Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme 7 mdr


8. januar 2020

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar og den dagsplan, jeg tidligere har sendt dig :)

Nu hvor jeres dreng er 7 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, at du skærer to af amningerne væk - formiddag og eftermiddag. I stedet for at blive ammet her, så skal jeres dreng nu tilbydes små mellemmåltider.

Mit forslag til en dagsplan ser nu således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre indtil ca 07, hvor han vågner af sig selv parat til at starte dagen.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes her - mellemmåltidet erstatter amningen.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også er med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Skal ikke længere ammes om eftermiddagen, men får i stedet mellemmåltid. Powernappen springes måske over.

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemaden, det vil sige mad med mere smag og mere bid. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris.. vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet kan naturligt variere efter hvorvidt han har brug for en 3. powernap sidst på dagen eller begynder at kunne springe denne over.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden mælk til ...


Annonce

... næste morgen tidlig, hvor han ammes igen og sover lidt videre

Som du kan se, så ligner planen meget den rytme, som I allerede har, men to af amningerne er nu erstattet af mellemmåltider. Det er rigtig godt, at du kan mærke, at jeres dreng faktisk af sig selv begynder at sige lidt fra overfor amningerne. Det er en fin måde at trappe gradvist ned i antallet af amninger, og få mere og mere rigtig mad, og det lyder som om, at jeres dreng er parat til det :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At han er urolig om natten kan sagtens skyldes alder og udvikling. Det er her rigtig vigtigt, at du som nu hjælper ham med dine hænder, stillingskift, beroligende ord osv. og meget gerne forsøger at hjælpe ham videre i sengen uden at tage ham op, amme ham, gå rundt med ham, hoppe med ham eller lignende. Jo mindre du kan hjælpe ham, jo bedre er det i princippet, men uden at han dog skal blive ked af det. Hvis du fornemmer, at han har brug for at mærke dig tæt og brug for din favn, så skal du naturligvis give ham den nærhed, som han søger.

Du skal prøve at vurdere hans natlige lyde. Det er ikke alle lyde, som du nøvendivvis behøver reagere på. Han kan drømme rigtig meget og nogle gange vil han klynke, smågræde osv i drømme, ligesom han også kan grine eller ligge og pludre. Og nogle gange skal du være der med det samme, lægge en beroligende hånd på ham osv. Men andre gange vil det være fint lige at trække tiden lidt og se om han kan finde videre i søvnen på egen hånd :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat. Og bibehold endelig den gode gænge! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce