Annonce

Annonce

Svar: Vrider sig i søvnen


14. september 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og stort tillykke med din lille datter :)

Det er rigtig godt, at du har været og stadig er opmærksom på, at få din datter bøvset godt af efter måltider. Jo mere luft hun kommer af med i form af en bøvs, jo mindre luft skal igennem mave- og tarmsystem og jo mere ro vil det naturligt give i hendes mave. På samme måde er det rigtig godt, at du hjælper hende med lidt bengymnastik, mavemassage osv. så hun også får pruttet, og det lyder som om, at maven fungerer rigtig godt med afføring en gang dagligt.. det er super, bibehold endelig de gode vaner her :)

Nogle gange vil så lille et barn netop begynde at kaste hovedet fra side til side, hvis det har en bøvs eller lidt mælk som står og generer, - efter at have drejet hovedet frem og tilbage nogle gange, så gylper barnet pludselig mælk op. Du skal derfor være opmærksom på, om dette kan være forklaringen hos jer, og det er rigtig godt, at du sørger for, at hun generelt ligger lidt højere med hovedet, når hun sover :)

Måden du beskriver hende på - at hun ligger og kaster hovedet fra side til side, slynger om sig med armene osv. lyder helt naturligt. Faktisk taler man om "head-rolling" hos børn som et naturligt begreb under søvn - og det lyder, som det I oplever. At det særligt sker hen mod morgenstunden er sandsynligvis, fordi hun sover lidt lettere der, hun har på det tidspunkt allerede sovet mange timer, og derfor vil hun naturligt begynde at sove mere uroligt.

Du fortæller, at det ofte hjælper at lade hende sove på din mave - måske både fordi det at sove hos dig er trygt og genkendeligt, hun kan høre ind hjertelyd, mærke din varme, din vejrtrækning osv. og så gør det at ligge på maven naturligt også, at hun ikke kan slå om sig med armene på samme måde og derfor naturligt kommer til at ligge mere roligt. MEN - for at forebygge vuggedød er det ikke hensigtsmæssigt, at hun sover hos dig - når du selv sover. Du må gerne lade hende sove hos dig, hvis du selv er vågen, men om natten bør hun sove i sin egen seng. Det er også vigtigt, at hun ikke får det for varmt, og hvis hun sover i din seng, så skal der være lige så meget plads omkring hende, som hvis hun sov i egen seng, og hun skal også sove med sin egen dyne... Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at putte hende tilbage i egen seng, når hun har fået flaske om natten :)

Du kan dog godt forsøge at skabe lidt samme fornemmelse for hende, som når hun sover hos dig. Det vil du f.eks. ...


Annonce

... kunne ved at svøbe hende eller putte hende i en sovepose. Det at være svøbt vil give hende en følelse af at blive holdt, men det vil ikke være af dine arme, men i stedet af et klæde. Måske har du en voksipose eller lignende, som du bruger i barnevognen? I givet fald kan denne også bruges indenfor, du skal blot igen sikre dig, at hun ikke får det for varmt, så hun skal have mindre tøj på og temperaturen i soveværelset skal være kølig....

Vælger du at svøbe hende i et rigtigt babysvøb, så vil det være godt, at du løsner dette, når hun først sover godt og atter er rolig. Da det især er hen mod morgenstunden, at hun bliver urolig, så kan du godt i forbindelse med at hun får flaske i løbet af natten vælge at svøbe hende der, så hun ikke ligger svøbt hele natten, men først der, hvor det er nødvendigt. Igen skal du være opmærksom på, at hun ikke må få det for varmt og løsne svøbet, når hun sover godt....


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver, at hun sover i en babynest.. ligger den i hendes egen seng eller i din seng? Det kan være en god idé, hvis hun sover i en seng koblet til din seng, så der igen er lidt afstand imellem jer - men så du stadig kan berolige hende med dine hænder og nærhed. Hun skal puttes på ryggen og med ansigtet skiftevis drejet til venstre og højre, så hendes hovedfacon forbliver fin rund, og så hun også kan komme af med evt. gylp under søvn, og når hun sover godt og tungt, så vil hun ofte ligge med hænderne oppe - det man kalder hurra-stilling. Du må dog gerne hjælpe hende til fysisk ro, når hun begynder at slynge om sig med armene, og det gør du ved at samle hendes hænder foran på brystkassen og holde dine hænder beroligende der. Så du med netop nærhed og blid tyngde fra dine hænder lader hende mærke dig og hjælper hende til ro.

Mange børn har i din datters alder stadig en aktiv mororefleks - faldrefleks. Det betyder, at lige der, hvor de er ved at falde i søvn, så giver kroppen et spjæt. Du kender det sikkert også fra dig selv, følelsen af at falde, når man er ved at falde i søvn. Vi voksne sover roligt videre, men små børn bliver vækket af dette spjæt og de begynder ofte at græde. Her kan det på samme måde hjælpe at svøbe dem, putte dem i en sovepose og også at holde vores hænder beroligende på deres krop, så de føler sig holdt, når de spjætter og derfor ikke vågner for meget op, men hjælpes videre i søvnen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie :) Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce