Svar: Spørgsmål til mad og drikke
Kære USA familie
Tak for jeres brev, og hvor dejligt at høre, at I er "glade ejere" af flere af mine bøger - tusind tak for det :)
De fleste børn har i 8-9 måneders alderen glæde af 3 flasker i døgnet og i 10-12 måneders alderen, vil det ofte være passende med 2 flasker. Det lyder derfor rigtig fint, at du nu er begyndt at trappe lidt ned i mælkemængde og antallet af flasker.
Jeres drengs behov for mme vil blive dækket, hvis han tilbydes 400 ml i døgnet, det vil sige ca. 200 ml i hver flaske. Derudover anbefales det, at I fortsat bruger mme i hans grød og mos til han er et år, så maden energiberiges det ekstra. Du kan lave grød udelukkende på erstatning, du kan også lave det på vand og erstatning og så tilsætte ekstra fedtstof i form af forskellige plantemargariner, smør osv.
Fedtstof gives derudover via jeres almindelige mad. Det vil sige, at det vil være rigtig godt, at I bruger smør osv. på brødet under pålæg, ligesom I gerne må medtænke de naturlige fedtstoffer i hans indtag af fødevarer. F.eks. kan det være godt at give ham fisk, gerne forskellige typer af fisk. Det kan f.eks. være makrel, sild, torskerogn, laks, rødspætte - det kan være som smørbart pålæg (f.eks. makrel i tomat, sildepostej) og det kan være som varm mad (stegte rødspættefileter, laks bagt i ovnen), ligesom han gerne må få f.eks. fiskefrikadeller, rejser, muslinger og lignende... han må IKKE få tun, heller ikke fra dåse, heller ikke andre "store rovfisk".
Fisk indeholder de essentielle fedtsyrer Omega 3 og 6, som er vigtige for udviklingen af barnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Det kan være godt at tilbyde ham avokadomos. Det kan gives smørbart på brød eller sammen med f.eks. rejer og lidt citron :)
Nødder og kerner af forskellige slags er også gode kilder til fedtstoffer, han må dog ikke få hele nødder og kerner, når han ikke er ældre end han er. Men hakker du ...
... nødderne fint, så må han gerne få det i f.eks. sin grød om morgenen, og han må også begynde at få lidt tykmælk (3.5% fedt) nu, hvor du f.eks. kan give ham lidt hakkede nødder og frugt/bær som topping. Han må IKKE tilbydes ymer, ylette, kvark og lignende...
Proteiner er også vigtige for væksten, og protein får han f.eks. via kød, indmad, hårdkogt æg og forskellige fuldkornsprodukter. Det er derfor godt, hvis I tilbyder ham havregrød, flerkornsgrød og lignende lidt grovere grødtyper, ligesom hans brød meget gerne må være fuldkornstypen. Brød kan sagtens have et højt indhold af fuldkorn, selvom I ikke kan se de hele kerner :)
Med hensyn til jeres drengs størrelse og vægt, så lyder det som om, at han er en meget aktiv dreng, der sjældent sidder stille. Det betyder naturligt, at han forbrænder en del og det kan godt forklare, hvorfor han ikke har så mange elastikker og dobbelthager.. samtidig spiller genetikken naturligt også ind, og det lyder som om, at han her ligner sin mor. Tommelfingerreglen er, at børn bør fordoble deres fødselsvægt indenfor det første halve år og tredoble deres vægt indenfor det første år. Det betyder, at hvis jeres dreng f.eks. vejede 3500 gram, da han blev født, så vil hans vægt ved 1 års alderen skulle være ca 10.5 kg....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover skal I naturligt se på, hvordan han trives og udvikler sig - og det lyder som om, at han trives i stor stil og har det rigtig godt. Han lyder glad og tilfreds, spiser godt, bevæger sig mere og mere rundt i verden og det lyder ikke umiddelbart som om, at han mangler noget. Det er dejligt, at han er glad for grønt og I må meget gerne give ham dette, men naturligt forsætte med at komme lidt ekstra fedtstof på. Han må også gerne begynde at få lidt sovs nu, ligesom ost kan tilsættes maden, det er også en måde at få lidt ekstra fedt :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder