Brev:
Store mål i sigte - ble, sut, tremmeseng
Hej Helen,
Min dreng er nu fyldt tre år. Han trives og udvikler sig rigtig godt.
Jeg har dog et spørgsmål fordi jeg synes det er en tid med mange store ”mål” i sigte og vi vil gerne håndtere det så godt for ham som muligt.
Min søn bruger ble, sut og sover i tremmeseng. Vi vil gerne af med alle tre ting i løbet af det næste halve til hele år. Vi er ikke stresset over det, men vil gerne hjælpe ham igennem det og være forberedte på hvad der kommer.
Vi er heldige at han går i en institution hvor han teknisk set er børnehavebarn men han først skal skifte over i børnehavebygningen når han bliver tæt på 4 år, derfor har han ingen mærkbare skift den næste tid. Derfor vil vi, såfremt han bliver klar, gerne klare afvænning af sut, ble og tremmeseng, mens der er ro på hans institutionsliv.
Mit spørgsmål går på hvordan man bedst håndtere så store og mange forandringer for så lille et menneske.
Kort status på de tre områder:
SUT: Han er meget glad for sin sut og han har svært ved at skille sut og nussedyret fra hinanden. Vi har i en periode snakket med ham om, at vi gerne ville han afleverede sutten, men det har resulteret i øget suttebehov. Nu snakker vi slet ikke om den og behovet er faldet. Det er dog stadig stort.
Han blev storebror meget tidligt og det er helt klart en af årsagerne til han elsker hans sut. Jeg er lidt tilbageholdende med at tage den fra ham, for han finder meget trøst i den.
Desværre har han en tandskade fra en legeulykke, tandlægen har kommenteret på at han skal til at bruge sutten mindre. Det var derfor vi begyndte at snakke med ham om det, men som sagt med negativ påvirkning. Har du nogle gode råd til ...
... hvordan vi mindsker hans brug?
BLE: Han tisser dagligt på toilettet om morgenen og om aftenen, hjemme. I institutionen tilbydes han toiletbesøg og er begyndt at bruge det. Han har lavet afføring to gange hjemme, den ene gang var et uheld og den anden hvor han kunne mærke han skulle.
Han leger meget intenst (ofte rollespilslege) og han bliver helt væk – så vil han ikke med ud og tisse. Jeg er i tvivl om jeg skal fjerne ham fra hans leg, selvom legen er så god?
TREMMESENG: Han har fået en stor seng ind på sit værelse og den er klar til at han kan sove i den, men han har ikke lyst til det endnu. Siden den dag han har fået den har han, på eget initiativ, lavet sit putteritual om: vi starter med at tisse af, komme i nattøj, børste tænder og få en tår vand, derefter kravler han selv op i den store seng, hvor vi begge ligger og putter mens hans natugle spiller. Når uglen er slut vil han over i hans tremmeseng.
Han har kun en enkelt gang taget benet op over tremmesengen (den har stadig alle 4 sider på), men det var om dagen midt i en leg.
Vi har ikke travlt med at han skal over i den anden seng, han sover igennem om natten og er klar for sin tremmeseng. Vores tanker er at tremmesengen er ved at være for lille, specielt fordi han vil sove med en juniordyne.
Vores umiddelbare plan er at prøve at smide bleen i juleferien, hvor vi har 14 dage fri. Ulempen er at vi selvfølgelig at der sker en masse i julen, både socialt og nyt legetøj kan tage fokuset. Efterfølgende ville jeg gerne have han smed sutten, men jeg er i tvivl om det er bedre at tage tremmesengen først da sutten selvfølgelig er et tryghedselement om natten.
Med venlig hilsen
Kris
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.