Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at sove, 23 måneder


14. juni 2019

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Noras mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og jeres lille familie - og velkommen til:) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer. For det første, så er der det faktum, at Nora aldrig har lært at sove i egen seng. Hun har nogle rutiner med sig om, at det at skulle sove foregår hos jer, i jeres seng og hun forstår naturligt ikke bevægrundende for, at hun nu skal sove i egen seng på eget værelse...

Hun har også lige nu nogle rutiner, hvor hun er vant til at putning varer 2 timer og består i et ritual, hvor hun ligger og snakker, hopper rundt, leger, mor ligger sammen med hende, far nogle gange osv. Det er sådan det har været, og naturligt derfor det hun søger. Og det er vigtigt, at have respekt for dette, når I forsøger at indføre nogle nye rutiner for hende :)

Det er vigtigt at sikre sig, at hendes puttetidspunkt er rigtigt. I skal gå ud fra, at hun har brug for ca 13 timers søvn i døgnet, og det betyder, at hvis hun sover 1.5-2 timers middagslur, så vil hendes nattesøvn skulle være ca 11 timer f.eks. fra kl 20 til 07. I skal derfor være sikre på, hvor meget søvn hun reelt får om dagen - måske sover hun mere end I tror.. eller måske er udfordringen, at hun måske ikke sover lang nok middagslur og derfor tager en powernap på vej hjem fra vuggestuen eller måske på sofaen, når I er kommet hjem - og så er det faktisk denne søvn, som gør, at I ikke kan putte hende om aftenen.

Det spiller naturligt også ind, at hun er blevet storesøster - stort tillykke med det. Selv hun har klaret det rigtig godt, så er det naturligt svært for Nora at skulle dele mor og far med en anden, og det er svært at forstå, hvorfor hun skal være på eget værelse og sove i egen seng, når lillesøster er i soveværelset. Derfor bliver hun naturligt ked af det, hvis hun føler sig sendt væk, skubbet ud af reden...

Netop puttetidspunktet om aftenen er ofte det tidspunkt, hvor hun som den ældste kan få den fulde nærhed og kontakt. Det er her, at hun kan føle sig hundrede procent prioriteret. I løbet af dagen er lillesøster hjemme, og hun er i vuggestue og i løbet af dagen og aftenen skal hun hele tiden dele jer med den lille ny.. det er rigtig hårdt. Så når hun skal sove og ligger i jeres seng, så føler hun at I prioriterer hende - og det higer hun naturligt mod og holder fast i. Den tid vil hun naturligt ikke miste og derfor er det med til at gøre, at hun protesterer ekstra over at skulle falde i søvn og hele tiden finder på ting, som I skal sammen, fordi det er hendes måde at holde på jer på...

Så, hvad gør I nu... Det er vigtigt, at I forsøger at holde fast i dagsrytmen. Det betyder, at hun skal op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, og det er vigtigt, at hun ikke sover mere end 1.5-2 timer til middag - og ikke powernapper sidst på dagen. Og så skal hun ikke puttes før I ved, at hun normalt vil falde i søvn. Det betyder, at hvis hun først sover kl 22, så skal hun ikke ...


Annonce

... puttes før klokken 22. Det er vigtigt, at I putter hende så sent, at I ved at hun med sikkerhed kan sove inden for ca 15 minutter.

Når I så putter hende sent, så skal I gøre det med det ritual, som I gerne vil lære hende og som I ønsker for hende fremadrettet. Det vil sige, at puttes i sin tremmeseng, har sin puttebamse, I sidder hos hende, læser en bog, synger godnatsang osv. alt det som I forsøger nu, men som I fremover gør, når hun tydeligt er parat. Og det er vigtigt at godnatlæsning og sang foregår imens hun ligger i sin seng og ikke hvor I f.eks. er i stuen. Det kan godt være, at hun har brug for at sidde lidt på skødet, få læst historie og derefter så kommer over i sin seng, hvor I så synger godnatsang osv. men det hele foregår ved og i sengen - og når hun tydeligt er parat. I begyndelsen skal I ikke gå fra hende, men netop være der, give hende følelsen af at blive prioriteret, give hende nærheden og gøre hende tryg.

Gradvist skal I så rykke puttetidspunktet frem med ca 15 minutter. Det vil sige, at hun skal puttes 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt, som I kan regne ud vil passe til at sikre hendes søvnbehov ud fra den rytme hun har, hendes middagslur osv.

I vil ikke kunne flytte tidspunktet frem aften efter aften, men skal holde samme tid flere aftener i træk, før I atter kan ændre på tiden. Det vil ofte også være sådan, at I måske i nogle dage har puttet hende kl 21.30 og så er hun en aften pludselig tydeligt træt og parat kl 20.45, hvorfor I så putter hende der, men aftenen efter er hun så først parat 21.15, og så er det så den tid, som I holder fat i et par aftener, før puttetidspunktet atter rykkes frem.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er en forudsætning, at hun stadig kommer op om morgenen til fast tid - det er altså vigtigt, at I ikke tænker "nu sov hun jo først kl 21.30 i går, så hun må hellere sove længe", ligesom det er vigtigt, at hun ikke pludselig forlænger sin middagslur til 3 timer. Det er ikke om morgenen eller om dagen, at hendes søvn skal forlænges, det er om aftenen. Det betyder altså, at hun skal vækkes om morgenen og også af sin middagslur, hvis hun pludselig begynder at forlænge denne.... Normalt skal man jo ikke vække børn! Men dette er en af undtagelserne, og det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke handler om at fjerne søvn fra hende, men netop handler om at hjælpe hende til at få sit søvnbehov dækket på mere hensigtsmæssige tidspunkter.

Og så skal I have tålmodighed. Det tager ofte op til 6 uger at ændre på en rytme, og det er under forudsætning af, at der ikke sker større ændringer undervejs f.eks. sygdom, eller institutionsskift og lignende...

Jeg kan sagtens forstå behovet for at lære jeres datter at sove i tremmesengen og sove i eget værelse, og det er rigtig fint, at I nu vil arbejde på at lære hende dette. Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I hjælper hende, så hun føler sig parat til at sove, når hun puttes, og så hun også stadig føler sig tryg ved at sove :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce