Svar: Antal amninger
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter er en sulten lille pige, og når hun søger brystet så hyppigt, så kan det godt være tegn på, at hun begynder at have brug for mere mælk/mad... hun har i en alder af 4 måneder mere end fordoblet sin fødselsvægt, og det er helt okay, hvis hun viser behov for mere mælk/mad nu...
I første omgang er det altid en god idé at lægge hyppigere til brystet. Jo hyppigere hun spiser, jo mere mælk producerer du. Det giver derfor mere mælk, at du ammer hver 2 time i stedet for hver 4 time, det giver ikke på samme måde ekstra mælk, hvis du ammer i 40 minutter i stedet for i 20 minutter.
Det er ofte en god idé at amme af to omgange mellem hver lur. Med den alder hun har, så vil hun være ekstra opmærksom på verden, følger mere og mere bevidst med i hvad der sker omkring jer og kan have svært ved at koncentrere sig om brystet. Derfor kan hun have tendens til at slatspise lidt og for at undgå dette, kan det være en god idé at amme hende af to omgange, så du er sikker på, at hun bliver fyldt ekstra op. Og igen - så vil den hyppige amning være med til at øge din mælkeproduktion.
Det er også sådan, at du producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin om natten og derfor vil børn ofte søge brystet ekstra om natten, når de har brug for at få sat produktionen lidt op....
Hvis det ikke giver nogen ændring at du ammer hyppigere om dagen, hjælper din datter med at spise mere koncentreret, holder hende igang ved brystet, så hun ikke falder for meget i søvn, lægger hende til om natten osv. så vil det ofte være tegn på, at hun har brug for mere mad. Det vil sige skemad...
Jeg kan se, at du supplerer med en flaske om aftenen, og det er rigtig fint, det må du gerne gøre. Hvis du har på fornemmelsen, at hun ikke er helt parat til skemaden endnu, så er det også helt fint, at du giver hende lidt ekstra netop på en flaske.
Modermælkserstatning mætter ofte mere end modermælk og det betyder, at hun ofte vil sove et lidt længere søvnstræk på en flaske og børn som udelukkende får flaske, spiser ofte færre gange i døgnet end børn som får bryst. Det er dog også sådan, at jo mere flaske du giver, jo større sandsynlighed er der for, at amningen stopper - igen fordi jo mindre hun kommer til brystet, jo mindre mælk vil du producere.
Når og hvis du supplerer med en flaske, så er det netop en god idé at supplere og ikke erstatte en amning med flasken. Det vil sige, at du med fordel kan lægge hende til ...
... brystet, så du starter med at amme hende, og hvis hun efterfølgende stadig virker til at kunne spise mere, så kan du tilbyde hende en flaske og på den måde "toppe hende op" og hun vil så måske kunne sove lidt længere søvnstræk, og der vil gå lidt længere tid, før hun melder sig igen.
Det kan som sagt også være tid til at du begynder med lidt skemad. Du bør tidligst begynde, når hun er 17 uger gammel og senest når hun er 6 måneder. Jeg anbefaler, at du begynder med lidt grød til frokost og i starten kun lidt smagsprøver. I starten skal hun tilbydes bryst/flaske som hun plejer - skemaden kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk. Når hun til frokost kan spise ½-¾ dl. grød, så kan du begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos om aftenen. Stadig skal hun ammes, som hun viser behov for. Jo tidligere man starter med skemad, jo længere tid vil overgangsperioden vare og det er vigtigt, at du ikke går for hurtigt frem :)
En skitseret dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, ammes ofte igen, når dagen begynder
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
(Hvis hun har sovet en lang lur, vil hun sandsynligvis have behov for en lille amning, når hun vågner af denne lur)
Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød og vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
(Hvis hun har sovet en lang lur, vil hun sandsynligvis have behov for en amning, når hun vågner af denne lur)
Eftermiddag: Ammes og puttes til en powernap
Aften: Når skemaden til frokost fungerer, så vil der skulle introduceres lidt smagsprøver på lidt mos her - måske i 5 måneders alderen. Indtil da så ammes hun om aftenen, som hun viser behov for. Det er naturligt, at børn søger brystet hyppigt om aftenen fordi de på den måde får små slurke koncentreret mælk og dermed mere mæthed til natten.
Puttes til natten - og amme eller tilbydes flaske som fast del af sit putteritual.
Sen aften/Først på natten: Ammes
Midt nat: Ammes...
Som du kan se af denne plan, så indgår der altså mange amninger hen over døgnet. I perioder vil hun søge brystet hyppigt, men når mælken er løbet til og passer til hendes behov, så vil det ofte passe med brystet hver 3-4 time. Det vil sige at hun gennemsnitligt skal ammes ca. 7 gange i døgnet - tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, før eftermiddagspowernap, før putning aften, sen aften og midt nat.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver dig lidt ide om hendes behov for amninger :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...