Annonce

Annonce

Svar: Mad og bedre søvn


7. januar 2020

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære du

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord, - det varmer meget at høre, at I er så glade for mine råd, og jeg er kun glad for at kunne hjælpe :)

Indkøring i dagpleje vil naturligt påvirke dagens rytme og også jeres drengs søvn. Der er pludselig meget nyt at forholde sig til, og det er helt naturligt, hvis han reagerer på dette. Nogle børn får sværere ved at sove, både sværere ved at overgive sig til søvnen og sværere ved at sove sammenhængende, andre børn reagerer ved at sove ekstra meget, nærmest som om at de bliver kørt voldsomt trætte af alle de nye indtryk.

Det vil umiddelbart være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skabe en dagsrytme, som passer ind i den hverdag, som han skal følge i dagplejen. Det vil sige, at han skal sove, spise og være aktiv på nogenlunde samme tidspunkter som de andre børn. Jeg tænker, at jeres dreng måske begynder at kunne nøjes med to lure dagligt, så dagens 3. powernap kan springes helt over, men det er ikke sikkert - det afhænger helt af, hvordan han reagerer på at være i dagplejen, og hvor lange hans to øvrige lure er. Måske kan han puttes lidt senere til sine dagslure, end han bliver lige nu - mod at han så kan springe dagens 3. lur over og dagen måske hænger bedre sammen og passer ind i dagsplejers rytme. Prøv at tale med hende om, hvornår børnene plejer at sove, spise osv. hos hende...

Det er ofte passende med 3 flasker i 9 måneders alderen, og jeg anbefaler, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at flaskerne efter midnat skal væk og i stedet rykkes frem :) I 10-12 måneders alderen vil det ofte være passende med 2 flasker i døgnet, og ofte er det flasken før middagsluren som forsvinder, så det er flaske aften og sen aften, som bibeholdes. Enkelte børn trives dog bedre med en flaske før middagslur og aften og kan så sove igennem derefter.. men det er bestemt ikke alle og hos jer vil jeg umiddelbart skønne, at det vil fungere bedre at fjerne flasken om dagen og netop bibeholde flasken kl 19.30-20 og 23.30...

Og det er nok en af de største forskelle på mit forslag til en dagsplan og jeres dagsplan. Jeg vil anbefale jer, at I om aftenen giver både grød og flaske. At I følger jeres nuværende plan med aftensmad, bad, godnatgrød - derefter børste tænder og så putter jeres dreng med en flaske til natten og så en flaske igen sen aften, som far kan give, før han går i seng. Og derefter så behøver jeres dreng altså ikke flaske mere.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Vågner omkring kl 06, glad og tilpas, veludhvilet :)

Morgen 7: Havregrød og vand af kop.

Før lur mellemmåltid ca 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres som nu med frikadelle, fisk, rejer osv. Må også meget gerne suppleres med grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - det er fint, at han her lige nu drikker små 100 ...


Annonce

... ml... måske puttes han lidt senere f.eks. kl 13.30.. så han også står lidt senere op af sin lur og eftermiddagen ikke bliver for lang for ham.

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Powernappen springes evt. over, men det afhænger naturligt af, hvor lang en middagslur han tager og hvor sent han vågner af den :)

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får lidt babymassage osv. som nu.

Tilbydes en godnatgrød eller måske blot en moset banan. Får derefter børstet tænder


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Drømmeflaske og sover herefter uden yderligere flaske til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Det vil sige, at jeres dreng skal tilbydes både godnatmåltid evt. bare banan og derefter en flaske, som en del af sit putteritual - og så tilbydes drømmeflasken sen aften. I stedet for at han som nu tilbydes flaske kl 21-22 og igen kl 00-01, så gives de to flasker tidligere og samtidig skal han så undvære flasken kl 04...

Hvis han er meget glad for flasken kl 04, så kan I trappe ud af denne ved at tilbyde ham indre og mindre i flasken, så han vænnes til ikke at skulle drikke så stor en mængde på dette tidspunkt. Når det er sagt, så vil han måske - hvis han har fået både aftensmad, godnatmåltid og to flasker i løbet af aftenen fint kunne undvære flasken, men han vil dog naturligt stadig kunne have behov for jeres hjælp til stillingskift, jeres beroligende hænder osv.

Det lyder som om, at I gør det rigtige, når I giver ham nærhed og forsøger at give ham den tryghed, som han naturligt kan vise behov for. Det er rigtig fint, at I er der for ham, trøster og beroliger så godt I kan - og hvis det kun er flasken, som dur, så må det være sådan lige nu - men forsøg igen og igen at trække flasken væk, så han ikke tømmer den helt og skru ned for indtaget af mælk. Prøv at hjælpe ham til at indtage sit behov før kl 24, så I alle kan få lidt sammenhængende nattesøvn. Det har hele familien brug for, også jeres lillebror, så der er ikke noget forkert i at ville lære ham dette :)

til sidst vil jeg lige nævne, at det er fint, at I lige nu triller ham i barnevognen, når han skal sove.. men... prøv om I kan minimere behovet for bevægelse. Når han er stille, så hold barnevognen stille, når han siger noget, så tril ham lidt igen, men så snart han er stille, så hold barnevognen stille. På den måde kan han lære, at det er okay at ligge i sin vogn og ikke, at han ikke behøver skulle være i bevægelse hele tiden for at sove. Det vil hjælpe både jer og ham på sigt, så I ikke pludselig risikerer at få skabt nogle vaner, hvor I skal trave byen tyndt hver gang han skal sove....

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce