Annonce

Annonce

Svar: Optrapning af skemad - hvordan, hvor meget og hvornår?


22. december 2019

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Line

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres dreng er helt parat til skemaden, og han lyder til at være rigtig glad for det - dejligt!

Det er dog rigtig godt, at du holder lidt igen - både fordi hans mave skal kunne følge med, så han ikke pludselig får ondt i maven, og fordi du naturligt stadig skal sikre plads i maven til mælken, som er hans hovedindtag. Men også fordi det, hvis det går lidt for stærkt i starten, nogle gange kan betyde, at han så afviser skemaden, når han bliver 6 måneder, hvor det er ekstra vigtigt at han tager imod... Det er altså et spørgsmål om at give ham skemaden, når han er parat og netop udnyttet hans parathed og lyst, men ikke give ham så meget, at det pludselig bliver for voldsomt for ham :)

Det lyder rigtig fint, at du har givet smagsprøver og forsøgt med majsgrød i et par dage. næste skridt vil være at forsøge med f.eks. lidt risgrød (det må han dog ikke få dagligt), hirsegrød, boghvedegrød og lignende, så han får lidt forskelligt. Grød lavet af boghvede og hirseflager har en lidt mere fnugget konsistens, som han også skal have tid til at vænne sig til :) Derudover må du gerne øge ham stille og roligt, så han spiser ½ dl grød af gangen.

Når han kan spise denne mængde, maven fungerer fint, og han virker glad for skemaden og parat til mere, så vil jeg anbefale dig, at du forsøger med lidt grøntsagsmos om aftenen. Det kan være mos af f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager. Det vil han måske være parat til om 1-2 uger. Og så kan du igen øge ham, så han f.eks. tilbydes ¾ dl. to gange dagligt. Det ...


Annonce

... er bedre, at han spiser ¾ dl. to gange dagligt end 1.5 dl på en gang - både fordi det sikrer plads til mælken, men også fordi det giver ham mulighed for både at få grød og mos, og dermed større variation.

En plan for dagen med to måltider kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre. Ammes ofte igen, når dagen begynder, og I vågner stille og roligt op.

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Tilbydes lidt grød, ½ - ¾ dl skemad og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos, ca. ½ - ¾ dl. og vand af kop

Ammes og puttes til natten

Sen aften: Drømmeamning og sover videre

Nat: Ammes og sover videre

Der gives vand til måltiderne, så han vænnes til at drikke lidt vand og også vænnes til at drikke af en kop, snapseglas eller hvad du lige nu synes fungerer bedst :) I begyndelsen vil der ikke komme så store mængder vand indenbords, men det er vigtigt at give ham vand. Det er den bedste tørstslukker, og det er vigtigt, at han lærer at drikke vand :)

Imellem måltiderne har han lige nu sandsynligvis ikke behov for vand, men skal stadig ammes, som han plejer jf. dagsplanen :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra 4-18 måneder. Du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan... Vær opmærksom på at få fat i udgaven fra 2018.

Rigtig meget held og lykke - og rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce