Annonce

Annonce

Svar: Putning af dreng på knap 3 år


6. december 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanette

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Jeres dreng har nu nået en alder, hvor han naturligt begynder at protestere lidt mod at skulle sove og naturligt gerne vil være en del af det der foregår om aftenen. Han synes ikke det er rart at være på værelset alene, når mor og far sidder og hygger i stuen, derfor søger han jer og higer efter, at I skal blive på værelset. De gange hvor det er lykkes for ham at komme ud af sengen og ind i stuen, har han måske også set, at I netop sidder og hygger jer uden ham, og det forstærker hans lyst til at være sammen med jer om aftenen og protestere mod søvnen :)

Selvom det går godt med lillesøster, og I har oplevet at han også havde svært ved at sove før hun kom til verden, så kan det stadig sagtens spille ind, at han nu skal dele jer med hende. Han er helt bevidst om, at når han er lagt i seng, så sidder I og hygger med lillesøster i stuen, at hun er en del af det der foregår, som han ikke må være en del af, og det forstærker naturligt igen hans lyst til at være sammen med jer og protestere mod søvnen.

Samtidig er netop aftenen og tiden på sengekanten det tidspunkt, hvor han kan være sikker på at have jer for sig selv. På alle andre tidspunkter af døgnet skal han dele jer med hende, men lige netop der, hvor han skal puttes, hvor I sætter jer og taler om dagen, læser en godnathistorie, synger en sang - der kan han føle sig hundrede procent prioriteret, og det har han brug for.

Derudover spiller det naturligt ind, at det efterhånden har stået på igennem et halvt år. Det betyder, at han sandsynligvis har en opfattelse af, at putning skal vare 1-2 timer. At putning for ham består i et ritual, hvor han bliver puttet, læser historier, synger to sange og så går I frem og tilbage, han kalder, kaster måske med sin bamse, I bliver siddende, han ligger og venter på om I går, protesterer igen, mærker at I bliver mere og mere irriterede osv. osv. Han lærer at det er sådan hans putteritual er...

For at få ham væk fra dette ritual og lært ham noget nyt, så er det faktisk vigtigt, at I ikke putter ham før han er parat. Det betyder, at hvis han normalt ikke sover før klokken f.eks. er 22, så skal han ikke puttes før klokken 22. Stadig med det ritual, som I gerne vil indføre - godnatlæsning og sang - men så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil kunne falde i søvn inden for 10-15 minutter.

Det er vigtigt, at I stadig holder fast i hans stå op tidspunkt om morgenen og det er fint, at han starter dagen senest 6.30 uanset om det er hverdag eller weekend, og uanset hvor sent ...


Annonce

... han har sovet aftenen i forvejen. Det er på samme måde rigtig fint, at I holder fast i middagsluren. Det lyder fint, hvis den varer f.eks. ca 1.5-2 timers tid. Hvis I skønner, at det dækker hans behov, så skal han ikke pludselig begynde at sove 2.5-3 timer til middag, for det er ikke hans dagssøvn der skal forlænges, med derimod nattesøvnen om aftenen, der skal forlænges.

Imens I holder fast i dagsrytmen, så begynder I at putte ham tidligere og tidligere. I rykker hans puttetidspnkt med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige, at han puttes kl 22, så 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45. 20.30, 20.00 ... hele tiden med samme ritual, så der stadig er genkendelighed og han er helt tryg ved det som sker, men hvor I gradvist flytter puttetidspunktet frem. I kan ikke flytte på tiden aften efter aften. Ofte vil det være sådan, at han skal have samme puttetidspunkt 2-3 aftener i træk, før I kan putte ham tidligere og så skal I holde fast i dette tidspunkt i nogle aftener. Det kan også være sådan, at I pludselig kan putte ham tidligere, fordi han tydeligt er træt og parat til at sove før, men aftenen efter er han så måske ikke klar til at blive puttet så tidligt, og så må I rykke tidspunktet lidt tilbage igen.

I skal regne med, at det tager 5-6 uger at ændre en sådan rytme, og det er under forundsætning af, at han ikke bliver syg, skal skifte institution eller lignende undervejs, som kan ødelægge alle gode rutiner og vaner. I skal derfor også have tålmodighed og være bevidste om, hvad det er I arbejder hen imod og hvordan, for det er en langvarig proces.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mor er på barsel og samtidig så nærmer juleferien sig, og det kan godt være en god idé at I udnytter dette til at få ændret lidt rutiner. Det kan give lidt mere overskud til at ændre på tingene og i juledagene kan I forældre støtte hinanden I at få arbejdet rutinerne mere og mere ind. Det kræver naturligt, at I har nogle rolige juledage derhjemme og ikke har huset fuld af gæster eller over flere dage skal køre rundt i hele landet for at besøge venner og familie...

Når alt dette er sagt, så skal I naturligvis være opmærksomme på, om jeres dreng søger jer, higer efter jer, vil holde i hånd osv. fordi det er det, som han lige nu har behov for. Så måske vil han kunne falde i søvn, hvis I netop prioriterer at sidde hos ham de 15 minutter det varer, og han ikke skal være bange for at I går fra ham. Det lyder også lidt som om, at han ligger og kæmper mod søvnen, fordi han er vant til at I går, og derfor ligger og holder sig vågen, for at holde øje med dette... :)

Jeg håber, at det kan lykkes for jer - rigtig meget held og lykke!

Rigtig god jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce