Svar: Tandbørstning problem
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Du/I er bestemt ikke de eneste som synes, at det med tandbørstningen kan være svært, og som du selv skriver, så er det vigtigt at tænderne børstes... :) Jo sundere jeres datters mælketænder er, jo sundere bliver hendes blivende voksentænder også. Hvis hun får huller i sine mælketænder, så de må trækkes ud, så risikerer I, at de blivende tænder kommer til at sidde forkert og skal rettes ind med bøjle... det er blandt andet derfor, at jeres tandlæge har gjort opmærksom på, at tandbørstningen er meget vigtig :)
Jeres datter skal have børstet sine tænder to gange dagligt (morgen og aften), og det kan lige nu godt være nødvendigt, at du accepterer, at du ikke kommer lige godt omkring alle tænder. Lige nu er det vigtigt, at du får hende gjort tryg ved tandbørstningen, så det ikke bliver en konflikt mellem jer, som eskalerer mere og mere. Prøv derfor at have fokus på, at det lige nu skal være hyggeligt, forbindes med noget som er okay - og stille og roligt kan antallet af tænder, du børster, så blive børstet mere og mere grundigt.
Prøv at fokusere på lidt forskellige tænder alt efter om du børster morgen eller aften, så du stadig kommer rundt op alle tænderne. Brug en lille smule tandpasta - det kan være en almindelig tandpasta, som du selv bruger, den må bare ikke indeholder whitening eller lignende. Du kan også købe en børnetandpasta til din datter, som hun måske vil synes om, og hun kan evt selv holde tandpastatuben i hånden, når I børster, så hun føler at hun er lidt indraget her. Vælg en tandpasta med en fluorindhold på 1000-1500 ppm. Fluor nedsætter aktivt huller i tænderne.
Lad din datter sidde på dit skød, når du børster hendes tænder eller prøv at sætte hende foran et spejl - f.eks. på badeværelset - så hun kan sidde og følge med i, hvad det er der foregår. Brug dig selv som rollemodel, vis ...
... hende at hun skal åbne munden. Pres ikke tandbørsten ind i munden, det gør ondt og er ubehageligt, og det lærer hende ikke at åbne munden fremover, tværtimod :)
Det er en refleks, at hun lukker munden sammen og bider i tandbørsten, og hun skal lære at holde munden åben, imens du børster. Det kan hun ikke automatisk finde ud af, men skal hjælpes til at lære ved at du guider og viser hvordan - og igen og igen viser masser af tålmodighed :)
Giv hende evt. en tandbørste i hånden, så hun selv kan prøve og evt. også prøve at børstet på dine tænder. Og så kan du børste efter. Lad hende i det hele taget være med og give hende en følelse af at du netop inddrager hende. Hun har en alder nu, hvor hun naturligt har brug for at føle at hendes mening også tæller og at I ser hende, lytter til hende og forstår hende :)
Syng evt. en sang undervejs, så hun lærer at tandbørstningen varer så længe som sangen og på den måde kan følge med i, hvor lang tid det tager.
Prøv evt. med en elektrisk tandbørste beregnet til børn. Det synes nogle børn er sjovt. Evt. en tandbørste som spiller en lille melodi eller lignende imens tandbørstningen foregår, igen fordi det hjælper hende til at finde ud af, hvornår det er slut.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv at børste tænderne på samme måde hver gang - altså i samme rækkefølge. Det vil hjælpe hende til at følge med i, hvor langt I er nået og samtidig sikrer det, at du når alle tænderne igennem. Følg f.eks. dette:
- Børst alle tyggeflader i overmunden.
- Børst alle tyggeflader i undermunden.
- Børst ydersiden af tænderne i overmunden.
- Børst indersiden af tænderne i overmunden.
- Børst ydersiden af tænderne i undermunden.
- Børst indersiden af tænderne i undermunden.
Jo mere genkendelighed, jo større tryghed ved at få børstet tænder.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.