Svar: Vågner stadig i gråd - utrøstelig
Kære Line
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at du har fået jeres lille dreng undersøgt af både læge og kiropraktor, og at man ikke umiddelbart har fundet nogen fysisk grund til, at jeres dreng græder. Det er dog vigtigt at sige, at selvom han ikke havde øreproblemer for få dage siden, så kan han godt have det nu. Væske på ørene og mellemørebetændelse kan opstå i løbet af ganske kort tid, så du skal naturligvis stadig være opmærksom på, om han har været forkølet og kan have fået problemer med ørerne.. Det er stadig en god idé at putte ham, så han ligger eleveret med hovedet. Du behøver ikke stille hele sengen skævt, det vil være rigtig fint blot at komme et sammenrullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden.
Det lyder også som om, at det faktisk går lidt bedre. Tidligere har du fortalt, hvordan søvnen gav problemer både dag og nat, men det lyder som om, at jeres dreng sover lidt bedre og mere sammenhængende om dagen nu - det er især om natten, at I har udfordringer... Så langt så godt. Selvom det er hårdt at blive vækket om natten, så er det stadig et fremskridt i forhold til tidligere, så prøv også at holde fast i det :)
Hvordan falder han i søvn? Du spørger, hvornår han kan lære at falde i søvn selv, og hvordan I skal indøve dette.. og det er faktisk ret vigtigt. Det kan nemlig godt spille ind på hans opvågninger om natten, hvilke ritualer I har omkring putning. Med den alder han har nu, vil det være rigtig godt, at du øver at putte ham fra dig, før han sover helt. Det vil være rigtig godt, at han puttes i sengen på det tidspunkt, hvor han stadig er vågen og registrerer, at det er der han lægges, men stadig er træt nok til at kunne falde i søvn med dine hænder, nærhed osv. Det er vigtigt, at han begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove. Hvis han falder i søvn i din favn og flyttes sovende over i sin seng, så vil han naturligt kunne vågne, græde fordi han savner dig og din nærhed og derfor vise behov for at komme op i din favn igen og igen. Derfor vil det være godt, at du nu arbejder på at vænne ham til at falde i søvn uden at skulle være i dine arme, vugges, gåes rundt med og lignende - men liggende ned...
Hvis du vugger ham meget, hopper med ham, går rundt med ham i armene og lignende, så kan det være en god idé at du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen, når han skal sove. På den måde vænner du ham til at falde i søvn liggende ved siden af dig og uden at skulle være i dine arme og bevæges der. Det er super godt, at hans seng er koblet til din seng, stille og roligt ...
... kan du så arbejde på, at han flyttes over i egen seng, men stadig har dig ved siden af sig. Så du øger den fysiske afstand mellem jer stille og roligt :)
Det vil også være rigtig godt, at du, når du ammer ham før putning, forsøger at lægge ham fra dig, før han sover helt. Han skal ikke puttes vågen, for så bliver han ked af det, men du skal lægge ham fra dig lige der, hvor du kan se at han har svært ved at fokusere, øjnene kører rundt i hovedet, han er tydeligt træt og sover næsten, men ikke helt. Flyt ham fra din favn og ned seng eller barnevogn, læg dine hænder beroligende på ham og vug/tril han evt. kortvarigt. Så han på den måde vænnes til at falde i søvn uden dit bryst i munden og uden at være i dine arme.
Det kan være en god idé at du erstatter brystet med en sut, så han med sutten finder ro. Sutten kan evt. kobles til en sutteklud, der dufter af dig. Det kan minde lidt om at ligge i din favn og derfor gøre ham ekstra tryg og dermed også hjælpe ham til at overgive sig til søvnen uden at du behøver have ham oppe hos dig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du har tidligere talt om flaske, og det er naturligvis også en mulighed. Fordelen ved flasken er blandt andet, at denne kan gives direkte i sengen, så han helt undgår skiftet fra din favn og ned, hvor han skal sove - hvilket han måske også vågner og græder over. Det er her vigtigt, at hans hovedgærde er eleveret, så han ikke ligger fladt, når han spiser. Det er også vigtigt, at du fjerner flasken før han sover helt, så han ikke vænnes til at skulle have flaske i munden for at sove. Det er lige så uhensigtmæssigt som at han falder i søvn med brystet i munden. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan nå dertil, hvor du putter ham, giver ham flaske og står ved ham, beroliger ham med dine hænder, nærhed og at han så slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover. Så han stadig får mælk som en fast del af sit putteritual, men samtidig ikke bliver uhensigtsmæssigt afhængig af at skulle have flaske i munden for at sove.
Fordelen ved flaske er også, at far kan tage over - og det lyder som om, at du efterhånden er træt og synes det er hårdt... At få far på banen med en flaske f.eks. sen aften vil give dig mulighed for at gå tidligere i seng, så du får lidt sammenhængende timers søvn, før jeres dreng vågner og har brug for mor/brystet igen....
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og vi også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor du kan læse mere om søvnen i forskellige aldre, søvnproblemer og hvordan du løser dem osv.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.