Brev:
Søvnproblemer (mange opvågninger)
Kære Helen.
Vores datter er nu 9 mdr. og stortrives på mange parametre. Hun spiser godt, er ofte glad, kravler, står op, går langs ting osv. Hun har altid haft en del motorisk uro og har aldrig sovet særlig godt om natten. Det er dog som om, at søvnen om natten bare bliver mere og mere udfordrende.
Her en lille skitse over hendes dag (tiderne er cirka-tider, da hun sover ret sporadisk ift. længde og tidspunkt, selvom vi forsøger at køre med fast struktur).
06:00-07:00: Vågner - herefter morgenmad.
08:00-09:00: Ud på tur - efterfulgt af formiddags-snack
Ml. 09:00-10:00: Formiddagslur i vogn - sover ml. 40 min.-1,5 time.
11:30: Frokost
12:00-13:00: Leg, hygge og ofte ud på tur.
Ml. 13:00-14:00: Middagslur i vogn - sover ml.1-2 timer (får flaske inden)
15:00 og frem: Leg og hygge
16:00: Eftermiddags-snack.
18:00: Aftensmad
19:30-20:00: Puttes til natten (får flaske til natten). Dertil får hun en flaske i løbet af natten.
Vi har altid bøvlet med hendes nattesøvn, selvom det i perioder har været rimeligt. De sidste par måneder er det dog eskaleret, og hun vågner MANGE gange efter hun er lagt. Når jeg kommer ind til hende, så står hun for det meste op i sin seng og smågræder/klynker - ofte kan hun dog lægges med det samme - uden at blive taget op - ved at give en sut. Vi prøver på ikke at tage hende op, men af og til kan det være nødvendigt, da hun også ofte nægter at ligge i sin seng.
Antallet af opvågninger bekymrer mig noget (og gør mig træt). Hvis hun fx falder i søvn kl. 20:00 kan hun måske "vågne" en 7-8 gange inden kl. 24:00. Dertil de antal gange hun småvågner i løbet af natten. Hun kan også en sjælden gang vågne rigtigt, hvor hun er vågen, vil lege osv. Her prøver vi bare at være så rolige som muligt og lade hende vide, at det er nat (selvom det er svært).
Nå. Men, problemerne starter allerede der, at vi ikke kan få hende til at falde i søvn i egen seng. Vi har prøvet og prøvet, men det har hver gang mundet ud i voldsom gråd og en meget træls situation for alle parter. Vi har derfor fundet en puttemetode, der fungerer godt:
Vi får nattøj på, børster tænder, hører roligt musik og går så ind i hendes mørklagte værelse, når hun viser tegn til at være soveklar. Inde i værelset får hun flaske (210 ml) på en større madras på gulvet ved siden af hendes senge (med en af os liggende ved siden af hende) - herefter falder hun nogle gange hurtigt i søvn og nogle gange skal hun tonse lidt rundt, førend hun overgiver sig. Hun falder ikke i søvn med flasken i munden, og jeg ammer ikke længere. Hun falder således i søvn af sig selv, men nede på madrassen, forholdsvis tæt på en af os. Derefter flyttes hun over i sin egen seng. Nogle enkelte gange vågner hun kun 2-3 gange inden kl. 24:00, men ofte mange flere gange. Det er ikke rigtig en mulighed at koble hendes seng til vores.
Vi har selv tænkt, at hun vågner, fordi hun registrerer hun er et andet sted end hvor hun faldt i søvn, men i og med, at hun vågner, så registrerer ...
... hun vel, hvor hun er? Ligeledes, så vågner hun også ofte, når hun får lov at blive liggende på madrassen og sove ved siden af en af os (hvilket det ofte munder ud i efter kl. 24:00, fordi hun ikke kan lægges i egen seng.
Udover de mange opvågninger i løbet af aftenen og natten, så er der også det problem med, at vi ikke kan få hende til at falde i søvn i egen seng. Vores putteritual, som beskrevet ovenfor, går ofte fint, og derefter kan hun - med en del opvågninger - sove til kl. 24-01 stykker i egen seng (som vi har flyttet hende over i). Så plejer hun at vågne mere rigtigt op omkring kl. 01, hvor hun får en flaske og på madrassen hos os og hurtigt falder i søvn - men, når vi så prøver at flytte hende i egen seng på dette tidspunkt, så spænder hun op, laver flitsbue og græder højlydt. Vi har prøvet at insistere, være rolige og tålmodige, men hun bliver mere og mere opkørt, og det bliver for udmattende i længden. Ligeså snart hun rammer den madras ved siden af hendes egen seng, så falder hun til ro.
Det har resulteret i, at der altid er en af os, der sover inde hos hende på madrassen, fordi det blev alt for omstændigt at rende så meget frem og tilbage efter vi forsøgte at give hende eget værelse ved de ca. 6,5 måned. Vi skiftes altså til at sove på madrassen inde hos hende, og det ender efterhånden HVER nat med, at hun sover i egen seng fra ca. 20:00-01:00 (inkl. opvågninger) og resten af natten sammen med en af os på madrassen, fordi hun nægter sin egen seng. Men, hun har stadig en del opvågninger på madrassen.
Mine spørgsmål går på:
1) Hvad kan vi gøre for at få hende til at lære at falde i søvn i egen seng (og jeg vil helst ikke ud i noget a la "Godnat og sov godt-bogen")? Eller er det mon okay at fortsætte vores putteritual som det er nu og blive ved at flytte hende i egen seng, så længe hun ikke er større? Det er vel kun naturligt for et lille barn at ville falde i søvn hos og sove ved forældrene.
2) Hvad kan de mange opvågninger skyldes? Det har varet i rigtig mange måneder nu, og jeg bliver efterhånden lidt skør af at høre om flere af mine veninders børn, der sover igennem? Det har min datter aldrig gjort - og nu er hun alligevel på vej mod de 10 måneder? Er der mon håb forude, eller må man bare acceptere at have et lidt uroligt barn ift. søvn.
3) Midt nat får en flaske og vil IKKE over i sin egen seng, hvordan kan vi arbejde på at lære hende, at man skal sove i sengen om natten? Hun kæmper og kæmper og kæmper, indtil hun kan komme ned på "sin" madras. Overvejer seriøst at bygge en meget stor seng til hende (med plads til os) med tremmer rundt om.
4) Hun får stadig en flaske om natten (dertil en til middag og en til putning), er det mon okay? Hun skal snart både starte i institution og vi skal flytte i nyt hus, så måske det kan gøre noget godt (eller skidt?) for søvnen. Vi vil i hvert fald helst ikke prøve at kæmpe for meget med hende oveni alt det nye, der skal ske snart i hendes lille liv.
På forhånd tak for hjælpen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder