Svar: Slår sig selv og svær at putte til natten
Kære L.
Tak for dit brev - og dejligt at høre, at det er gået så godt med at trappe ud af flaske :)
Du har fuldstændig ret i, at der sker meget med jeres drengs udvikling netop nu. I 13-15 måneders alderen kan man tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase, som ofte kommer samtidig med, at jeres dreng nu begynder at gå mere rundt. På den ene side vil han søge væk fra jer, øver sin selvstændighed og det at være på afstand, kunne mere selv - og på den anden side, vil han også søge jer ekstra meget, klynge sig, have ekstra brug for nærhed og tæt fysisk kontakt. Han kan på en gang vise behov for at komme op og være i favn, men så snart I tager ham op, så vil han ikke op, men vil ned igen, skubber jer fra sig og signalerer at han vil selv....
Det kan være en rigtig svær balance at finde ud af, hvornår han har brug for jer, og hvornår I skal lade ham forsøge på egen hånd - og det er også svært om aftenen, når han puttes. Nogle gange er det bedst at sidde hos ham og andre gange er det bedre at I forsøger at gå kortvarigt fra ham. Det er vigtigt, at han ikke bliver ulykkelig og begynder at forbinde det at sove med noget som ikke er trygt, dejligt og rart. Det skal stadig være dejligt at komme i seng. Og kan han sove inden for et kvarter, fordi I sidder der og han derfor oplever det trygt at komme i seng, så er den tid givet rigtig godt ud. Bruger I derimod en time og trækker det mere og mere ud, ser han jeres tilstedeværelse som en mulighed for leg, så dur det ikke at I bliver siddende.
Derudover så kan han godt være i en overgangsperiode lige nu, hvor han måske begynder at gå fra 2 til 1 lur dagligt... eller måske sover han senere lure, så han står senere op af sin middagslur - og derfor først er parat til at sove en time senere, end I putter ham nu. Jeg er helt med på, at han fremadrettet meget gerne må puttes 19.45-20 som nu, og det kan sagtens være passende for hans alder, men det afhænger helt af, hvor meget han sover om dagen og hvad tid hans dagssøvn ligger og hvornår dagen begynder. I er derfor også nødt til at se på hele dagens rytme og forsøger at regne lidt på, hvad der vil være passende puttetid for jeres dreng. I skal regne med, at han har behov for ca 13.5 times søvn i døgnet.
Hvis han er trappet ud af sine flasker nu, så kan det naturligvis heller ikke udelukkes, at han mangler noget, som kan hjælpe ham med at koble fra og finde ro. Her har han tidligere haft sin flaske, så hans uro og vægring mod at sove kan godt skyldes, at han savner denne og det ritual og ro, som flasken gav ham. Det kan være en god idé med en aftenrytme, som ser således ud:
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig lidt moset mad, som gives på en gaffel - frikadellen kan gives i stykker og kartoflerne moses med lidt sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. får lidt babymassage.. hvis badet ligger en times tid før putning og afsluttes med lidt massage, creme osv. så vil det hjælpe ham til at finde bedre ro i kroppen, når han skal sove.
Tilbydes godnatgrød og lidt letmælk af en kop. Mælken kan ...
... være lun, hvis du fornemmer, at han har brug for dette :)
Får børstet tænder og puttes til natten.
Det vil være rigtig godt, at han har en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Du må meget gerne sidde ved ham, holde hænderne på ham, synge godnatsang osv. - og prøve at vurdere, hvor meget han har behov for at du er der, eller om det som sagt er bedre at gå kortvarigt og vende tilbage.... Han kan godt have behov for at ligge og tumle lidt rundt for sig selv, komme af med lidt overskudsenergi, før han er parat til at sove - og det er helt okay. Du behøver ikke være der, hvis han blot tumler glad omkring. Bliver han ked af det som nu, skal du naturligvis være der.
Med hensyn til at jeres dreng er begyndt at slå sig selv, så kan dette skyldes flere forskellige ting. Du nævner, at han har væske på ørene, og det kan faktisk nogle gange godt være årsagen til at børn slår hænderne i hovedet, eller banker hovedet ind i gulvet eller væggen.
Børn kan også slå sig selv fordi de mangler ord. Det kan være en reaktion på, at der bliver sagt nej, at man tager legetøjet fra dem, at man forhindrer dem i noget, som de gerne vil... og når de ikke kan sætte ord på deres frustration og følelser i denne situation, så viser de det fysisk ved at slå sig selv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en måde at få jeres opmærksomhed på. Når børn slår sig selv, så er det naturligt ikke rart for os voksne at se på, og vi vil naturligt gerne have dem til at stoppe. Derfor oplever mange børn, at de netop ved at slå sig selv kan få en særlig reaktion og opmærksomhed fra mor og far, og det kan faktisk nogle gange forstærke deres lyst til at slå sig selv.
I jeres drengs alder kan det også skyldes, at han naturligt stadig har svært ved at styre sine bevægelser, sin motorik, og det der egentlig var ment som et kærtegn bliver til et slag, ligesom han kan bide jer - pludselig har i et tandsæt i skulderen eller i låret, og det er her et kys som kammer over.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflede ham. Når I ved, at der kan opstå situationer, hvor han reagerer med at slå sig selv, så er det vigtigt, at I forsøger at forebygge disse situation - og når det af og til alligevel sker, så dreje hans tanker hen et andet sted. Det vil sige få hans opmærksomhed drejet væk, så han bliver hevet ud af det at slå og derfor ikke når at forløbe sig og ikke har mulighed for at yde skade på sig selv. Jo mere I kan stoppe det før det sker, jo bedre vil det være. Jo flere gange det når at ske, jo mere kan det forstærkes hos ham. Det handler derfor om at sikre, at han ikke når dertil, hvor han forløber sig på denne måde :)
Hvis han direkte sidder og banker hovedet ind i gulvet, en dør eller væg, så er I nødt til at forhindre dette og tage ham op, holde ham og hjælpe ham med fysisk ro, nærhed og varme. Han må ikke yde skade på sig selv, og selvom der naturligt kan være noget rigtigt i, at han udforsker sin krop og kroppens grænser, som jeres dagplejer har sagt, så skal han ikke sidde og banke hovedet hårdt ind i noget... Som forældre og voksne er vi nødt til at forhindre dette, når og hvis det sker.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.