Annonce

Annonce

Svar: Sover pludseligt dårligt om natten


27. september 2019

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er helt rigtigt, som du har læst eller hørt, at der sker en ændring i børns søvnmønster i 3-4 måneders alderen - det behøver dog ikke betyde, at barnet sover dårligt de næste mange måneder frem :)

Jeres datter gennemgår lige nu en meget stor udvikling både motorisk og mentalt - og dette spiser ind på hende søvn og spisemønster. Hun er langt mere opmærksom på verden, hun er meget bevidst om, hvad der sker omkring hende. Hun skelner tydeligt om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en anden. Hun begynder at kunne holde sit hoved i længere tid, hun kikker sig omkring, følger ting bevidst med øjnene osv.

Hendes lyst til at opleve og mærke verden gør, at hun naturligt har svært ved at koble fra og finde ro, når hun skal sove. Det er svært for hende at overgive sig til søvnen. Og når hun endelig sover, så sover hun ofte meget uroligt, fordi alle oplevelser skal bearbejdes i drømme og lige nu er drømmeaktiviteten ekstra stor.

Hendes lyst til at følge med i, hvad der sker omkring her, påvirker også hendes koncentration ved brystet. Det betyder, at hun kan begynde at "slatspise" lidt i løbet af dagen. Hun tager fat, dier, slipper og smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper atter, pludrer lidt, dier igen og så kommer far ind i stuen og det er mere spændende at kikke efter ham... På den måde kan man risikere, at hun ikke spiser helt nok dagen igennem og derfor begynder at søge brystet hyppigere og også søger ekstra mælk om natten.

Samtidig så begynder hendes søvn at ændre sammensætning nu og det betyder at den begynder at indeholde flere stadier. I sammensætning kommer hendes søvn rent fysiologisk til at minde mere om den søvn, som vi voksne sover... Og rigtig mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet og det betyder, at I stedet for at sove videre, så vågner de op - også selvom de egentlig godt kunne have glæde af at sove en længere sammenhængende lur. Derfor kan børn i denne alder også have tendens til at slatsove lidt...

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at arbejde på en 3 lurs rytme, så hun sover formiddagslur, middagslur og en lur sidst på dagen. Hvis hun trives bedre med 4 lure dagligt, så er det også helt okay.

Du skal gå ud fra, at hun har brug for mælk før sine lure, så brystet indgår som en naturlig del af hendes putteritual. Når hun i løbet af 1-2 måneder begynder med lidt skemad, så vil det være rigtig godt at du her starter på en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så stadig ammes før hun skal sove. På den måde får hun sit behov tilstrækkeligt dækket og rytmen med mælk før lur bibeholdes.

Du skal forsøge at hjælpe hende med at spise effektivt ved brystet, når du ammer hende og du må gerne lægge dig med hende, hvis du fornemmer, at hun så falder lettere i søvn. Du må gerne blive liggende hos hende og være parat med brystet, hvis hun efter 20-40 minutter viser tegn på at ville vågne op, så du netop med mælk og din nærhed hjælper hende til et længere søvnstræk.

Du må også gerne amme hende og så putte hende i barnevognen og trille hende en tur - og holde vognen i bevægelse for på den måde at holde hende sovende. Så du triller så længe at du passerer det tidspunkt, hvor hun normalt vil vågne op... Det er helt okay at du lige nu hjælper hende til at blive sovende på denne måde, netop fordi det lidt længere søvnsstræk er godt for hende. Og ved at holde hende sovende, så hjælper du hendes indre ur til at fornemme behov for længere søvn og dermed komme lidt væk fra at powernappe hele dagen igennem.

Det er vigtigt at hendes vågne perioder er aktive ...


Annonce

... perioder, hvor du hjælper hende med at bruge sig selv motorisk og mentalt. Du kan med fordel forsøge at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur for på den måde at forlænge hendes vågenperiode lidt og derefter kan hun så få mælk og blive puttet til en forhåbentlig længere middagslur.

Jeg laver normalt ikke dagsplaner til 3 måneders børn, fordi deres rytme stadig naturligt ofte vil variere lidt, men en skitseret plan kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover videre. Ammes ofte igen, når dagen begynder og det er tid til at stå op.

Vågner, leger, hygger, tumler, pludrer

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Vågner, leger, hygger, kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov. kan godt have behov for en lille amning før badet, så hun har noget at forbrænde af og så hun er mere rolig og bedre kan nyde badet.

Frokost: Ammes og puttes til middagslur

Vågner, leger, hygger, tumler, pludrer

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Vågner, leger, hygger, tumler, pudrer


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


(Alt efter hvor lange hendes lure har været og hvor tidligt/sent de ligger, så kan hun måske godt have behov for en ekstra amning og lur her)

Aften: Ammes og puttes til natten. Det er dog vigtigt her at sige, at rigtig mange børn i denne alder er meget vågne om aftenen og dier hyppigt - og det er helt okay. Mange børn går i denne alder også sent i seng, og det er også helt okay...

Sen aften: Ammes og sover videre

Nat: Ammes og sover videre

Som du kan se, så indgår der i denne dagsplan en del amninger - rigtig mange børn har faktisk brug for mere end de 6 hovedmåltider i denne alder, og det må de naturligt gerne få.

Du skriver, at du ikke umiddelbart synes, at din datter sjatspiser, men at hun ofte virker reelt sulten. Og der er naturligvis også den mulighed, at hun fysisk er ved at være så stor, at hun har behov for at få sat din mælkeproduktion op. Det gør hun netop ved at die hyppigere - det giver mere mælk, at hun spiser hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det giver på samme måde mere mælk, at du ammer i 40 minutter i stedet for i 20 minutter... Derfor er det vigtigt, at du lægger hende til brystet og lader hende stimulere dig det, som hun viser behov for - og ofte vil du så inden for 1-2 døgn have øget din mælkemængde, så det passer til hendes behov igen.

Hvis en øgning af mælkemængde og et fokus på at hjælpe hende med at "tømme" brystet bedre, sove lidt længere søvnstræk osv. ikke synes at virke - så kan der naturligt også være tale om, at hun er ved at være parat til anden mad. Du bør ikke starte med skemad før hun er mindst 17 uger gammel, og det er vigtigt ikke kun at se på hendes alder men også på om hun generelt virker parat til at få skemad - at hun f.eks. åbner munden bevidst, holder hovedet og drejer det mod mad, som du f.eks. sidder og spiser, at hun virker interesseret, at hun savler, at hendes mave fungerer osv.

Nogle gange kan man godt vælge, at supplere med lidt mme før man går igang med skemad - som du spørger ind til. Mme mætter ofte lidt mere end modermælk og det kan for nogle være en god overgang får man starter stille og roligt op med den lidt fastere føde. Andre gange er det fint at gå igang med lidt smagsprøver på lidt grød og mos og så bibeholde den vanlige amning ved siden af. I begyndelse vil skemaden netop skulle komme ud over den vanlige mængde mælk, der går nogle måneder før skemaden kan erstatte mælken :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale dig mig bog "Helens bog om børn og mad" - den guider dig igennem fra de første smagsprøver og til jeres datter er igang med familiemaden fra 4-18 måneder :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce