Brev:
Man spiser vel selv som storesøster, eller gør man?
Kære Helen.
Jeg er mor til 2 små skønne banditter. Emma på 2 år og 2 måneder og Oscar på 7 månder. De ELSKER hinanden, og indtil nu har vi været forskånede for al jalousi og dårlig stemning – vi håber, at det bliver ved.
Vores (lille) store pige klarer det at blive storesøster SÅ flot. Hun vil (næsten) altid gerne hjælpe med at finde sut og putteklud til lillebror, vil gerne med ind til puslebordet når han skal skiftes, finder legetøj til ham og leger også ofte sammen med ham – så godt som det nu kan lade sig gøre…
Nogle dage synes hun det er træls, at mor er nødt til at putte lillebror – de har stort set samtidig aftenrutine og er klar til at sove omkring kl 19 – fordi han har skulle ammes, men vi forsøger at dele sol og vand lige, og nogle dage putter mor, andre dage putter far, og så rykker vi lidt rundt med Oscar når det kan lade sig gøre… I det store hele har vi to skønne og nemme børn…
Emma blev 2 i juli, og blev VIRKELIG to år.. Hun prøver grænser helt vildt, og vi tager konfrontationerne når de kommer og nej betyder nej – også selvom hun nogle gange lige må omkring værelset lige at tænke over om hun er klar til at f.eks. spise pænt igen, hvis hun lave narresteger ved aftensbordet… Og så kommer vi til spørgsmålet…
Indtil lillebror kom til spiste hun faktisk sin mad selv og spiste pænt med ske og gaffel – det gør hun også altid hos sin dagplejemor. Men hun er begyndt at sige ”mor gør det” / ”far hjælper mig” og videre i den dur. Ellers tager hun maden med fingrene og sidder ...
... tit og tværer rundt og piller maden fra hinanden og fedter rundt med det… Fingrene ryger tit op i håret, eller bag på ryglænet af hendes trip trap stol, og benene kommer op på bordbene, selvom hun igen og igen bliver bedt om at lade være…
Ofte kigger hun på os og man kan næsten se trodsen og drillerierne i øjnene, inden hun laver ballade, og tænker, at det nok bare er almindelig 2-årig adfærd… Men ift. Det her med at made hende… Er det en fase hun går igennem/ SKAL igennem fordi lillebror pludselig bliver madet, og hun så også vil være baby og hjælpes igen? Eller er det måske fordi hun er for træt til at spise selv og virkelig har brug for hjælpen? For hun er jo også stadigvæk bare en lille pige!
De dage hvor hun er træt får hun tit lov til at se videoer på youtube med farver eller børnesange – det hjælper lidt.. Hun har ALTID haft nemmest ved at spise hvis hun får lov til at sidde med noget i hænderne samtidig – især om aftenen.. Hun har også rigtig tit fingrene puttet ind i munden uden nogen særlig grund – er det også fordi lillebror gør det?? Eller kan det være de sidste tre kindtænder der driller??
Hun bliver vækket kl. 6 i hverdagene, og puttet kl. 19… Sover typisk 1½ - 2½ times middagslur fra 11.30/12 og frem… Vi spiser aftensmad ca. 17.15/17.30 og en 30-45 min frem… og så får hun lidt legetid inden vi starter putteritualet kl. 18.30… Der er ALDRIG bøvl med putningen, hun får en godnat historie og en godnatsang, og så ligger hun sig selv til at sove…
Med venlig hilsen
Emmas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.