Svar: Mit barn sveder helt vildt om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er normalt at små børn sveder, - især når de sover. Men du har naturligvis ret i, at det er vigtigt, at jeres datter kan komme af med varmen, og hvis hun er "drivvåd", så har hun det for varmt...
Det kan være nødvendigt at give hende mindre tøj på, måske er natdragten for meget, så hun vil trives bedre i blot en bodystocking. Da det er meget varmt i øjeblikket, så vil bomuld sandsynligvis være rarest, men ellers kan I forsøge med en body i uld eller blanding af uld/silke, eller uld/bomuld i løbet af efteråret og vinteren. Fordelen ved uld er, at det kan suge op til 40% af sin egen vægt, så hun vil stadig blive holdt tør, selvom hun sveder. Bomuld kan suge 7-10 %, så hvis hun sveder meget, kan hun derfor hurtigt komme til at føle sig fugtig og dermed blive kold.
Uld har også den fordel, at den er lavet af lange snoede fibre, som skaber millioner af små luftlommer. Det er med til at give en stabil temperatur omkring huden, og det er derfor med til at gøre, at hun hverken får det for varmt eller koldt. Så prøv jer lidt frem, hvor meget tøj (eller hvor lidt) hun skal have på, og om det lige nu fungerer bedst med uld, bomuld eller en blandingsvare...
Jeg vil anbefale jer, at I fjerner sengeranden. Der er en risiko for, at den lukker lidt for meget af, så der bliver for lufttomt omkring jeres datter, og hun derfor får det alt for varmt. Hvis sengerenden ikke er på, vil luften bedre kunne cirkulere imellem tremmerne og derfor gøre det lettere for hende at komme af med varmen.
Derudover kan det være en god idé at se på, hvad hendes ...
... madras er lavet af, måske er den lavet af et materiale, som gør det svært for hende at komme af med varmen. Nogle gange kan det hjælpe at skifte madras, andre gange kan det være en idé at komme en rullemadras på madrassen, fordi den så er lavet i noget materiale, som kroppen bedre kan ånde igennem.
Det kan også være en god idé at bruge sommerdyne i stedet for vinterdyne, og man kan faktisk også købe tempererede dyner til børn, hvis det viser sig at jeres datter generelt er meget varm under søvn.
Sengetøjet kan have betydning, det vil være godt med almindeligt bomuld eller I kan forsøge med sengetøj lavet i silke eller måske bambus, som også skulle kunne absorbere sved hurtigere end bomuld. Silke har på samme måde som uld en tempererede effekt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan overveje have et termometer i rummet og over et par nætter måle temperaturen. Den bedste sovetemperatur ligger omkring 18 grader, og det vil være rigtig godt, at I søger for åbne vinduer, når I ikke er i værelset, så rummet er fyldt med kølig frisk luft, når hun puttes. Det er også fint at lade vinduet stå på klem, som du skriver, at I gør lige nu, ligesom nedrullede gardiner i løbet af dagen også kan være med til at holde rummet mere køligt.
Hvis hun har det meget varmt, når hun sover, så vil dette naturligt kunne forstyrre hende søvn, ligesom vi andre også kan sove uroligt, når det er rigtig varmt. Derfor er det godt, hvis I kan forsøge at hjælpe til søvn uden for voldsomme svedture - men det er naturligt svært, som nætterne er lige nu :)
Sørg for at hun får ekstra vand/mælk at drikke!
Håber du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.