Brev:
Aftensmad til 2 årig?
Kære Helen
Tak for dine råd omkring sengetid, som vi stadig vender tilbage til. Det er rart med en guide så vi kan danne fælles fodslag herhjemme 😊
Vi har en stigende udfordring omkring mad herhjemme, som vi egentlig har valgt at sige at vi ikke vil tage os af nu, men som vi alligevel gerne vil undgå at forværre.
Vores datter har aldrig været vild med meget eller varieret mad, og hun har aldrig brudt sig om sovs, grøntsagsmos, blandet mad osv. Hun har altid spist mest i dagplejen, hvor maden mest består i grød og rugbrød, frugt og boller. Her har hun tidligere været oppe på 4 stykker rugbrød til frokost, og derfor har vi sagt at det var okay, når hun ikke vil ha aftensmad, eller spiser meget lidt.
Herhjemme har hun indtil omkring sommerferien spist pastaskruer, ketchup (men ikke ovenpå eller sammen med noget), rugbrød med smør, kødpålæg (for sig selv, endelig ikke oppe på brødet), havregrød med smør, frugt (banan/æble), pølser (både kyllinge- og grisepølser), og på en rigtig god dag pommes frites, kogte kartofler, frikadelle, ostehaps og fiskefilet.
Men aldrig på samme tid. Altså kun én ting pr. måltid. Hvis der ligger flere ting på tallerkenen skubber hun det af, og siger tak for mad og går.
Og igen, som med søvnen: hos mormor og morfar kan man godt putte flere ting på tallerkenen, og morfar kan måske lokke hende til at spise f.eks. 2 forskellige ting – men aldrig alt på tallerkenen. Hun er ret social-spiser, og vil meget gerne ha ting at spise som de andre børn spiser, så hvis én i mødregruppen skal ha 4 ting i sit pitabrød, så prøver hun også, men piller så de 2 af tingene op.
Hun kan godt lide søde ting som marmelade, kage, is, pandekager og pålægschokolade.
Inden for de sidste 2-3 måneder har det dog ændret sig, og nu vil hun helst bare ha havregrød, yoghurt (sukkerfri), og rugbrød med smør. En par skiver kødpålæg kan også udgøre et måltid. Hun nægter at smage på ting hun ellers godt plejer at kunne lide. Hos dagplejen spiser hun nu også kun 2,5-3 stykker rugbrød.
I hverdagen går det ok, for der har hun spist i dagplejen, men i weekenden er det ret træls. Vi prøver at have faste spisetider, og vores aftensmåltider foregår nogenlunde sådan her:
Vi laver mad, og sætter gryder og skåle på spisebordet, så man kan se hvad man kan vælge. De ...
... sidste par uger har jeg prøvet ikke at have pasta parat, men lagt noget på hendes tallerken, f.eks. en kogt kaftoffel som hun godt kan lide, men også at der ikke nødvendigvis var noget af pasta, rugbrød, pålæg eller pølser. Jeg har også prøvet at lægge f.eks. ærter på tallerkenen (engang elskede hun ærter), men hun skubber dem bare af.
Så sidder hun lidt og stikker, skubber maden af, siger nej, når man tilbyder hende at smage fra vores tallerken, og nu har hun så lært at sige rugbrød med smør, så det får hun, spiser en halv skive, og siger så ”færdig” og ”tak for mad”.
Hun får ikke lov at gå ned og lege hvis vi kun har siddet i få minutter, men sidder så inde under bordet og gemmer sig, og nogen gange kan vi lokke hende op igen, måske med en tår mælk og så spiser hun måske et par bider mere.
Hun er interesseret i vores mad, spørger hvad der er, vi har på tallerkenen, men ønsker ikke at smage eller røre ved det. Jeg har selv været meget kræsen som barn, og er det nok stadig, og jeg bryder mig meget lidt om at presse hende. Hun skal i børnehave om 4 måneder, hvor der er madordning med både kold og varm mad, og jeg er sikker på at det nok skal hjælpe, da hun som sagt er meget social-spiser, og spiser hvad de andre børn gør.
Men indtil da: hvordan håndterer vi det, så vi ikke gør det værre? Vi har ikke så meget overskud for tiden at vi kan køre det store projekt få-barn-til-at-spise, men vi vil gerne prøve at undgå alt for dårlige vaner.
Skal vi hver aften sørge for, at der er pasta eller rugbrød til hende, eller blive ved med at servere andre ting hun burde kunne lide, og så afvente at hun beder om rugbrød?
Skal vi portionsanrette alle tallerkenerne i køkkenet i stedet for at vise al maden frem?
Eller skal hun ha rugbrød efter vores aftensmåltid, så hun ikke lærer at man bare kan bede om noget andet end det som er tilberedt?
Er det en fase og noget med hendes udvikling der gør, at hun ikke rummer blandede madvarer? Altså: er det bare sådan at være 2 år og 8 måneder?
Hun har vejet lige omkring 13 kilo, men er blevet nogle centimeter højere hen over sommerferien, og vejer nu 12,4 kilo. Hun er fint i stand med strutmave og gode lår, så det er ikke så meget her jeg er bekymret. Hun følger også tøjstørrelserne, og er sådan lige lidt under normal størrelse.
Tak for dine råd!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!