Brev:
Når indkøring er kørt af sporet
Hej Helen,
Jeg vil blive rigtig glad for dine tanker og råd ift. hvordan vi kommer videre med indkøring som er kommet galt fra start.
Først lidt baggrunds info:
Vores lille familie på far, mor og Frederik på 2,2 år er for 5 måneder siden flyttet til USA. Vi taler tre sprog i hjemmet, Far taler tysk med Frederik, mor taler dansk og mor og far taler engelsk sammen. Frederik taler meget, men mest sit eget sprog, han har dog ord på alle tre sprog og er også begyndt at sætte dem sammen til meget lette sætninger.
Frederik er en udadgående gut med krudt i rumpetten som også er mor glad. Han har været hjemmepasset af mig siden han blev født, hans Far er væk hjemmefra 12 timer hver dag i hverdagene og vi har ikke haft familie tæt på til at kunne passe ham, så det er han ikke blevet. Så det er selvfølgelig en stor omvæltning for ham. Frederik har svært ved når tingene ikke går som han gerne vil have det, også skubber eller slår han... Hvilket vi er obs på, men som jeg skriver til dig om i et andet brev.
Jeg går hjemme endnu uden en egentlig deadline, men trænger til at få gang i mit liv udover at være mor. Planen er at Frederik skal gå i institution i 2-3 dage om ugen og kun have halve dage, dvs. indtil middagslur. Institutionslivet her er anderledes i det at grupperne er inddelt efter alder således at Frederiks gruppe består af 12 børn i alderen 2-2,5 år, legepladserne er meget små og minimalt udstyret og også alders inddelt, det er ift loven ikke tilladt at mindre og større børn opholder sig sammen.
Nu til vores opstart der altså er gået skævt. Jeg skammer mig over at sige at jeg har været for hurtig til at lade ham være der alene og for længe ad gangen.
Efter to dages besøg af et par timers varighed en torsdag og fredag, startede Frederik op mandag d. 5 august. Han synes det var spændende men undgik mest de andre børn så han kunne udforske deres legetøj i fred. Da det blev tid at gå på legepladsen (en halv time hver formiddag pga. varmen) gik jeg med, men sagde så jeg skulle på toilettet og gik indenfor hvor jeg blev og observerede hvordan det gik. Ingen problemer. De kom ind, jeg sagde hej til Frederik og blev et stykke tid endnu, og da det virkede til at gå fint, gik jeg en times tid med instruks om at de skulle ringe ved det mindste.
Tirsdag, var så dagen det gik galt, efter en halv time gik jeg fra en overglad Frederik der dansede rundt, igen med besked om at de skulle ringe ved det mindste. Efter to timer, ringede jeg og de forsikrede mig om alt var fint og mente godt han kunne holde indtil efter frokost. Da jeg så kom derhen efter frokost, sad der en meget ked af det lille Frederik og var med til at få læst historie. Han havde tydeligvis haft en ordentlig tudetur fordi han stadig fik de der pludselige dybe vejrtrækninger. Jeg satte mig hen til dem og tog ham op, han ville gerne høre bogen færdig. Bagefter spurgte jeg så pædagogerne hvad der var sket. De sagde at han jo bare være blevet ked da jeg ikke kom når han kaldte men at det ikke havde været slemt. Det har jeg svært ved at tro på når nu han havde de der efter en ordentlig tudetuds vejtrækninger.
Onsdag skulle vi egentlig ikke have været derhenne, men vi tog derhen i en time sammen, for ikke at oplevelsen fra i går skulle sætte sig i ham. Han var glad for at være der men også obs på hvor jeg var og ville gerne have jeg skulle lege med ham.
Torsdag var fri dag. Fredag var vi så derhenne igen. Igen en dum dag. Efter en halv time gik jeg ind i et andet rum hvorfra jeg kunne ...
... høre hans gruppe indtil de gik på legepladsen. Efter en halv time kommer gruppen ind og flere børn græder. Jeg smugkigger ind af ruden i døren og får øjenkontakt med pædagogen som signalerer at Frederik græder. Jeg går derfor derind, men han er ved at falde til ro og er sammen med en pædagog på vej hen og læse en bog. Det forstyrre jeg selvfølgelig og jeg overtager derefter trøstning. Da han er faldet til ro, spørger jeg pædagogen om der var sket noget børnene imellem, men nej han er igen ’bare’ blevet ked af at jeg ikke var der. Hun mener jeg forvirrer ham ved at være der nogen gange og ikke andre gange. Efter noget tid siger jeg igen til ham at jeg går men kommer igen, han hænger på mig og småklynker, men jeg tænker jeg må stå fast, nu jeg har sagt at jeg går. Så jeg går og han begynder at græde. Jeg bliver så jeg kan høre og også smugkigge ind af og til. Han græder og kalder på mig i en halv time. Efter en halv time går jeg ind og siger at det er nok for i dag. Vi bliver dog på stuen et kort stykke tid sammen, så ikke vi går midt i at han er ked af det. Pædagogen siger at det er bedst at jeg kommer alle 5 dage her i starten og bare afleverer og så går med det samme og henter kl. 11:30…
Mandag: Vi er der sammen i 3 timer.
Tirsdag: Jeg er der sammen med ham i en halv time og han virker glad. Da de skal i gang med en aktivitet siger jeg farvel og der er umiddelbart ikke noget. Jeg sidder igen i et tilstødende lokale. Men kort efter begynder han at græde. De går på legepladsen, men også da de kommer ind græder han on/off. Pædagogen sidder med ham på skødet. Efter en times on/off græd går jeg ind, men der har pædagogen fået trøstet ham og de leger sammen ved de andre børn. Kort efter kan de sætte ham hen ved siden af de andre børn og han leger og griner. Så jeg venter ti minutter for at han lige får en god oplevelse med inden jeg går ind. Da jeg kommer ind viser han mig stolt og glad hvad de leger med. Jeg bliver så sammen med ham indtil efter frokost.
Onsdag: Fridag
Torsdag: Vi er der sammen i halvanden time. Han er igen meget obs på hvor jeg er og vil gerne at jeg leger med ham.
Sum og sumarum, han vil gerne derhen, men holder nu meget øje med mig og han spørger hurtigt efter at komme hjem. Han virker også til at kede sig, hele dagen står på fri leg...
Har du en ide til hvordan vi kommer videre herfra? Indkøring er tydeligvis ikke noget de har forstand på og jeg har ikke prøvet det før heller, men det er jo tydeligvis ikke gået så godt. Kan du måske lave en grov plan for hvordan de næste to uger kunne se ud ift. hvor længe vi er der sammen, hvor længe han er der alene og fra hvornår, og hvordan jeg griber det an hvis de ikke kan trøste ham når jeg sidder i rummet ved siden af. Ja, efter den første tirsdag hvor de ikke ringede, stoler jeg ikke meget på dem, så ja, jeg bliver altså i bygningen. Dog har jeg også en følelse af at det at jeg er der står i vejen for at pædagogerne henvender sig til ham og prøver at integrere ham i gruppen. Selvom det føles som jeg har fornemmelsen af at børnene meget er overladt til sig selv ift. at blive en del af gruppen. Der har f.eks. ikke været nogen form for velkomst eller introduktion af pædagoger eller klassekammerater eller aktiviteter eller andet til at lære Frederik at kende. Så ja, hvad gør jeg?
Undskyld det lange brev, men ja, jeg er på herrens mark og har virkelig brug for et godt kvalificeret råd fra dig.
Med venlig hilsen,
En mor der jokkede i spinaten og har så dårlig samvittighed.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.