Svar: Forkølelse, graviditet og foster
Hej med dig
Tak for dit brev, det er godt du skriver :)
Normalt er forkølelse, ondt i halsen og feber hos mor i graviditeten ikke et problem for det ufødte barn. Mange kvinder vil i løbet af graviditetens 40 uger have en periode, hvor de naturligt bliver forkølede, så du er bestemt ikke den eneste der oplever det, og det er okay :)
Der er dog visse infektioner, man som gravid ikke bør få. Det gælder f.eks. influenza, som også kan give øget risiko for bla. lungebetændelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide vaccineres mod influenza efter 12. graviditetsuge. Jeg ved ikke, om du er vaccineret, ellers kan du overveje det. En influenza vaccination vil også beskytte dit barn, når det bliver født i ca. 6 måneder. Influenza vaccinationen er gratis fra 1. november 2019 til udgangen af februar 2020. Dine symptomer lyder dog mere som en almindelig forkølelse, som også kan give symptomer fra halsen og ikke som influenza.
Du bør heller ikke få røde hunde, mæslinger, skoldkopper, lussingesyge, toxoplasmose, genital herpes, hepatitis, hiv... men der er intet som tyder på, at du har nogen af disse infektioner. Ro på :)
Du kan følge disse råd, nu hvor du ikke er helt rask:
Sørg for at få din søvn. Det er helt okay, at du lægger dig og hviler dig i løbet af dagen. Når du virker træt, så lyt til din krop og giv dig selv den hvile, som du fornemmer behov for.
Sørg for at holde dig varm med lun trøje, tykke sokker og hjemmesko på fødderne, undgå træk hvor du sidder eller opholder dig.
Sørg for at drikke godt med vand. Væske fugter slimhinderne i halsen og mindsker irritation. Du må også gerne drikke koffeinfri kaffe og te. Kamillete har ry for at have en beroligende effekt på ...
... halsen.
Vask hænder. Rigtig mange bakterier sidder på hænderne, og du kan blive smittet af andre via f.eks. håndtryk. Vask dine hænder i forbindelse med næsepudsning, toiletbesøg, madlavning osv.
Vaske også hænder på storesøster, når du har hjulpet hende...
Prøv at undgå stress. Skab ro i hverdagen, undgå for mange gæster og for mange besøg og aktiviteter uden for hjemmet. Julen har måske været lidt stressende, og nu er det tid til at slappe af.
Tag som udgangspunkt ikke næsespray som f.eks. Zymelin Menthol eller Otrivin Menthol eller halspastiller som f.eks. Strefen uden at tale med lægen først. Strefen frarådes blandt andet de sidste 3 måneder af graviditeten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Strepsils sugetabletter kan godt tages under graviditet, jeg har fundet følgende på indlægssedler.dk: "Du kan bruge Strepsils Citrus Sukkerfri under graviditet. Som med al medicin skal man være forsigtig med at tage dette produkt under graviditet, og søge medicinsk rådgivning om nødvendigt. Der findes ingen eller begrænset mængde data om, hvorvidt Strepsils Citrus Sukkerfri kan anvendes af gravide".
Hvis du har feber og ondt, så kan du godt vælge at tage 1 gram paracetamol, som kan slå feberen ned (2 stk. pamol/panodil) og dæmpe lidt af dine smerter, men som udgangspunkt skal du kun tage medicin, når det er nødvendigt og i så kort tid som muligt. Hvis du kan klare dig uden, så er det bedst :)
Får du tiltagende smerter og feber, eller bliver du yderligere urolig, så skal du naturligvis kontakte lægen - også vagtlægen i disse dage.
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen. Håber du allerede har fået det bedre og ønsker dig rigtig god bedring!
Ha en rigtig dejlig nytårs aften :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder