Annonce

Annonce

Svar: 3 lure dagligt, hvor længe?


14. januar 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære tvillingemor

Tak for dit brev :)

De fleste børn er mellem 6-7 måneder gamle, når de begynder at kunne nøjes med to lure dagligt. Da dine børn er født før tid, kan det godt være nødvendigt at korrigere lidt, så det er naturligt, hvis de stadig har behov for en powernap sidst på dagen.

Hvorvidt de har brug for 3 lure afhænger også af, hvor tidlig en søvnrytme de har. Jo tidligere de starter dagen, jo tidligere sover de naturligt deres lur - og jo længere tid, vil de ofte have behov for den 3. powernap. Jo senere de står op, og jo senere de derfor sover, jo bedre vil de ofte kunne springe 3. lur over.

Det er altså helt okay, at de lige nu sover en 3. lur omkring kl 17-17.30. Det passer rigtig fint med, at I kan spise aftensmad omkring kl 18 og på den måde få en rytme ind, hvor de så måske vil være putteklar til natten omkring kl 19.30-20. Det vil være fint for en rytme fremadrettet.. hvis du fjerner deres 3. lur, så vil du få overtrætte børn, som ikke vil have overskud til at spise og som vil gå meget tidligt i seng.. og så bliver natten hurtigt for lang og dagsrytmen risikerer at skride for meget for jer, så det bliver svært at få til at hænge sammen. Lige nu er det derfor en god idé at lade dem bibeholde deres 3. lur - det lyder som om at det har de brug for og som noget der godt kan fungere :)

Med hensyn til svøb, så er det helt naturligt, at de kan have ekstra behov for at føle sig holdt og omsluttet, når de er født før tid. Derfor er det rigtig godt, at du har prioriteret dette og på den måde hjulpet dem til fysisk ro og bedre søvn.

Det vil være rigtig godt, at du går over til at bruge en sovepose. Den vil, som du selv skriver, stadig kunne give dem følelsen af at være holdt og kan på den måde stadig hjælpe til ro - også selvom de naturligt ikke ligger så tæt pakket, som hvis det var et svøb. De har dog også en alder nu, hvor de naturligt begynder at bruge sig selv mere motorisk, triller mere og mere omkring, sparker fra med benene osv. og det er vigtigt, at de har ...


Annonce

... mulighed for også at flytte lidt på sig selv under søvn. At løsne svøbet eller begynde at bruge en sovepose er derfor en god idé for jer :)

Det kan være en god idé, at du vænner dem til tremmsengen ved i begyndelsen at bruge liften eller soveposen i tremmsengen. Så de starter med at være svøbt og puttet som de plejer - men omgivelserne er nye. Det kan være en god idé at bruge en sengerand, som bindes fast på tremmerne og som giver dem en følelse af "hule", så sengen ikke virker så stor og åben og dermed ikke så forskellig fra liften. Og når de har vænnet sig til sengen og stedet, så kan du prøve at putte dem blot med en dyne over sig.

Nogle tvillinger har også glæde af at blive puttet i samme seng, så de kan mærke hinanden, hvor andre lader sig forstyrre af dette...

Nogle gange kan det hjælpe, hvis du med dine hænder, kan holde deres ænder samlet på brystkassen, når de skal falde i søvn. Så du rent fysisk hjælper dem med at holde sammen på sig selv, men det kan naturligt være svært at stå to steder på en gang.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange kan det være en god idé at starte med at svøbe dem, men når de sover, så løsne svøbet omkring overkroppen, så de på den måde vænnes til at armene kan bevæge sig mere og dermed gradvist vænnes til ikke at være helt så tæt svøbt, som et almindeligt svøb gør...

Du har helt ret i, at når I udskifter lift med soveposer i barnevognen, så vil de naturligt vænnes sig til lidt mere plads omkring sig, selvom de stadig vil føle sig puttet og omsluttet - og det vil naturligt også kunne hjælpe på at lære dem at sove i tremmesengen. Så nogle af de rutiner og vaner, som I indfører om dagen, kan godt overføres til natten og netop genkendeligheden kan være med til at give ro :)

Så overgangen fra liften kan med fordel være sovepose, og den kan også bruges i tremmesengen, så dine børn vænnes til sengen og rummet/omgivelserne først - også fordi I skal flytte - derefter kan du så forsøge med dynen i tremmesengen.

Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce