Svar: Balance mellem amning og skemad
Kære L.
Tak for dit brev :)
Umiddelbart lyder det som om, at jeres dreng søger brystet hyppigere i øjeblikket, fordi det har været meget varmt om natten, og det skal han naturligvis have lov til :) Det er dog rigtig godt, at du er opmærksom på, hvor meget han spiser i løbet af dagen og hvor meget vand han drikker - fordi mætheden naturligt skal skabes hele dagen igennem. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han spiser og drikker nok i løbet af dag og aften...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud - og så kan du overveje, om du skal lave nogle ændringer hos jer i forhold til dette:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden. Mosen kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, mad med mere smag og mere bid. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover igennem til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen...
En plan der er sammensat som ovenstånde vil normalt dække jeres drengs behov for både mad og mælk/væske :)
Størrelsen af måltider kan variere. Nogle børn spiser meget og andre børn spiser lidt. Det betyder, at en portion for nogle børn kan være 2 dl. grød eller mos, hvor det for andre børn måske kun er ¾ dl. der glider ned af gangen. I princippet er det bedre at tilbyde lidt og tit. Det betyder, at det kan være bedre, at jeres dreng spiser 1 dl. grød eller mos til sin frokost, suppleret af mad i hånden og så har plads til og lyst til flerkornsgrøden om eftermiddagen, end at du giver ham 2 dl. grød eller ...
... mos, og han så afviser sit mellemmåltid. Det kan også være, at han vil trives bedre med 1.5 dl. grød og mos og så ½ dl. frugt om eftermiddagen..
Når lidt og tit er godt, så er det fordi det er med til at holde hans blodsukker stabilt og det er med til at sikre, at han løbende har energi i løbet af dagen. Han begynder at bruge sig selv mere og mere motorisk og forbrænder maden på en anden måde, og det er godt at han hele tiden "tankes lidt op". Derudover så giver de lidt mindre men flere måltider mulighed for forskellighed, så ved at spise hyppigere måltider, får han en større variation af fødevarer, og det er vigtigt og godt. Jo mere varieret han kan spise, jo bedre. Især med den alder han har nu, så vil det være rigtig godt, at du hjælper ham med at spise varieret - det forebygger kræsenhed senere hen.
Nogle børn har tendens til at overspise - de åbner gladeligt munden og man kan nærmest skovle ind og hvis barnet spiser meget store portioner, så kan det nogle gange være en idé at supplere med lidt ekstra mad i hånden. Så kan man skære lidt ned i mængden af skemad og barnet kan bruge lidt tid på at gumle og gnaske på lidt håndmad og dermed få lidt tid til at begynde at fornemme mæthed.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er ikke nogen faste regler for, hvor meget frugt og frugtmos skal fylde. Men det gives ofte som topping på en grød eller som mellemmåltid og det skal derfor fylde mindre end den mængde mad, som du serverer til hovedmåltider, altså mindre end grøntsager, kød, fisk og grød. Stadig er en variation af frugt og bær dog vigtigt og noget rigtig mange børn godt kan lide. Det giver lidt ekstra vitaminer og det kan også være med til at holde maven igang naturligt :)
Amning 4 gange i døgnet vil ofte være fint i denne alder og som sagt naturligt med plads til en ekstra amning, hvis det er meget varmt. De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 aminer i døgnet og disse vil ofte ligge før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at det her vil være amningen tidlig morgen, som trappes ud. I stedet tilbydes fastere føde dagen igennem samt vand af kop.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.