Svar: Problemer med dagssøvn
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og tillykke med den lille pige - og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der kan være flere ting som spiller ind hos jer. Og du skal naturligvis sikre dig, at jeres datter ikke har så svært ved at sove og svært ved at ligge for sig selv - fordi hun har ondt. Du skal være sikker på, at hun ikke har problemer med nakken, skuldrene eller lignend, hvis dette er tilfældet, så kan det gøre ondt at blive lagt ned på ryggen og med hovedet drejet til siden... hvor hun i din favn jo ofte sover på maven og derfor ligger anderledes. Hun må dog ikke sove på maven, når hun ligger for sig selv...
Det er også vigtigt at medtænke hvor meget hun generelt sover. Altså hvor lang er hendes nattesøvn og hvor lang en dagssøvn kan du forvente at hun har. Det lyder som om, at hun egentlig sover ret godt om natten og sover hun en meget lang nattesøvn, så vil hendes dagssøvn naturligt ikke være ret lang - eller sagt på en anden måde, så vil hun om dagen naturligt ofte sove flere kortere lure...
Du skriver, at hun ofte ligger vågen efter amning, at hun generelt virker meget opmærksom og glad for at ligge at kikke. Du nævner, at hun ofte er vågen 1-2 timer imellem hver lur, hvilket lyder meget passende for hendes alder - hun er jo ikke blevet 3 måneder endnu... men I skal prøve at være opmærksomme på hendes bevidsthedstadier. Det er sådan at små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. og det er dette man kalder for bevidsthedsstadier:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller dermed, at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for ...
... mere sammenhængende søvn.
Når hun har været vågen, ligget og kikket (stille årvågenhed) og været aktiv (aktiv årvågenhed), så vil hun begynde at blive urolig, ked af det, søgende - og her skal hun så have mælk og så skal hun puttes. Nogle børn sender ikke så tydelige signaler, så nogle gange kan det være nødvendigt, at du kikker lidt mere på klokken og beslutter, at nu er det tid til at koble fra, få mælk og blive puttet...
Det er en rigtig god idé, at du giver hende mælk som en fast del af det at skulle sove. Mælk skal indgå som fast del af hendes putteritual. Det at få mælk, mærke varmen fra mælken, ligge i din favn, mærke din varm og din ro, vil naturligt hjælpe hende til at koble fra og bedre kunne overgive sig til søvnen. At hun er holdt op med at falde i søvn ved brystet, kan både skyldes alder, udvikling, behov for at følge mere med osv. men det kan også skyldes, at hun måske ammes, før hun egentlig er helt parat til at sove...
Det kan også være, at I har forsøgt "at søvntræne" så meget, at hun er begyndt at blive utryg ved at sove. Måske fordi du har været bange for at lade hende falde i søvn ved brystet, har hørt at det kan give dårlige vaner og lignende, og derfor igen og igen har forsøgt amme og derefter putte hende uden bryst og favn, og det giver så tilbageslag nu...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være rigtig godt, hvis du nogle gange kan forsøge at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, så hun får lov til at falde i søvn ved siden af dig. Bliv liggende hos hende, så hvis hun viser tegn på at ville vågne op efter 10-15 minutter, så vær parat med brystet og din nærhed og hjælp hende på den måde ind i søvnen igen.
Det er rigtig fint, at I forsøger med både sut, svøb, duft af mor, white noise osv. Det er dog vigtigt, at I læger hende fra jer, når hun er døsig - og du skriver f.eks. "hvis vi lægger hende vågen kan kun ligge og pludre og virker til at blive dejlig træt, men så snart øjenene bliver for tunge begynder hun at græde hjerteskærende" - og jeg tænker, at hun netop ikke er døsig og derfor ikke parat til at sove. I stedet for at putte hende der, så skal du nok snakke, pludre, lege lidt mere med hende - og så først putte hende med brystet, når hun tydeligt er parat, måske 20 minutter senere end du forsøger nu.
Hvis du fornemmer, at hun nogle gange kan have glæde af at ligge og pludre lidt for sig selv og derfor måske er i aktiv vågenhed, så skal hun naturligvis have lov til dette. Men når I så fornemmer, at hun bliver træt og putteklar, så er det der, at hun skal ammes og derefter så puttes....
Som jeg læser din beskrivelse og de udfordringer I oplever, så tænker jeg altså, at det handler lidt om timing dagen igennem og at du skal forsøge at skabe en rytme, hvor hun ammes, når hun tydeligt er parat til at sove og på den måde netop lader brystet og mælken være medvirkende årsag til at hun kan finde ro... og du skal lige nu gøre det uden at være bange for, at hun bliver forkælet, får dårlige vaner osv. :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...