Svar: Adfærd - 2 år, 10 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev - og stort tillykke med at du venter dig igen, hvor er det dejligt :)
Det er helt naturligt, at jeres datter lege rollelege og netop rollelege er utroligt vigtige for børns udvikling. Det hjælper dem med at forholde sig til hverdagen, bearbejde oplevelser, lære forskellige reaktioner i mødet med andre osv. Når jeres datter leger, at hun er en anden, altså leger, at hun er pædagogen, babyen osv. så hjælper det hende med at bearbejde nogle af de oplevelser, som hun har haft - og det er helt naturligt for hendes alder og den udvikling, som hun lige nu går igennem.. og rollelege er som udgangspunkt en rigtig god ting.
Når det så er sagt, så lyder det som om, at jeres datter er meget opmærksom på mange detaljer. Det lyder som om, at hun opfatter rigtig mange ting af, hvad der foregår omkring hende i hverdagen - og måske næsten opfatter lidt for meget, så det ender med at stresse hende. Og hendes råb og gråd og udtryk "jeg vil bare gerne være lille N", lyder umiddelbart som om, at hun oplever det lidt svært - at der måske stilles lidt for store krav til hende, og at hun har rigtig svært ved at håndtere dette.. og sådan skal det naturligvis ikke være. Det skal være rart, dejligt og trygt at gå i børnehave og det skal helst ikke føles som et pres og noget uoverskueligt i hverdagen...
Når jeg læser din beskrivelse af din datter og hendes reaktioner, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om hun mon er det man kalder for særligt sensitiv. Dette er ikke noget negativt, og det er vigtigt ikke at tro, at det betyder, at hun" ikke tåler noget" eller at hun er "særligt sart", for sådan er det ikke. Hvis man er særligt sensitiv, så er man bærer af et gen, som giver en særligt sensitivitet. Det er et karaktertræk, og det er arveligt, så måske er du, far, en bedsteforældre eller en af jeres søskende også særligt sensitiv...
Når man er særligt sensitiv, så bearbejder man indtryk med større dybde og man bliver let påvirket af andres følelser. Man kan sige, at særligt sensitive børn let smittes af andres sindsstemninger - så hvis andre er glade, vrede, stressede så viser det særligt sensitive barn ofte hurtigt disse følelser...
At bearbejde indtryk med større dybde viser sig ofte også ved en meget stor retfærdighedssans og et barn, som tænker rigtig meget over tingene. Et særligt sensitivt barn vil ofte have svært ved at sige "pyt med det" og bliver i stedet meget ked af det, hvis det oplever uretfærdighed, oplever at nogen lyver osv. Det er meget kendetegnende for disse børn, at de reagerer på andres reaktioner og det andre udsættes for - hvis de mærker, at andre børn får skæld ud, bliver råbt af, behandlet dårligt osv. så gør det et særligt sensitivt barn oprigtigt ked af det på det andet barns vegne...
Når jeg læser beskrivelsen af jeres datter, så får jeg lidt på fornemmelsen, at jeres datter oplever en masse i børnehaven, som hun har rigtig svært ved at forholde sig til - men som hun tydeligt fornemmer og tager til sig - også ting, som hun slet ikke skal bekymre sig om, når hun er en pige på blot godt 3 år... Men hun hører det, ser det, tager det til sig - og via sine rollespil, så forsøger hun at få styr på alle oplevelserne, få lidt orden på det hele, finde ro.. men det kan hun naturligt ikke, når det drejer sig om opdragelse, hvilke pædagoger der tager sig af hvilke børn, hvordan de voksne fordeler deres arbejde osv. og til sidst så bryder hun sammen, for hun er jo blot lille N. som hun naturligt skal have lov til at være.
Jeg tænker, at jeres datter må have en meget høj indlevelsesevne, som ikke kun går på hendes evne til at fornemme, hvad andre børn oplever, føler, tænker.. men som også sætter hende i stand til at fornemme, hvad der sker blandt de voksne, og hvordan andre - både børn og voksne - reagerer på alt det som sker omkring dem, og det ...
