Brev:

Mit barn slår

Kære Helen

Jeg har en dejlig søn, der lige er fyldt to sidst i oktober. Han er skøn og sjov, og en rigtig spradebasse. Han er fuld af energi og fart, og når han er veltilpas, fuld af smil og grin. Alt i alt er han bare dejlig - men... han slår. Ofte. Og når man at forhindre ham i at slå, så enten bider, niver eller kradser han. Og er der ikke nogen i nærheden, han kan komme til at slå, så bider han sig selv.

Sommetider slår han i sjov, sommetider fordi han bliver overstadig, men oftest når han bliver sur eller frustreret. Hvilket ikke er så sjældent. Han har altid haft en temmelig lav frustrationstærskel. Hvis ikke lige tingene går hans vej, bliver han sur. Hvis legetøjet fx driller, er hans reaktion straks at kaste med det og blive sur og græde, i stedet for at prøve på en ny måde, eller bede om hjælp. Hvis han fx skal have skiftet ble, men ikke har lyst, slår eller niver han. Generelt er hans reaktion, hvis han bliver sur på én, at slå.

Sprogligt kan han sige utrolig mange enkelte ord, gentager alt hvad man beder ham om, og sætter 2-4 ord sammen, fx “mere vand”, “far støvsuger”, “op ad trappen” osv. Men dog kan han ikke sige nok til altid at kunne udtrykke, præcis hvad han gerne vil. Og jeg tænker da det er en del af problemet.

Han har fået en lillesøster i starten af oktober, og sidst i november flyttede vi bopæl. Ydermere sover han nu sammen med sin far i stedet for mig, siden lillesøster er kommer til (han sover dårligt om natten og har brug for meget tryghed, hvorfor jeg altid har sovet hos ham meget af natten). Så der har naturligvis også været utrolig mange omstillinger for sådan en lille størrelse på meget kort tid. Han slog også før lillesøster kom, men bestemt ikke i samme grad. I starten var han også sød og mild ved lillesøster, det er han ofte stadig, men er desværre blevet lidt voldsom nær hende. Han kan godt finde på at lægge an til at slå hende, her dog i overstadighed og ikke arrigskab.

Det går hyppigst ud over både mig og far, og de andre børn i vuggestuen. Hvis han ikke lige er i ...

... humør til at hilse om morgenen, og et af børnene kommer for at sige hej, så skubber eller slår han dem. Og det er kun, hvad jeg selv observerer. Jeg ved, at han også slår i løbet af dagen, når jeg ikke er der. Og forleden fortalte en anden mor på hans stue, som jeg tilfældigvis er i ny mødregruppe med, og hvis datter er meget sprogligt fremmelig, at hun også kommer hjem og siger, at “W slår”. Det gør naturligvis ondt at høre, at de andre børn kommer hjem og fortæller, at mit barn slår, også selvom det er noget, jeg godt er klar over, at han gør. Jeg er så ked af, at mit barn er “ham, der slår”, og jeg frygter sådan at han ender med at være den, de andre ikke gider lege med, fordi han ikke kan finde ud af at omgås dem på en hensigtsmæssig måde. Vuggestuen påtaler det dog yderst sjældent, så jeg har heldigvis ikke opfattelsen af, at det er et altoverskyggende problem deroppe.

Vi fortæller ham naturligvis, at vi ikke vil have, at han slår, hver gang det sker, men det virker sjældent til, at det fiser ind. Vi siger fx “ikke slå” eller “jeg vil ikke have at du slår”. Jeg har også prøvet at byde han alternativer, fx “ae i stedet”, men det er han ligeglad med. Hvis han slår i sjov og vi siger nej, så griner han bare ad os. Hvis han slår i frustration og vi siger nej, overhører han os og kan sagtens finde på at slå endnu en gang. Jeg forsøger ofte at aflede ham, og det virker sommetider, men jeg vil samtidig også gerne have at han lærer/forstår, at det ikke er okay at slå/bide/kradse/nive.

Jeg håber virkelig meget, at det dels er alderen, dels hans manglende evne til at udtrykke sig og dels de mange omvæltninger inden for kort tid, der er skyld i hans opførsel.

Så kære Helen, hjælp en mor, der gerne vil hjælpe sin søn - hvad tænker du er forklaringen på hans opførsel? Bliver det bedre med tiden/alderen? Og hvordan hjælper jeg bedst min søn til at forstå, at det ikke er okay at slå? Kan jeg gøre noget for at hjælpe ham til at reagere mere hensigtsmæssigt, når han bliver vred?

Kærlig hilsen
Den frustrerede mor

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar

16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar

9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Når små børn er bange

Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: