Annonce

Annonce

Brev:

Bange for potte


6. september 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Bange for potte

Kære Helen,

Min datter begyndte lidt før hun fyldte 2 år at sidde på potte i forbindelse med hvert bleskift (når hun havde fået bleen af, fik hun lov at sidde på potten, hvis hun skulle tisse, inden hun fik ny ble på). Hun virkede interesseret i det og kunne ofte tisse i potten - mindst en gang dagligt.

Fra den ene dag til den anden blev hun dog pludseligt bange for potten (måske efter at hun et par gange lavede stort på potten og blev meget forskrækket over det?) og ville slet ikke nærme sig den! Vi læste os frem til - og aftalte med vuggestuen - at det var bedst at give hende en pause, så det har vi gjort, men der er nu gået to måneder, og der er ingen ændring endnu.

Hun snakker meget om både potte og lille toiletbræt (vi har begge dele) og henter selv ofte en bog der handler om potte-træning, så hun er helt klart interesseret i emnet. Derudover kommer hun altid selv og siger til, når hun tisser i bleen. Engang imellem siger hun også til et par minutter før hun skal tisse, men hun vil da stadig ikke sidde på potten.

Hun siger nogle gange, at hun gerne vil sidde på potte/toiletbræt, men hvis vi så spørger om vi skal hjælpe hende med det, fortryder hun og siger "bare senere"/"først i morgen" eller lignende.

Vi har snakket om, at det er okay hvis hun vil prøve at sidde på potten med tøj/ble på, eller hvis hun fx gerne vil have en bog at læse i mens hun sidder der, men det vil hun ikke.

Hun plejede altid at tisse på potten og derefter få ble på igen inden hun skulle sove om aftenen, men nu har vi jo så taget den del ...


Annonce

... ud af vores aftenrutine, så hun bare får ble af og ny på, vasker hænder, får børstet tænder, redt hår og får nattøj på. På hendes værelse læser vi så godnathistorie og putter hende uden problemer - men kort tid efter vi er gået fra hendes værelse, kalder hun og siger at hun har tisset - og så skal hun jo have ny ble på og lægges i seng igen. Derefter sover hun så som regel fint hele natten. Da hun stadig brugte potten, skulle vi ikke igennem det der ekstra bleskift, som jo egentlig forstyrrer hende lidt efter et rigtig godt putteritual.

Vi kan mærke, at der er sket meget med hende henover sommeren - hun snakker godt og er begyndt at tænke over mange ting og sammenhænge. Og så er hun netop begyndt at blive lidt bange for flere ting, som hun ellers ikke har været bange for tidligere.

Mit spørgsmål er, om vi fortsat skal afvente og lade hende få en pause fra potten indtil hun selv får lyst til at bruge den, eller om der er et eller andet, vi aktivt bør gøre for at hun bliver tryg ved det igen?

Det er ikke fordi vi har travlt med at hun skal blive blefri, men vi synes selvfølgelig det er synd, at hun bliver så bange og ked af det og vil bare gerne hjælpe hende til stille og roligt at kunne sidde på potten indimellem og så stadig bruge ble så længe der er brug for det.

Vi venter en baby om 2½ måned, så vi er opmærksomme på, at der ikke skal ske for store ændringer for vores datter lige i den periode. På samme måde skal hun starte i børnehave om måske 4-5 måneder.

Håber, du kan komme med lidt input :)

Med venlig hilsen
L.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce