Svar: Madplan til 11 mdr gammel baby og vil ikke have skemad
Kære Susanne
Du skriver at det er dit 2 barn. Hvor gammel er den ældste og hvordan spiser han/hun? Hvordan spiser du selv og hvordan spiser I sammen i familien? Det undrer mig nemlig meget, at din dreng ikke spiser mere fast føde end han gør, men den alder han har nu.
Jeg synes det er meget vigtigt at du nu begynder at servere mere familiemad for ham. Det har han ernæringsmæssigt brug for, men også fordi det er vigtigt at han begynder at tygge. Har du nogen som helst idé om, hvorfor han ikke tygger i en alder af 11 mdr? Umiddelbart tænker jeg at det naturligvis skal serveres for ham, da øvelse gør mester og hvis du endnu ikke har givet ham rigtig fast føde, så hænger der naturligvis sammen med det.
Når din dreng afviser skemaden, så hænger det sammen med hans alder og det at han gerne vil have mad, som han kan spise selv. Både mad han kan spise med fingrene og mad han kan spise med en gaffel.
Det er vigtigt at I spiser sammen og det skal være hyggeligt at sidde rundt om bordet. Han skal således sidde i sin høje stol og I andre på jeres faste pladser og så skal I spise samme mad og hygge jer omkring måltidet, som skal ligge på faste tider hver dag.
Han skal tilbydes mad, som han kan spise selv eller med lidt hjælp. Han skal have lov til at svine med maden. Han skal bruge sig selv og han skal tilbydes et bredt udvalg af mad, som appelerer både til synet og til lysten.
At han har fået en masse tænder, gør det naturligvis ikke nemmere, men han skal stadig tilbydes mad, som han selv kan spise. Agurk er et gammelt husmoderråd mod ømme gummer. Lad ham dog ikke sidde med det uden opsyn, da han nu har tænder og kan få et stykke i halsen. Det samme gælder en gulerod, som har ligget 20 minutter i fryseren.
Med hensyn til flaske, så skal han drikke af et glas eller en kop. Flasken til at sove på kan bibeholdes, men de andre flasker behøver han ikke mere. Han skal dække sit behov for fast føde. Man taler om 'mælkedrankere', når børn drikker mere mælk end de spiser fast føde og du skal ...
... passe på at I ikke ender i dette.
Det er meget vigtigt at du gør alt for at skabe gode spisevaner nu. Når først han er blevet 1-1½ år, så vokser han ikke så meget mere og den naturlige nysgerrighed, som han har nu for at smage forskelligt, vil forsvinde. Derfor er det nu at du skal tilbyde ham så meget forskelligt og give ham lov til at spise så meget han har lyst til selv.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: A38/yoghurt eller lignende med mysli (ingen honning, pistacienødder eller lignende), rugbrødsdrys og/eller bær + lidt frisk frugt. Mælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør og ost (gerne i stænger) og en banan. Evt. vand eller lidt juice.
Frokost: Brød (ikke nødvendigvis rugbrød, men gerne et lidt blødere dog fiberholdigt uden hele kerner) med forskellige smørbart pålæg, evt. frugtmos eller frisk frust som pålæg eller grøntsagsmos. Tilbehør af kogte stykker gulerod, ærter, majs, rød peberfrugt, advokado og lignende. Mælk af kop.
Eftermiddag: Forsøg med en portion grød og/eller ½ bolle med smør og frisk frugt. Vand af glas.
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt som til frokost. Så behøver du ikke bekymre dig om indtaget af grønt til aftensmaden. Vand af glas.
Aften: Mad som I andre spiser, kylling, ris, pastaskruer, kartofler, laks, frikadeller osv. Og evt. frugtgrød med mælk til dessert. Evt. mælk.
Til natten. Fortsat en flaske at blive puttet med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mælkeindtaget, alt i alt, dvs. incl f.eks. en portion yoghurt og den mælk der kommes på frugtgrød, gives af kop osv. bør være ca 600 ml og nedsættes den næste måned til 500 ml, hvilket vil være hans behov fra et års alderen og frem.
Du skriver at han skal integreres ved bordet og du spørger også hvordan du skal gribe det hele an. For mig at se hænger det sammen. Naturligvis skal din søn integreres ved bordet. Han skal have sin faste plads der ved alle måltider og spise sammen med I andre og han skal serveres det samme som I andre spiser. På den måde får du begyndt:o)
Rigtig meget held og lykke og god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.