Svar: Putning - 3 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har læst min bog om børn og søvn og også fulgt med i brevkassen på sidelinjen - tak for det :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter nu, og det er sandsynligvis dette du mærker, og dette som spiller ind. Du nævner blandt andet, at du har læst, at hun begynder at blive mere bevidst nu, vil begynde at huske ruiner, og at det derfor kan være en god idé at indføre lidt faste putteritualer - og det er helt rigtigt. Derudover så er det naturligt, at hun kan have sværere ved at falde i søvn og overgive sig til søvnen nu.
Hun oplever verden større, hun kan se længere og fornemmer derfor rummet, hun er i, på en anden måde, og hun får flere stimuli, når hun er vågen. Hun skelner også mere og mere mellem, om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor, far eller bedsteforældre eller andre, ligesom hun som sagt bliver mere og mere bevidst om, hvor hun puttes og hvordan. Hun bruger også sig selv mere motorisk, begynder at trille omkring, dreje om sin egen akse og kan have svært ved at finde roen i kroppen, når hun skal sove, hvorfor det ofte hjælper netop at ligge i din favn, fordi du hjælper hende med at holde fysisk sammen på sig selv. Dertil kommer, at børn i denne alder stadig godt kan have en aktiv moro-refleks, det vil sige faldrefleks. Det kender du også fra dig selv, lige der hvor du er ved at falde i søvn, så giver kroppen et spjæt, du mærker det og sover videre, men din datter bliver vækket af det....
Og så ændrer søvnen sig fysiologisk nu. Den begynder at indeholde flere stadier, og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. De kan få tendens til at powernapper lidt og har svært ved at tage længere søvnstræk - også selvom de tydeligt har behov for det. Dette kan ses både om dagen og om natten, hvor hun tydeligt har svært ved at komme videre i søvnen og pludselig får mange opvågninger...
Hun kan i løbet af dagen også få tendens til at slatspise lidt, fordi hun let lader sig forstyrre, når hun ammes - og det kan nogle gange gøre, at hun f.eks. som hos jer, pludselig ikke er interesseret i brystet, når hun skal sove. Det kan også gøre, at hun naturligt er nødt til at søge brystet ekstra om natten og derfor pludselig vil ammes mere her. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til en rytme, hvor hun naturligt får mælk, som en fast del af sit putteritual. Når hun ligger hos dig, så hjælper det hende til ro, og det gør det lettere for hende at overgive sig til søvnen blandt andet på grund af udskillelsen af oxytocin.
Det er bedre, at du ammer hende i søvn lige nu - end at du sidder med hende og vugger hende i søvn i dine arme 10-15 minutter, før hun sover.... Hun bliver, som du skriver, tungere og sværere at sidde med og det bliver sværere at få hende til at sove, når det foregår på denne måde. Det betyder, at du ofte skal vugge længere og længere tid, ligesom det ofte kammer over til at blive mere og mere voldsomt, så hun skal hoppes med på en pilatesbold, trilles hen over brostene osv for at kunne sove. Og det vil ikke være godt for nogen af jer at nå dertil...
Du skal forsøge at skabe en rytme, hvorhen sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur først på aftenen. Samlet har hun brug for ca 15 timers søvn i døgnet og det vil ofte være fint fordelt, hvis hun sover ca 5 timer om dagen fordelt på 3 lure og sover 10 timer om natten f.eks. fra kl 22 til 08. Hvis hun sover mere end 5 timer i løbet af dagen, så vil nattesøvnen naturligt blive kortere, så hun enten går lidt senere i seng eller står tidligere op, og den fleksibilitet må være der lige nu.
Det er vigtigt, at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual, fordi det som sagt er med til at nedsætte behovet for vugning og bevægelse. Du skal forsøge at skabe en rytme, hvor hun ammes, hjælpes til at spise rigtig godt og effektivt, så du skal holde hende godt igang. Når hun slipper brystet, så puttes hun stille og roligt over i sin seng. Hun skal ikke være vågen, men døsig, altså næsten sove, og du skal så stå ved hende, holde hænderne på hende, lulle hende i søvn på ...
... denne måde. Du må også meget gerne putte hende i barnevognen og trille hende i søvn, så I lige nu øver at sove på afstand af dig og falde i søvn i barnevogn - og på den måde kommer væk fra din favn. Det er også en fin måde at vænne hende fra vugningen i favn...
Du må også meget gerne lægge dig med hende og amme hende liggende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn ved siden af dig. På den måde giver du hende stadig masser af nærhed, hjælper hende med at holde fysisk sammen på sig selv, hun kan mærke dig alt tæt på, du kan holde hendes hænder, berolige hende med dine hænder osv. Hun får igen mælk som en fast del af sit putteritual, og så lærer hun at sove liggende og uden at skulle vugges i din favn. Du skal forsøge at give hende den nærhed, tryghed og ro, som er nødvendig for at hun ikke længere behøver skulle vugges i dine arme, men netop lærer at det er helt okay at falde i søvn liggende stille. Du må gerne blive liggende hos hende og så netop bruge brystet til at hjælpe hende videre i søvnen, hvis hun efter 20-30 minutter pludselig viser tegn på at ville vågne op, græder og er ked af det.
Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at hun falder i søvn i din seng, hun må kke kunne trille ned. Og når hun sover tungt og godt, så kan du flytte hende over i hendes egen seng, hvor hun så kan sove videre.
Når det er en god idé at lære hende at falde i søvn liggende og uden at skulle vugges i din favn, så er det fordi at måden hun falder i søvn på påvirker hendes evne til at komme videre i søvnen på egen hånd, når hun skifter søvnstadie.
Det betyder, at hvis hun er vænnet til at skulle vugges, hoppes med osv. for at sove, så vil hun have brug for at du tager hende op, vugger hende og hopper med hende, når hun om natten har sine små opvågninger. Derfor er det en god idé at du nu forsøger bevidst at arbejde på, at hun kan falde i søvn uden at skulle være i din favn for at sove.
Når børn skal lære at sove uden vugning eller bevægelse, så er det en god idé at trappe gradvist ud af dette. Det betyder, at når du sidder med hende i din arme eller når du putter hende i barnevognen og triller hende en tur, så skal du forsøge at holde hende stille, når hun er stille. Det vil sige, at når hun bare ligger og kikker, så lader du hende kikke stille. Når hun siger lyde, så vugger/triller du hende lidt, men lige så snart hun er stille, så holder du hende stille. På den måde kan hun gradvist lære at det er okay at ligge og kikke lidt og det er okay ikke at være i bevægelse hele tiden.
Det er naturligt, at hendes puttetidspunkt kan ændre sig lidt aften efter aften. Det afhænger helt af dagens rytme, hvor lange lure hun har taget og hvor sent hun er stået op af sin 3. lur. Det er også helt naturligt for alderen, at hun går sent i seng. Det vil alt sammen ændre sig i takt med at hun bliver ældre :) Lige nu er det godt, hvis I kan forsøge at arbejde på en 3-lurs-rytme, hvor hun er aktiv og bruger sig selv rigtig godt i sine vågne perioder, får mælk og puttes liggende og uden alt for meget bevægelse :)
en skitseret dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, ammes igen, når dagen begynder og I står op.
Vågen, aktiv, I leger, pludrer, hygger
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Vågen, aktiv, bruger sig selv rigtig godt motorisk og mentalt
Ammes og puttes til middagslur
Vågen og aktiv, I leger, hygger, pludrer
Ammes og puttes til dagens 3. lur
Vågen og aktiv, familietid, hygge, leg, pludren
Ammes ofte hyppigt i løbet af aftenen og fylder sig på den måde op til natten, ammes naturligt som en fast del af putningen sen aften
Nat: Ammes og sover videre
Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis altid være opmærksom på om pludselig gråd kan skyldes smerter - det kan være på grund af refluks/gylp, som du allerede er opmærksom på. Det kan også være tidligt tandfrembrud, eller måske smerter fra ørerne, blærebetændelse, ondt i nakke, skuldre osv... Det lyder dog som om, at du allerede har talt med din sundhedsplejerske omkring dette :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to