Brev:
Børnehave skift
Kære Helen,
Det er nu 10 måneder siden vi skrev til dig ang. vores søn som viste tydelige tegn på mistrivsel i sin skovbørnehave. Først og fremmest vil vi gerne sige dig tak for dine meget brugbare observationer og råd – det var dét vi havde brug for at tage skridtet og melde vores dreng ind i en anden børnehave!
Set i bakspejlet kan vi undre os over at vi ikke lyttede noget mere til vores mavefornemmelse og gjorde det før – grunden til at vi tøvede var nok at vi har en grundlæggende tillid til at det tilbud, vores barn mødes med, er godt og pædagogisk tilstrækkeligt svarende til da vi selv var børn, og at tilbuddene da må være ens overalt i landet. Vi har kigget meget indad, brugt utrolig meget tid på at analysere os selv og vores søns personlighed for at finde svar på problemerne – i stedet for at erkende at den primære grund til hans mistrivsel nok var en dårligt fungerende institution. Debatten i foråret om manglende voksne i institutionerne og skjulte optagelser visse steder har bekræftet os i at der virkelig er grund til at se det enkelte barn og mærke efter om det trives eller ej og handle efter dét.
To måneder efter vi skrev til dig fik vi plads til både A og hans lillesøster S i den børnehave, vi havde et godt indtryk af ift. ro og nærværende voksne. Det er en stor institution, og vi prioriterer korte dage til dem svarende til maks. 5-6 timer, da støjniveauet alligevel kan være højt og voksenantal ift. børn lavt. Men vi har i løbet af foråret oplevet at han glad er løbet ind om morgenen, haft nogle (dog meget yngre) børn (både piger/drenge) som han leger med og – hvilket gør mig allermest glad – en af pædagogerne som han virkelig har knyttet sig stærkt til og talt meget om derhjemme (”B sagde det og det”, ”det skal jeg vise til B i morgen!” osv.) Noget helt nyt for os at mærke at der er en voksen i børnehaven som han er glad for at og han en rigtig relation til.
I foråret skete der desuden det at endnu en lillesøster V kom til og i forlængelse af det holdt vi en rigtig lang sommerferie med alle tre på godt 2 måneder. Her efter sommerferien er der sket noget ift. A’s trivsel. Han er ikke panisk ked af det på samme måde som i sidste børnehave, hvor han græder allerede aftenen inden og siger at han ikke vil i børnehave. Men efter at have været meget harmonisk hele sommerferien ift. at lege med sin ældste lillesøster, rolig, ivrig efter at sætte lege og projekter i gang, glad for sin nyeste søster, glad for at hjælpe til fx i haven – kort og godt glad på en måde vi forbinder med høj trivsel: glad, afslappet, kreativ, empatisk over for søster – udviser han adfærd som vi ikke rigtig ved hvordan vi skal tolke.
Allerede dag 1 efter ferien opførte både A og S men primært A sig meget rastløst og halvdrillende over for resten af familien; det er som om lydniveauet lige går en kæmpe tak op så man er nødt til at minde børnene om at de sagtens kan tale stille og roligt, ”vi kan godt høre jer”. Fra den ene dag til den anden fik de også sådan en ”rift”-adfærd ift. legetøj hvor de nærmest søger konflikter og kaster sig over det den anden viser interesse i, mens de som sagt i ferien har været så gode til at vise hensyn og invitere hinanden med i legen.
Dette er selvfølgelig noget, vi godt kan forstå kan være normalt lige efter en lang ferie, hvor alle lige skal vænne sig til hverdagen igen, og det har vi givet tid. Men A har flere gange givet udtryk for at han ikke må være med i de store børns lege (dvs. børnene på hans egen alder), og han leger primært med en lille gruppe drenge som er 1-1½ år yngre end ham selv. En dag var han så lykkelig fordi en af de store piger og han legede godt sammen; ”mor, jeg har fået en ven”, sagde han. Men allerede næste dag var han provokerende og rastløs, og da jeg sagde ”jeg kan godt mærke du fjoller, vil du ikke fortælle mig hvordan du har det?” viser det sig at han ikke måtte være med i pigens leg.
Til sommerfesten i børnehaven var hele familien med, og A sagde at det var dejligt at vi var med, for så var det slet ikke kedeligt at være der. Jeg oplevede til festen at han nogle gange spurgte andre børn ’vil du være med?’ hvorefter børnene, som måske var i gang med at løbe rundt og lege et eller andet, ikke lige gad gå med A, hvilket jeg synes virkede meget ...
... forståeligt men hvor A lader til at blive helt slået ud. Når han og lillesøster fjoller meget, hvor det bliver for ukonstruktivt/irriterende til os forældres smag, sagde jeg på et tidspunkt ’hold da op hvor I fjoller, I to, er det i børnehaven man fjoller sådan?’ Hvortil lillesøster S svarer ’Nej, bare os. De andre børn kan ikke lide det.’
Jeg tænker om A måske kommer til at skubbe potentielle kammerater fra sig, hvis han har udviklet en forsvarsmekanisme mod afvisninger hvor han 'fjoller'/vrænger ad de andre. Lillesøster S virker for øvrigt til at have nemt ved at begå sig i børnehaven – om det er med pigerne på sin egen stue eller med A og hans drengevenner. Hun går ubekymret ind om morgenen og ser sig ikke tilbage – gider aldrig vinke men går bare i gang med at tegne, lægger puslespil eller hvad hun nu vil.
Den pædagog, A har knyttet sig meget til, beskriver en klog dreng som elsker at fortælle hende om avancerede detaljer om dyr i de dyreprogrammer, han holder meget af, men at han kan være let at slå ud af kurs. Det er som om, han lukker helt i, hvis han bliver ked af det på stuen, og ikke rigtig vil vise sine følelser, siger hun. Hun spurgte om han plejer at vise følelser derhjemme, og det synes vi da bestemt han gør, men måske fortæller han ikke så meget som han egentlig kunne have brug for. Vi prøver at spørge ind og vise interesse uden at det skal blive til forhør. Ellers lader han til at lege meget fint med de yngre børn.
Efter et par uger efter ferien i den børnehave, vi oplevede at han var blevet rigtig glad for, har han altså haft en periode hvor han føler sig udenfor, måske fordi rutinerne brydes op i sommerperioden, og han trives bedst med lidt fast struktur. Men desuden er det sådan at kommunen pga. pladsmangel har bestemt at alle de største børn i børnehaven skal rykkes ud til et separat hus i skoven i udkanten af byen. A er lige flyttet over til denne gruppe, og han har lidt svært ved afleveringssituationen med nye voksne igen. Vi synes det er lidt træls at han skal ’indkøres’ for tredje gang et (i realiteten) nyt sted, men vi kan godt se pointen i at han skal være sammen med børn på hans egen alder, specielt fordi han er langt fremme ift. sprog og skolemæssige færdigheder, men måske lidt bagud ift. sociale kompetencer/relationer?
Om morgenen kliner han sig op ad mig, hænger virkelig i skørterne, går bag mig og er ikke til at hive et ’hej’ ud af fra hverken børn/voksne. Jeg oplever at han ikke ’springer på’ når børn tager kontakt til ham, men hæfter sig meget ved vilde drenge der virker lidt overvældende og føler sig truet. Han skal fysisk tages væk fra mig af pædagogen når jeg går, men han er tapper når han vinker. Vi prøver at lade være med at smitte vores søn med vores usikkerhed, for den er der da efter nogle ting vi så det andet sted. Vi prøver at udstråle positivitet over for stedet og vise ham at det er ok at han har brug for ekstra kram osv.
Vores spørgsmål til dig er ikke lige så konkret som sidste gang, hvor vi søgte råd til ”skifte/ikke skifte børnehave” men mere generelt hvordan du synes beskrivelsen af hans adfærd/trivsel lyder? Er der noget vi kan gøre anderledes ift. at spørge ind til hvad han oplever, til hans relationer, skal vi give ham råd eller tværtimod holde os lidt tilbage? Er det en god måde at støtte ham på at fortsætte med at holde dagene så korte som muligt (ca. 5½ time dagligt) med en del fridage hist og her?
Det skal siges at vi slet ikke er bekymrede over hans børnehave ligesom sidst – han hulker ikke, når vi går, vi synes stemningen virker fin derovre, selvom der selvfølgelig kunne være flere voksne per børn. Det er ikke ’junglelov uden opsyn’ det nuværende sted men tværtimod hvad der virker til at være sunde udfordringer for ham med alderssvarende lege og mere modspil fra de jævnaldrende. Når han reagerer som han gør, særligt i afleveringssituationen, tænker vi om det er de dårlige erfaringer fra det tidligere sted som stadig spiller ind, eller om han bare er meget følsom? Eller om han simpelthen ikke får noget positivt ud af at være i børnehave med for få engagerede voksne som kan hjælpe ham med at håndtere relationer osv. – om han faktisk ville have bedre af at være hjemme indtil skolestart næste år?
På forhånd tak for dit svar! :-)
Kærlig hilsen
mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.