Annonce

Annonce

Svar: Rejser sig op når han sover


17. januar 2020

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lene

Tak for dit brev :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Din mand har ret i, at jeres dreng godt kan vågne om natten, fordi han er sulten. Selvom han spiser godt om dagen, så vil han sandsynligvis gerne spise mere og mere selv - det skal han også have lov til, men det kræver så stor koncentration og teknik at spise mad i stykker, føre det fra tallerkenen til munden, tygge og bearbejde det, at han ofte bliver træt før han måske er helt færdig, helt mæt nok.

Jeg synes ikke, at I skal give ham grødpulver i flasken eller gå over til at give vælling i stedet for erstatning. Med den alder han har, så skal han snart lære at spise mindre af flasken og til sidst stoppe helt med flaske. Derfor vil jeg anbefale, at I om aftenen introducerer en godnatgrød i stedet. Denne grød skal ligge som en fast del af hans putteritual og det vil være rigtig godt, hvis I kan lægge et bad ind mellem aftensmad og godnatgrød.

Et bad om aftenen vil, hvis det ligger ca en time før putning, og afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. ofte har en god virkning på søvnen. Det kan hjælpe ham til at finde bedre fysisk ro, når han skal sove og derfor til bedre at ligge stille og slappe af, når han er puttet i sin seng.

Jeg ved ud fra et af dine andre breve, at I ofte spiser aftensmad omkring 17.30 og at jeres dreng ofte puttes omkring kl 19, et forslag til aftenrytme kan derfor se således ud:

Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig lidt moset mad f.eks. kan frikadellen gives i stykker og kartoflerne moses med lidt sovs og en gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv. Gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød måske kl 18.45 og får derefter børstet tænder

Flaske og puttes til natten ca kl 19...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Ud over at give ham lidt ekstra mad i form af godnatgrød, så kan det også være alder og udvikling, som spiller ind. Jeres dreng er i separationsfasen og det giver naturligt nogle udfordringer, når han skal sove.

For det første så har han lige nu en stor lyst til at se, følge med og opleve - og tiden skal ikke soves væk. Det betyder, at han godt kan protestere mod søvnen, selvom han tydeligt er træt. Han vil også have svært ved at finde fysisk ro og koble fra. Den motoriske udvikling han er i gang med, giver ham en rastløshed i kroppen, det er svært at lægge sig ned og slappe af. Derfor tumler han ...


Annonce

... omkring, drejer sig, rejser sig osv.

Han har på den ene side brug for at kunne se jer, brug for at vide at I er der, og at han ikke er forladt - samtidig med at han nogle gange også vil skubbe jer fra sig. Nogle gange vil du, som du så fint beskriver det, netop kunne fornemme, at han vil op, har brug for at være i din favn og andre gange er det ikke din fysiske kontakt han har brug for, men i stedet din nærhed, det at du er der.

Det er vigtigt, at han falder i søvn i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Og ikke falder i søvn i din favn og derefter flyttes over i sengen. Hvis han er faldet i søvn i egen seng, vil han naturligt lettere kunne komme videre i søvnen om natten - i egen seng - og søge din favn mindre :)

Det er på samme måde vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, da han så vil vågne og søge flasken om natten, fordi han forbinder den med at skulle sove. Han skal derfor slippe sin flaske, før han sover. Du må gerne indføre en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende - de fleste børn er dog mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en sådan, men det er fint at introducerer den nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at han er startet i dagpleje spiller naturligt ind. Han oplever en masse nyt i løbet af dagen og drømmer derfor ekstra meget - og kan også vågne af drømmeaktivitet. Selvom det går rigt godt og over al forventning, så er han stadig adskilt fra dig om dagen, hvilket også kan øge hans behov for at mærke dig og nogle gange få lidt ekstra fysisk kontakt.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at give ham den nærhed og tætte kontakt, som han lige nu kan have behov for - men samtidig også forsøge at hjælpe ham videre i hans seng, uden at tage ham op. Så han hjælpes med stillingskift, beroligende hænder, beroligende ord osv. i sengen hvor han ligger - og ikke øger sit behov for at komme op i din favn igen og igen. Det kan være en svær balance at finde, men prøv... Måske kan far også forsøge at hjælpe ham om natten, da I signalerer noget forskelligt...

I takt med at han motorisk bliver stærkere om dagen, kan finde ud af at rejse sig, sætte sig, rejse sig igen osv. så vil han naturligt også blive bedre til det om natten. Han vil på sigt blive gradvist bedre til at finde en rar stilling at sove videre i...

Har han fået en juniordyne? Denne dyne anbefales først fra 1 års alderen, men hvis han er en fysisk stor dreng, så kan han godt kan glæde af en større dyne allerede nu - som måske kan svøbe sig lidt bedre om ham og dermed være med til at give bedre fysisk ro...

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej - fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce