Svar: Nedløbsrefleksen
Kære mor
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne fortælle lidt om nedløbsrefleksen :)
Når du lægger din datter til brystet, og hun begynder at die, så sætter dette gang i nedløbsrefleksen, det betyder, at din mælk begynder at løbe. Refleksen virker ofte i løbet af få minutter, men hvis man sidder og spænder i kroppen, hvis det gør ondt at amme, eller hvis man er nervøs for at barnet f.eks. vil afvise brystet eller lignende, så kan man forlænge tiden, før mælken løber - og der vil således gå længere tid, før barnet får mælken ud. Derfor er det vigtigt at du sidder så godt som muligt, og at du slapper af i kroppen, når du lægger din datter til :)
Mange kvinder tror, at nedløbsrefleksen kun virker i starten af en amning, men sådan er det ikke. Nedløbsrefleksen virker mange gange under en amning. Det vil sige helt i starten, hvor du lægger dit barn til, og når mælken så løber til barnet, så vil barnet synke mælken og derefter die igen, hvorved nedløbsrefleksen atter sætter igang. Det betyder, at et barn ofte vil spise med en rytme, hvor de dier, holder pauser, dier igen - altså f.eks. sutter, sutter, sutter, venter på at nedløbsrefleksen går igang, synker mælken der kommer, sutter, sutter, venter på nedløbet, synker, sutter, sutter, sutter igen, venter atter på at mælken skal løbe, synker og sutter igen...
Lige når man lægger til brystet, så vil barnet sutte lidt og derved sætte mælken og nedløbsrefleksen igang. Jo hurtigere mælken løber, jo langsommere vil barnet sutte - jo langsommere mælken løber, jo hurtigere vil barnet sutte. I begyndelsen af en amning vil mælken løbe hurtigere ned til barnet, end mod slutningen, og barnet vil derfor tilpasse sin rytme efter, hvor hurtigt og hvor langsomt mælken løber.
Ved at ultralydsscanne har man fundet ud af, at der er 7 trin i barnets suttecyklus:
1: Brystvorten, en stor del af det bruge område (areola) og det underliggende brystvæv ligger dybt i barnets mund. Tunge, læber og kinder danner en forsegling omkring brystet. Læberne er krænget ud.
2: Spidsen af barnets tunge ligger lige over gummen i ...
... undermunden, og tungen griber fat omkring areola og brystet
3: Når barnet dier, strækker brystvorten sig. Barnet laver et undertryk, som gør brystvorten to til tre gange længere, end den normalt er. Spidsen af brystvorten ligger mellem den bløde og den hårde gane.
4: Barnet presser med tungen mod brystvorten og gør det i bølgebevægelser, hvor tungen skiftevis presser og trækker sig tilbage. Samtidig hæver barnet kæben og presser på den måde ekstra på brystvorten og areola.
5: Barnets mandler bevæger sig opad, tungen følger med, og svælget åbner sig. Mælken, som presses ud af brystet, kan strømme ned i halsen på barnet.
6: Barnets synker mælken. Strubelåget lukker for luftrøret, strubehovedet strækker sig opad, den bløde gane løftes, og det sikres, at barnet ikke får mælken i næsen, men i maven.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
7: Barnet sænker kæben, og en ny cyklus begynder. Barnet begynder igen at bevæge tungen i bølgende bevægelser, og den forreste del af tungen holder forseglingen omkring brystet.
Synkebevægelsen udløses først, når der er tilstrækkeligt med mælk i barnets mund. Derfor vil barnet ikke altid synke efter hver suttecyklus, men kan godt sutte, holde pause, sutte igen og først derefter synke :)
Nogle kvinder vil opleve, at nedløbsrefleksen går igang, når de blot tænker på deres barn.. andre kvinder oplever, at det kan være svært og tage lidt for lang tid at få nedløbsrefleksen igang. Hvis det er svært at få mælken til at løbe, så kan man gøre forskellige ting, blandt andet kan man bruge en Syntocinon spray, som fås via recept hos egen læge. Det er en næsespray til mor, hvor du tager et pust i hvert næsebor, før du lægger din datter til brystet. Det får mælken til at løbe hurtigere. Det er en forudsætning, at mor har mælk - syntocinon fremmer ikke mælkedannelse, men kan sætte gang i nedløbsrefleksen...
Syntocinon er "kunstigt oxytocin" og det er netop hormonet oxytocin, som sætter gang i nedløbsrefleksen og som udløses, når barnet begynder at die på brystet :)
Du kan læse mere om f.eks. nedløbsrefleksen i min bog "Helens bog om Amning & Flaske" :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.