... er på den ene side rigtig godt at have denne evne, men lige nu lyder det til at påvirke hende meget.
Det er rigtig godt, at du har tale med børnehaven om det - men de har sagt, at de ikke kan genkende det du fortæller, og jeg kan ikke ud af dit brev gennemskue, hvordan jeres samtaler forløber og hvad dit indtryk generelt er.. Du nævner, at der er en del børn, som skubber og råber, der er pædagoger som taler om private ting, som jeres datter opfanger, der bliver talt en del om, hvem der holder pause, hvem der er souschef osv. Og der skal naturligvis være plads til disse ting, men jo ikke i en grad, som påvirker børnene i hverdagen... og det lyder faktisk til at være en del, der hvor jeres datter går.
Jeg kender ikke hendes institution og det er ikke muligt at sige noget om institutionen ud fra det du fortæller, men det er måske en overvejelse værd, om det ville være muligt at finde en anden børnehave, som gav hende mere ro i hverdagen og hvor fokus måske var lidt mere på børnene, leg med børnene, hygge og grupper, læse bøger højt, danse og spille musik... fremfor på arbejdsfordeling og private problemer...
Særligt sensitive børn trives ofte bedst, hvor der er en forudsigelig og dermed tryg hverdag, hvor der er ro og mulighed for stimulation på rolig vis....
Du nævner, at I forsøger eller har forsøgt at få hende væk fra rollespillet, når hun kommer hjem, og det forstår jeg godt, det lyder også som en god idé. Du skriver dog, at det er svært og mit forslag til være, at I forsøge at lave noget helt andet - det kan være at gå en tur, gå i haven og rive blade sammen, tage hende med i køkkenet, så hun kan vær med til at forberede aftensmad, sætte jer sammen og spille et spil ved bordet feks. billedlotteri, kæmpe puslespil, balance spil osv. der findes også forskellige brætspil for børn på 3 år... Så I sidder sammen, prioriterer at være samme, nyder hinanden, taler lidt om dagen osv. men også får hende til at "lande derhjemme"; uden at skulle gentage hele dagens forløb og til sidst blive ked af det, fordi hun ikke kan overskue det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til graviteten, så tænker jeg, at I skal fortælle hende det, når andre begynder at få det at vide og begynder at tale om det. Det vil være synd for hende, hvis nogen kommer og siger "skal du være storesøster" eller "skal I have en baby" og hun så ikke har hørt noget om det... Når din mave synligt vokser, vil det også være godt at fortælle hende, at der er en baby i maven, og hvis der er nogle ting, som du ikke længere kan gøre eller hvis du ofte har kvalme eller er nødt til at lægge dig, så vil det også være godt at fortælle, at det er fordi du er gravid, og I skal have en baby og ikke fordi du er syg eller lignende..
Det vil være rigtig godt at tale lidt om det, så hun ved besked, og jeg tænker, at nu vil det sandsynligvis begynde at kunne ses mere og mere. Det vil være oplagt at du spørger hende om hun har set at din mave er blevet tykkere og om hun ved, hvorfor din mave vokser - og så fortælle hende, at det er fordi du har en baby i maven.
I takt med at din mave bliver større, og det bliver mere og mere synligt, så andre også begynder at kommentere på det, I skal til at købe babyudstyr eller måske finder noget af det gamle udstyr frem, så vil det være naturligt, at I taler lidt om det igen - ligesom hun så hen af vejen måske vil have lidt spørgsmål. Prøv at gøre det så naturligt som muligt.
Det er ofte ikke så skræmmende, at der kommer en lille ny - jeres datter er 3 år og ved godt, hvad en baby er. Måske har hun set andre babyer i børnehaven, ved at andre er blevet storebror eller storesøster, og hun vil sandsynligvis glæde sig til, at I også skal have en baby i familien - selvom hun naturligt ikke har nogen idé om, hvad det egentlig betyder :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.