Annonce

Annonce

Svar: Vuggestuens rutiner del II - søvn


18. december 2019

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver igen - og det er rigtig dejligt at høre, at du faktisk er med i forældrebestyrelsen og gør en del for at få ændret lidt på tingene...:)

Der er ingen tvivl om, at du bør give din datter lidt brød med, som hun kan få som mellemmåltid formiddag. Mellemmåltidet tager ikke sulten fra hende, tværtimod. Så du skal ikke være bange for, at hun så ikke spiser frokost. Hun er sulten og har brug for at få lidt mere at spise om formiddagen, og det er naturligvis vigtigt, at hun føler sig mæt - både for at hun har energi til at lege, udforske verden, opleve en masse nyt - og også for at kunne sove godt. Man sover naturligt bedst, hvis man føler sig mæt :)

Det er rigtig synd, at hun har så svært ved at sove der, og derfor er det super godt, at du sammen med personalet forsøger at finde en løsning på problemet. Du fortæller også, at pædagogerne er søde og virkelig prøver at finde en løsning, og det er rigtig godt, at der er lydhørhed her.

Det er rigtig godt at hun har et nussetæppe og pude med hjemmefra, så hun har noget at putte sig med og som hun føler tryghed ved. Det er naturligt, at hun har brug for en pude, dyne eller lignende, når hun skal sove... og jeg kan slet ikke forstå, hvis børnene ikke bliver lagt til at sove med noget. Det er jo ikke fordi det er varm, hvor I bor ;)

Det er også en god idé, at I forsøger om hun kan puttes et sted, hvor der er mindre lys, fordi mørke godt kan appellere til søvn, hvor lys appellerer til vågenhed. Dine overvejelser omkring barnevognen er også en mulighed, men det er naturligt problematisk, hvis hun kommer til at stå meget langt væk.

Du har en vigtig pointe i forhold til at hun måske bliver vækket, hvis børnene bliver puttet forskudt. Så når nogle af de andre børn puttes 1/2 times tid senere, så vågner hun af dette. Derfor kan det godt være et forsøg værd at se om hun måske skal puttes sammen med en anden gruppe, ...


Annonce

... så de alle puttes samtidig og så hun - hvis hun vågner op før tid og sætter sig op - kan se at de andre børn stadig sover og derfor lægger sig ned og sover igen. Hun spejler sig jo naturligt i de andre børn og hvis hun vågner og ser at de andre er oppe, kan høre at de leger osv. så vil hun naturligt få lyst til at lege med og derfor ikke sove mere. Ser hun derimod at de andre stadig sover, så vil sandsynligheden for at hun også sover lidt mere være større...

Jeg tænker også, at tiden sandsynligvis arbejder lidt for jer. Det bliver naturligt hverdag at være i institutionen, og hun skal lige nu stadig vænne sig til det hele. Alt er stadig nyt og spændende og derfor ekstra vigtigt for hende at følge med i - hun vil naturligt ikke gå glip af noget.. Samtidig vil det, at I begynder at stå op til en fast tid om morgenen og afleverer hende tidligere hver dag, naturligt påvirke hende, så hun bliver mere træt til middag og måske også mere parat til at sove, når hun puttes.

Det er hendes stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen, så jo mere fast stå op tidspunkt hun har, jo mere vil resten af dagen ofte følge efter - og dermed også et fast behov for middagslur - altså fast tidspunkt og fast længde. Derfor er det også rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde samme rytme hjemme, som hun skal følge i institutionen. Jo mere ens dagene er, jo mere vil hendes indre ur tilpasse sig :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så prøv at stå op på det tidspunkt, som I tænker, at hun skal kunne starte dagen, når hun skal tilbage i institutionen i januar, giv hende som nu 1.5-2 timers middagslur på det tidspunkt, som I tænker hun skal sove til middag på i institutionen. Tilbyd hende de antal måltider osv. som hun naturligt har behov for dagen igennem - for netop at påvirke hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme, og det burde hjælpe jer på sigt :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig glædelig jul til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce