Brev:
Grød & mos samt manglende interesse for MME.
Kære Helen,
Jeg har lidt opfølgende spørgsmål til min søns indtag af grød og mos, som jeg håber, du vil svare på :-)
Min søn er 6 mdr. i dag, og vi startede op på skemad 1 uge inden han fyldte 5 mdr. Først grød med en skefuld frugt topping midt på dagen (majs-, hirse-, spelt- eller risgrød), siden mos (kartoffelmos med gulerods-, broccoli- eller ærtemos) om aftenen og for nyligt grød med en skefuld frugt topping om morgenen (majs- eller havregrød - øllebrød er på tapetet).
Min søn nyder grøden med velbehag, og har efter lidt tid lært også at værdsætte mosen, hvis bare jeg camouflerer kartoffelmosen med andet mos :-) Han får, hvad der svarer til ca. 3/4 dl. grød pr. måltid og ca. 2 store spisesker med mos, men han kan sagtens spise mere - især til aften. Han får vand af en lille kop, som han også er glad for, men det er jo begrænset, hvor meget væske, han får på den konto.
Morgenmad indtages omk. kl. 6.30-7.00, frokost indtages omk. kl. 11.30-12.30 og aftensmad indtages omk. kl. 17.30-18.00.
Problemet er, at han ikke rigtig gider sin flaske. Som tidligere skrevet opstod dette INDEN opstart på skemad. I løbet af dagen kan der sagtens gå 5 timer (nogle gange lidt mere) uden, at han melder sig, og når han så endelig melder sig, så drikker han 60-90 ml. - hvis jeg er heldig lidt mere. Hvis jeg tilbyder ham flaske før (fx. i forbindelse med lur), så afviser han den eller drikker 10-30 ml. Han er ret tydelig, når han ikke vil have noget - han tæt på slår flasken væk. Jeg har naturligvis prøvet, at lade ham få en lille pause, og så tilbyde ham den igen - dog uden held, ligesom jeg venter 1-1,5 time efter grød/mos, før han tilbydes flaske. Jeg har også forsøgt med MME på brikker, som du foreslog, men det øger ikke hans lyst. Er ligeledes opmærksom på, ikke at tilbyde ham flasken hele tiden, så det bliver en dårlig oplevelse.
Når vi så når til tidlig aften, så begynder han at ville drikke og flere ml. (90-150 ml. pr. flaske). Det betyder, at størstedelen af hans MME indtag ligger om aftenen og spredt ud på natten, hvor han vågner grædende af sult (tørst?). Det er også på denne tid af dagen, at hans tunge bleer (naturligt nok) skal findes. Han indtager nogle dage kun i omegnen af 550 ml. MME. Andre dage kan vi godt nå 700-800 ml. - hvor af hovedparten er indtaget ...
... sen aften/nat.
Jeg kan ikke rigtig se, hvordan jeg skal reducere grøden og mosen, det bør vel netop øges med tiden? Men samtidig er jeg bekymret for hans lave væskeindtag, og ja, så er det jo ikke meningen, at han pludselig skal have en masse flasker i løbet af natten - han har jo tidligere kunne sove stræk på 6-7 timer om natten uden mad, hvor han nu til tider efterspørger mad hver 2-3-4 time. Og det er sult. Det er ikke noget sut eller kærtegn kan klare. Pt. får han flaske omkring 19.00-19.30, når han puttes. Men allerede kl. 20.30-21.00, så vågner han af sult/tørst. Dette gentager sig kl. 22.00-22.30. Herefter kan han sove 3-4 timer, før han melder sig igen. Han indtager på disse tidspunkter omk. 120 ml. pr. gang (nogle gange lidt mindre andre gange mere).
Det pudsige er, at lige så snart vi står op omk. 05.30-06.00, så er flasken (igen) uinteressant, og han vil først have en op ad formiddagen (efter grød), og kun ganske få ml. Som det er nu, så er det ikke rigtig muligt, at skyde putte tidspunktet, da han er helt færdig omk. kl. 19.00-20.00.
Så jeg er i vildrede; Vil øget grød og mos give bedre mæthedsfornemmelse, men hvad så med væsken? Han får jo ikke for meget i forvejen. Kunne vælling være en idé? Eller hvordan griber jeg det an, når flasken ikke interesserer ham om dagen eller i det hele taget? Han sover - som du ved - ikke for godt i forvejen, så jeg er ked af, at hans nattesøvn er begyndt at blive så abrupt, og dette uanset om han indtager 550 ml. MME eller 800 ml. MME i døgnet. Natten var det eneste tidspunkt på døgnet, hvor jeg vidste, at han fik en god og lang søvn. Den abrupte nattesøvn hjælper heller ikke på hans pyller, og mor får nu et minimum af søvn i døgnet (måske 4-5 timer totalt).
Han er generelt glad og aktiv, men ofte meget pylret grundet (for) lidt søvn (det tager vi i en anden mail), han følger sin kurve, og blev i denne uge målt til 73 cm. og 8,7 kg. (med tøj).
Sidst men ikke mindst har jeg et spørgsmål til Sempers Aftengrød, som jeg har fået anbefalet for god mæthedsfornemmelse. Jeg kan se, at den indeholder rismel, bør man så holde igen med at give det, på samme måde som med risgrød? Og såfremt man giver denne grød til aften, så bør man vel give mos midt på dagen?
God weekend og tak som altid.
Hilsen
Den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet