Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan ifb med dagplejestart


2. august 2019

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor til S

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder rigtig fint, at far holder barsel i september, så jeres datter fortsat er hjemme her og har far hos sig, når mor starter arbejde. Og gradvist kan far så kører jeres datter ind i dagplejen og vænne hende til denne hverdag, det kan godt fungere...:)

Jeg forstår også godt, at du gerne vil bibeholde amning - det lyder som om, at du har kæmpet en del med at få amningen til at fungere og fra at have suppleret amning med flaske, så ammer du nu ofte både, når jeres datter vågner, og før hun skal sove. Det er rigtig fint, at det er lykkedes for jer at sikre hendes behov på denne måde :)

Når det så er sagt, så synes jeg, at I skal overveje igen at vænne jeres datter til en flaske. Det vil gøre det betydeligt lettere for både far og dagplejer at passe og putte jeres datter, hvis hun er i stand til at tage imod en flaske, og det vil være rigtig synd for jeres datter, hvis hun igennem en længere periode skal græde i løbet af dagen, fordi hun er vant til at blive ammet og mor ikke er der. Jo ældre hun er, når I introducerer en flaske, jo mindre sandsynlighed er der for, at hun vil acceptere den, og for at vænne hende til flaske, vil jeg derfor anbefale at du overvejer at tilbyde hende en flaske dagligt allerede nu. Jeg kan se, at I stadig forsøger om aftenen som supplement til amning, og det er fint. Men jeg vil anbefale, at I tilbyder jeres datter en flaske fast før middagsluren, så dette bliver en naturlig rutine - fordi dette så kan fortsættes, når du er på arbejde.

Når hun bliver 7 måneder, vil det være passende med 4 mælkemåltider i døgnet, og jeg vil anbefale, at du ammer hende tidlig morgen, aften og sen aften - og at hun får flaske før sin middagslur. På den måde får hun både bryst og flaske, og du kan amme hende derhjemme, men andre kan putte hende, og det vil være trygt og genkendeligt for hende at blive puttet til middagslur, hvis hun er vænnet til denne metode allerede nu.

Gradvist skal antallet af hendes skemåltider også øges, så hun får flere og flere måltider hele dagen igennem. Den nuværende plan er fin i forhold til hendes alder og udvikling, men stille og roligt skal hun tilbydes morgengrød og også mellemmåltider i løbet af dagen. Hun skal tilbydes mad i hånden og skal også begynde med kød og fisk i sin grøntsagsmos. Antallet af amninger skal skrues ned, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur og tilbydes amning før hun sover (dog ikke før middagsluren, hvor hun som sagt tilbydes flaske).

Det betyder, at en dagsplan for hende i 6 måneders alderen lavet ud fra dine angivne tider, vil se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 07: Tilbydes morgengrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: Frisk blød frugt hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 12.30-13 som nu. Flasken indgår som en fast del af putteritualet her, så hun er vænnet til og er tryg ved dette, når hun skal passes af far og dagplejer

Eftermiddag 15: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til en powernap

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 20-20.30 ...


Annonce

... (må også gerne få flaske her, hvis I gerne vil bibeholde far i putningen om aftenen)

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen. I 6 måneders alderen vil det være godt, hvis hun kan sove 5-6 timer uden mælk om natten f.eks. fra kl 23.30 til 05. Det vil også være dejligt for dig at få lidt sammenhængende nattesøvn, så du kan passe dit arbejde.. :)

----------

Når hun bliver 7.5 måned og starter i dagpleje, så vil dagsplanen se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 06.30-06.45: Tilbydes morgengrød, vand af kop.

Afleveres i dagpleje

Formiddag 8.30: Frisk blød frugt hånden, frugtmos, evt. små bidder af en blød bolle med smør og vand af kop.

Puttes til formiddagslur (skal ikke længere tilbydes mælk her, da mellemmåltidet erstatter mælken i denne alder)

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Hentes fra dagplejen og I kommer hjem


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Skal ikke længere ammes om eftermiddagen og powernappen springes sandsynligvis over. Det afhænger dog af, hvor lang en middagslur hun tager, måske har hun stadig brug for en lur her

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad, mad med mere bid og smag og også kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20.. tidspunktet kan variere lidt efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun stadig ammes tidlig morgen

----------

Som du kan se, så ligner dagsplanerne hinanden på den måde, at spise- og sovetider er næsten ens. Men antallet af skemåltider øges og antallet af amninger skrues en del ned i forold til jeres nuværende dagsplan.

Det vil være rigtig godt, at du gradvist nedtrapper amningerne, så din krop kan følge med, og du ikke ender med pludselig at få en brystbetændelse, fordi det sker for hurtigt. Men netop ved at introducere et skemåltid mere af gangen og tilbyde vand af kop, så hjælper du din mælkeproduktion til at nedsætte sig naturligt.

Natamningen skal naturligt også trappes ud i 6 måneders alderen, men igen - i takt med at antallet af skemåltider om dagen øges, og jeres datter også stadig ammes før lur, så bliver hendes behov naturligt dækket så meget om dagen, at hun kan undvære mælken midt nat. Det ene påvirker på den måde naturligt det andet. Det er amningen midt nat, som fjernes, jeres datter skal de næste par måneder naturligt stadig ammes både sen aften og tidlig morgen :)

Så - selvom I introducerer en flaske før middagsluren nu, så kan du altså stadig godt amme din datter, når hun starter i dagpleje. Men det vil være trygt og dejligt for hende at kunne få en flaske og blive puttet af far eller dagplejer midt på dagen.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre og jeg vil også anbefale dig meget to af mine bøger "Helens bog om børn og mad", hvori du finder dagsplaner måned for måned, hvilket kan være med til at give lidt overblik og idé om, hvad hendes behov er, og hvordan døgnet skrues bedst sammen for hende :) Og min bog "Helens bog om amning og flaske", hvor du kan læse meget mere om modermælkserstatning, amme- og flaskestillinger osv.

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce