Svar: Sutteflaske efter barsel
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev - det er rigtig godt, du skriver :)
Det vil, som du skriver, være nødvendigt, at jeres dreng lærer at tage imod en flaske, og med den alder han har, så er det vigtigt, at I giver ham flasken dagligt nu, for at holde ham i rutinen og vænne ham til det. Jo ældre han bliver, jo mere vil han foretrække brystet, og jo sværere bliver det at få ham til at acceptere en flaske...
Når han bliver 7 måneder, vil han have behov for 4 flasker eller amninger i døgnet. Jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Derfor kan du nu forsøge at tilbyde ham flaske fast før hver middagslur, for på den måde at vænne ham til at skulle have flaske her. Det er rigtig godt, at du allerede er begyndte tilbyde flaske på samme tidspunkt hver dag - hold endelig fast i dette og som sagt - prøv før middagsluren, fordi dette tidspunkt vil være godt, når far overtager barslen.
Du (eller far) kan også forsøge med flaske sen aften, så han vænnes til at skulle have et drømmemåltid på dette tidspunkt. Fordelen her er, at han ofte vil spise mere eller mindre i søvne og derfor måske acceptere flasken på en anden måde, netop fordi han sover. Det kan også være en måde at lære ham det på.
Han skal ikke have flaske om natten, når han bliver 7 måneder gammel. Drømmeflasken vil ofte ligge omkring kl 23, og så vil han kunne blive ammet omkring kl 05, før du tager på arbejde. Det vil være en dejlig måde for ham at starte dagen på, og du vil naturligt også have glæde af denne samhørighed, før du tager af sted, og I er adskilt så mange timer. Hvis du har nattevagter og ikke er hjemme her, så kan far give ham flaske både sen aften og tidlig morgen, men han skal i 7 månedersalderen gerne sove igennem ca 6 timer uden mælk... Du skal altså "helst ikke op flere gange om natten" for at amme eller give flaske i denne alder.
Det er rigtig fint, at I har forsøgt med udmalket modermælk, så han ikke har skulle forholde sig til en anden smag, men blot til sutteteknikken. Det lyder dog som en god idé, at I tilbyder ham erstatning, og du kan med fordel forsøge dig lidt frem, for at se om han bedre kan lide noget end noget andet. I kan evt. forsøge med MME i brik, fordi den varme/UHT behandling som erstatningen får, kan gøre smagen lidt sødere, og det kan mange børn godt lide. På den måde kan I også finde ud af, hvad han synes bedst om, uden at der går en masse til spilde, og så kan I senere hen købe erstatningspulver (det er billigere i længden).
Det er rigtig godt, at han også er begyndt med lidt skemad nu. Du bør bruge modermælkserstatning i den hjemmelavede mad, og du kan med fordel også forsøge med samme type erstatning i flasken. Så der også er lidt genkendelighed her.
Det lyder som om, at han har rigtig svært ved at finde ud af den fremmede sutteteknik, og det er helt naturligt, da der er stor forskel på at sutte på en flaske og die på et bryst. Da han ikke bruger sut, kan dette ikke udnyttes. Ellers kan det være en god ide at forsøge med en sutteflaskesut, som ligner narresutten..
Det kan være et forsøg værd at forsøge med en elastisk flaskesut, det mener jeg at bla. Pigeon stadig laver. Det kan også være et forsøg værd at prøve med en anatomisk flad sut i naturgummi og med ventil - det vil nogle børn også bedre acceptere. Den lidt bredere model og naturgummi gør det nogle gange lettere for barnet at finde ud af teknikken. Baby ...
... Nova og Havea laver blandt andet dette, prøv at kikke i supermarkedet, på apoteket eller i babyudstyrsforretninger for at se, hvilke modeller de har...
Du kan prøve at give lidt bryst og så lirke brystet ud af munden og forsøge at lirke flasken ind. Nogle gange kan det, at jeres dreng er igang med at spise og derfor i spise-sutte-mode, være med til at gøre, at han så pludselig tager fat og finder ud af at sutte på flasken.
Du kan også prøve at give ham lidt mme i munden, så han starter med at smage og få lidt mælk af denne slags, og år han så har taget et par slurke, så forsøge med flasken. Du kan også forsøge med en tudkop, for at se om han vil kunne finde ud af at drikke lidt mme af denne, som alternativ til flaske...
Det er fint, at både du og far forsøger sig med flasken, og bedstemor må også gerne forsøge, hvis I har en sådan, der gerne vil hjælpe. Det vil også være rigtig godt, at forsøge med flasken, hvor han ikke ligger i jeres arm, men måske ligger ved siden af jer i sengen og stadig får tæt kontakt, eller måske ligger i sin barnevogn. Det at ligge under kalechen og få flasken kan nogle gange gøre det lettere for ham at finde ud af at sutte.
I min bog "Helens bog om amning og flaske" kan I se forslag til forskellige flaskestillinger, som I kan forsøge. Blandt andet "siddende stilling", hvor han sidder hos jer med ryggen op mod jeres ben eller "siddende på skrå", hvor han sidder med ryggen mod jeres mave og kikker væk. Det kan hjælpe ham til at koncentrere sig bedre om flasken og det at sutte, hvis han tilbydes flasken på denne måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn vil også gerne holde flasken selv - som udgangspunkt anbefales det ikke at børn selv ligger med deres flaske, men hvis det i 7 måneders alderen kan gøre, at jeres dreng faktisk tager imod den, så kan det være en vigtig prioritering. Havea laver blandt andet en sutteflaske i glas med en stjerne gummibold omkring, som netop gør det muligt for barnet selv at holde flasken og dermed selv styre måltidet lidt...
Du skal være opmærksom på at i takt med at skemaden sættes op, så jeres dreng tilbydes flere måltider dagen igennem, så vil antallet af amninger naturligt skrues ned. Det betyder, at hvis du lige nu ammer f.eks. 6-8 gange i døgnet, så vil det være rigtig fint, at du i 6 måneders alderen ammer 5-6 gange og at du som sagt i 7 måneders alderen ammer 4 gange. Det vil være godt, hvis du gradvist kan trappe over på flaske, så du erstatter en amning af gangen med flaske. Du behøver ikke stoppe amningen helt, men kan godt f.eks. i 7 måneders alderen amme 2 gange og give flaske 2 gange. Det vil dog være sådan, at jo mere du giver flaske, jo mindre mælk vil du producere - men igen, vil det så ofte også gøre, at jeres dreng begynder at foretrække flasken mere.
Det er vigtigt, at du forsøger at trappe gradvist ned i antallet af amninger, så du får vist din krop, at mælkeproduktionen skal nedsættes. Hvis du 1. marts ammer lige så meget som nu, så vil du få problemer med din produktion, når du ikke bliver tømt i løbet af de timer du er på arbejde - og sandsynligheden for at du ender med brystbetændelse vil være stor. Derfor er det vigtigt, at du også er bevidst om at få vist din krop, at produktionen gradvist skal nedsættes...
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske", og jeg håber, at I kan bruge disse råd lidt videre - og at det lykkes for jer :)
Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.