Annonce

Annonce

Svar: Fra natflaske til putteritual


7. januar 2020

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til T

Tak for dit brev - og stort tillykke med 1års dagen, som er lige om hjørnet - og tak for dine søde ord om mine svar til dig :)

Det er super fint med de to flasker dagligt, og det du fortæller lyder bare så godt. Jeres dreng falder fint i søvn, og han har et trygt og godt putteritual, det fungerer bare som det skal :) Derfor er det naturligt også lidt svært pludselig at skulle lave noget om, og jeg tænker, at du skal gøre det så gradvist som muligt, så forandringen ikke bliver for stor og for hurtig.

Det er helt perfekt med musik osv som nu. Det må du gerne beholde. Det er super godt med badet om aftenen, du kan gå over til at afslutte dette med et godnatmåltid, før han kommer i seng. Det kan være med til at sikre, at han ikke længere har behov for at få en flaske, før han skal sove. Du kan derfor overveje, om han kunne tænkes, at ville have glæde af dette. Et godnatmåltid kan være lidt rester fra aftensmaden eller det kan være en portion grød eller måske blot en banan, evt. sammen med lidt mælk - MME eller letmælk af en kop. Derefter kan han så få børstet tænder og blive puttet. Badet er samtidig med til at adskille aftensmad og godnatmåltid, så han ikke pludselig lærer, at han kan afvise aftensmaden og få grød i stedet... :)

Har han en putteklud, bamse eller lignende? De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge en sådan bevidst, og det kan derfor være en god idé at introducerer dette nu. I begyndelsen sammen med flasken, så det bliver en naturlig del af det at skulle sove og finde ro på egen hånd. En klud eller bamse kan også fungerer som mellemled mellem dig og dagplejen, og dermed også følge ham om dagen.

Godnathistorie kan også indføres, de fleste børn er dog lidt ældre før de helt ...


Annonce

... forstår konceptet med at skulle ligge ned og lytte til en historie, som bliver læst op. Men du må meget gerne gøre det.

Imens du indføre de nye ritualer, som du gerne vil have fremover, så skruer du mængden af mælk ned i flasken, så han får mindre og mindre. Det vil sige, at i stedet for at få 180 ml, så får han 160, 140, 120, 100 ml og til sidst kan han helt undvære. Grød og mælk før putning går som sagt ind og erstatter her, og det samme gør det nye ritual.

Det vil ofte være flasken om dagen, som fjernes først. Også her kan du i en periode erstatte med lidt frugt, lidt mælk eller vand af en kop. Du kan tale med dagplejer om dette, og hvor meget mme hun giver. Det vil være godt også at skrue mængden gradvist ned her, så han vænnes til at skulle drikke mindre og mindre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er også bedst at stoppe flasken i en periode, hvor det generelt går godt. Det vil sige, når han trives i dagsplejen, når der ikke sker nogle større skift i hans liv, når han ikke er inde i en sygdomsperiode osv. Jo mere ro der er på hverdagen, jo lettere vil det være at vænne ham fra flasken.

De fleste børn stopper helt med flasken omkring 15 måneders alderen, så når han bliver et år, så kan du fjerne den ene flaske f.eks. den om dagen og stille og roligt kan du så begynde at trappe ud af flasken om aftenen. Hvis han om dagen puttes med en putteklud, bamse osv. så lader du naturligt dette ritual følge ham om aftenen også.

Når du fjerner flasken er det således en god idé, at du lader alt omkring ham være som det plejer, samme rolige putning, samme ritual, alt er som han kender og er tryg ved og er det, som han forbinder med at sove - eneste forskel er at flasken gradvist forsvinder:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce