Svar: Spiser om natten - Ikke om dagen!
Kære forældre
Tak for jeres brev :)
Og dernæst - stop med at slå jer selv oven i hovedet med tanker om, at I har gjort noget forkert. I har naturligt bibeholdt de 3 flasker for at sikre jeres datter de 400 ml MME dagligt, som er anbefalet - og ro på! :)
Da hun bliver 1 år nu, så er det dog en god idé at ændre lidt på antallet af flasker, og jeg vil anbefale jer, at I fjerner den flaske, som hun får kl 03. Den påvirker naturligt hendes indtag af morgenmad, og hun skal vænnes til ikke at drikke noget om natten, men i stedet lærer at sove igennem :)
Det betyder også, at I gerne må bibeholde flasken før putning og hendes drømmeflaske - og her er det faktisk en fordel, at hun ofte ikke drikker mere end 135 ml. Det gør, at hun ikke overfylder sig med mælk, og det vil på sigt sandsynligvis være lettere for jer at vænne hende helt af med flasken på disse tidspunkter, fordi hun netop ikke drikker mere end hun gør. Drømmeflasken trappes gradvist ud i løbet af en måned til halvanden og den sidste flaske før putning erstattes af lidt mælk eller vand af en kop.
Det betyder også, at hun naturligt på sigt skal lære at indtage sit behov i løbet af dagen og aftenen, men ikke længere får noget om natten - præcis som I er opmærksomme på det er dog en gradvis proces. De fleste børn stopper helt med flaske, når de er omkring 15 måneder... :)
Det er en udfordring, at hun ikke er glad for grød. Grød kan man lave på erstatning og på den måde sikres hendes behov for mælk/kalk osv. ved siden af flaskerne. Samtidig giver grød en god mæthed og ligger godt i maven. Det stabiliserer blodsukkeret og humøret og giver samtidig god søvn...
Med den alder hun har nu, så er det fint, at du forsøger med lidt minifras ligesom du også meget gerne må forsøge med f.eks. almindelige finhvalsede havregryn med lidt mælk på. Fra 1 års alderen må hun få 100 ml letmælk dagligt. Så selvom hun ikke er vild med grød, så kan det sagtens være, at hun vil være glad for havregryn med mælk - som jo også mætter osv. men som serveres koldt...
En anden mulighed er, at du laver klatkager til hende. Klatkager er i princippet grød, som du steger på panden. Du kan evt. blande grøden op med lidt vanilje, banan eller anden frugt, du kan også bare stege det rent eller blande æg i. Klatkager kan skæres i stykker og spises med gaffel eller med fingrene.. og på den måde kan hun stadig spise en form for grød.
Banan er også altid godt og kan godt erstatte en godnatgrød. Banan indeholder tryptofan, som stimulerer til dannelse af søvnhormoner, og derfor har det en god effekt før hun skal puttes. Banan kan serveres sammen med en kop lun mme eller letmælk... derefter kan hun få børstet tænder og blive puttet - og som sagt på sigt så gradvist vænnes til ikke at skulle have flaske mere...
Det er vigtigt, at I fjerner natflasken nu, og samtidig skal hun så tilbydes mere mad i løbet af dagen. Hun behøver ...
... ikke spise store mængder, men lidt og tit vil være rigtig godt. En dagsplan kan se således ud:
Morgen: Klatkager eller havregryn til morgenmad, I weekenden må I også gerne give hende æg, pølser, skinke eller lignende - hvad I andre nu har lyst til at spise :)
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, ½ hårdkogt æg, lidt rejer, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost - rester fra aftensmaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta.. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, Vand af kop. Må også gerne få lidt surmælksprodukt med lidt revet frugt eller rugbrødsdrys som topping... eller måske lidt frugtmos/frugtgrød med MME/letmælk på, hvis du gerne vil øge hendes indtag af MME/mælk lidt...
Før aftensmad: Tilbydes lidt gnavegrønt i hånden imens aftensmaden gøres klar
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Udgangspunktet er den mad, som I andre spiser. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov, får lidt babymassage...
Tilbydes et godnatmåltid - klatkager, havregryn, en banan.. MME eller letmælk eller vand af kop. Får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Drømmeflaske.. og sover videre. Tilbydes ikke længere flaske om natten og drømmeflasken trappes ud om en lille månedstid...
Jeg vil ikke anbefale, at vuggestuen begynder at tilbyde hende flaske. Det er ikke meningen, at hendes behov for MME og flasker skal sættes op. Det er heller ikke nogen god idé, at I eller vuggestuen begynder at tilbyde hende komælk i stedet. Det er ikke fordi hun skal have en masse mælk, vand er den bedste tørstslukker. Lige nu er det derimod vigtigt, at hun hjælpes til at få mere rigtig mad i maven.
Måske skal tilbuddet om rigtig mad udvides. Det er meget få fødevarer, som hun ikke må få, så det er vigtigt, at I giver hende så varieret en kost som muligt og gerne forsøger med nye fødevarer, som hun måske ikke har fået før og derfor naturligt vil være mere interesseret i og nysgerrig omkring... Det kan også være, at du ved, at vise fødevarer føler hun ekstra tryghed ved, og så vil det være godt, at hun altid tilbydes noget kendt og trygt, så hun har noget at gå igang med at spise, når maden serveres. Hvis hun f.eks. er glad for brød, så kan hun altid få et stykke brød sammen med den øvrige mad, det samme, hvis du ved at pastaskruerne altid glider ned... Prøv at skabe tryghed sammen med nye fødevarer for at som det så kan motivere hende til at spise lidt mere :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.