Svar: Urolig søvn - snart 1 år

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :)

Det er rigtig dejligt, at det er gået så fint med at vænne jeres datter til dagplejen og at hun umiddelbart virker til at trives der - og også kan sove uden afhængighed af mor eller bryst. Det er super godt og det er netop vigtigt, at hun får sin søvn i løbet af dagen:)

Der er dog ingen tvivl om, at jeres datter om aftenen er afhængig af især favn for at sove. hun ammes, tilbydes stadig brystet før hun puttes - og hun tilbydes ofte også brystet om natten, når hun søger det for at kunne finde ro og atter falde i søvn - så det kan ikke udelukkes, at der også kan være en uhensigtsmæssig afhængighed er, men det lyder umiddelbart som om, at det er favnen, nærheden, som hun har brug for.

Lige nu falder hun i søvn i jeres arme, I sidder med hende, vugger hende måske lidt og først når hun sover helt, så puttes hun over i sin seng. Og det gør desværre, at hun søger jeres favn igen og igen, når hun så vågner - uanset om det er efter 2 timer eller 4 timer. Det er helt naturligt, fordi det er jeres favn, som hun forbinder med at sove. Det er det hun har lært, og det er derfor utrygt for hende at vågne i sin seng, hvor hun ligger et andet sted, end hun er faldet i søvn. Og derfor er hun først tryg, når I atter tager hende op, sidder med hende osv. og derfor protesterer hun og vågner hun, hver gang I så forsøger at putte hende ned i egen seng igen.

Det er derfor vigtigt, at hun lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Så hun ved, hvor hun er, når hun vågner, og så hun er tryg ved netop sengen og sit værelse. Det svarer lidt til, at du om natten falder i søvn ved siden af din mand/kæreste, og i løbet af natten vågner du og han er forsvundet.. først vil du måske ligge og lytte efter, om han er gået på toilettet eller lignende, men hvis du ikke kan høre ham, ikke ved, hvor han er, så vil du ikke kunne sove videre, men vil stå op og lede efter ham - fordi han skal være der, det er utrygt, hvis han ikke er der. Så længe jeres datter falder i søvn i jeres arme, så vil hun have brug for jeres arme, når hun vågner om natten og oplever, at favnen og nærheden er væk...

Det er rigtig godt, at hun er begyndt selv at afvise brystet og at hun om aftenen ofte kun dier kortvarigt. Hun må stadig meget gerne blive ammet, før hun puttes, men det er rigtig godt, at du fornemmer, at behovet for brystet ikke forlænges, men at hun faktisk godt kan sove uden bryst i munden. Det skal du holde fast i :)

Det er også super godt, at hun om dagen sover uden bryst eller favn. Når hun kan om dagen, så er det lettere at overføre dette til om aftenen. Det er rigtig godt, at hun har en putteklud, måske bruger hun netop denne om dagen og den vil være super godt, hvis den også kan overføres til aften og nat. Du skal dog være opmærksom på, at de fleste børn rigtigt begynder at bruge en putteklud bevidst i 12-18 måneders alderen, så det er rigtig godt at bibeholde den og så arbejde lidt på, at den netop de næste måneder frem bliver til en substitut for jer og jeres favn. Det betyder, at det vil være rigtig godt, at netop denne klud følger hende og bliver en fast ...

---

---

... ny ven for hende - både når hun er i dagpleje, I kører i bilen, triller ture i barnevognen, når hun putter lidt på sofaen, sidder hos jer, puttes i sin seng...

Det er super mad aftensmad, bad, godnatgrød osv. Det er et rigtig fint putteritual, som I meget gerne må bibeholde. Synger du godnatsang for hende? Ellers kan det være en idé at indføre dette nu, så du efter amning synger en lille sang eller tænder for en spilledåse eller lignende, som hun kan falde i søvn til - imens du putter hende, sidder hos hende, holder hænderne på hendes krop og med din nærhed og kærtegn luller hende ind i søvnen, men altså i sengen og ikke længere i din favn. Måske kan I finde en lænestol, gyngestol eller lignende (gerne brugt) som kan stå på hendes værelses, så du eller far kan sidde med hende der om aftenen, lulle hende til ro, synge sang, evt. læse historie hen af vejen, putte lidt med kluden osv. og før hun så sover helt, så kommer hun over i sin seng, hvor I så synger lidt videre og hjælper hende det sidste stykke vej ind i søvnen. Men så hun igen og igen når at opdage, at hun ligger i sin seng og ikke længere falder i søvn i jeres arme.

Som jeg læser dit brev, så ammes hun kun før putningen om aftenen og en enkelt gang om natten...? Men ammes hun mere end dette om natten, så kan det være dette som er årsagen til, at hun ikke spiser tilstrækkeligt om dagen. Det vil derfor være en god idé, at du forsøger at stoppe med natamningerne, så du er sikker på, at hun har plads til rigtig mad i maven, når hun er i dagpleje... Hendes vægring mod mad i dagplejen kan dog også hænge sammen med, at hun lige er begyndt at gå der og derfor stadig skal vænne sig til at være adskilt fra jer og vænne sig til den nye hverdag. Det er forskelligt, hvordan børn reagerer - nogle børn har svært ved at sove, andre børn græder, atter andre har ikke lyst til at spise...

---

---

---

Du skal overveje, om natamningerne skal trappes gradvist ud, eller om det vil være bedre at stoppe med dem helt. Nogle gange har børn svært ved at forstå, hvorfor de gerne må ammes kl 23-24, men ikke klokken 02... :) Derfor kan det nogle gange være en god idé at stoppe helt med natamning.

Det lyder som om, at det med eget værelse fungerer fint - og I må meget gerne holde fast i dette og stadig putte hende i tremmesengen på eget værelse. Nogle forældre vælger at tage en madras ind på gulvet på værelset, fordi det giver mulighed for at reagere med det samme, jeres datter vågner - og derfor med det samme hjælpe hende videre i søvnen. Og samtidig lærer hun, at hun ikke skal ud fra værelset om natten, men netop skal blive der og sove... I kan dog også vælge løsning med lænestolen på værelset og i stedet for at tage hende ind til jer om natten, så hun vænnes til at hun skal dette og måske vågner for at komme ind til jer.. så sætter jer i stolen, får ro på hende og derefter putter hende tilbage i egen seng igen. Jeg er klar over, at det vil kræve lidt ekstra overskud fra jer om aftenen, men det kan være en idé at forsøge at gøre det samme, som I gør, når I putter hende - genkendelighed giver ro og tryghed :)

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---