Annonce

Annonce

Brev:

Står tidligt op - 6 mdr.


31. januar 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Står tidligt op - 6 mdr.

Kære Helen.

Min søn bliver 6 mdr om et par dage. Han er den gladeste dreng. Som udgangspunkt kun sur/ked af det hvis han er sulten eller træt. Motorisk godt med.

Jeg skriver fordi han i løbet af den sidste måneds tid er begyndt at vågne klar til dagen kl 5.30/6.00 i stedet for omkring kl 7. Der er ikke ændret noget væsentligt i hans (søvn)rutiner op til, andet end at han naturligvis har behov for sin formiddagslur noget tidligere end før i tiden.

Hver morgen vågner han pludrende inde i sin seng på omkringnævnte tidspunkt. Jeg forsøger hver dag at tage ham ind til mig i sengen og amme han liggende, i håb om at han vil sove lidt videre. Det gjorde han i starten, men det sker aldrig nu. Faktisk gider han ofte slet ikke have bryst. Så ligger vi der i mørket, da jeg har et princip om, først at tænde lyset efter kl 6, for at understrege at det er nat, indtil han bliver lidt pylret eller jeg bliver træt af at blive basket i hovedet. Så starter dagen.

Jeg er ved at være temmelig udmattet af de tidlige morgner, selvom jeg går tidligere og tidligere i seng. Jeg forsøger hver dag at sove når han sover formiddagslur, men har desværre aldrig været typen der bare lige kan tage en lur, hvorfor jeg oftest ikke får sovet.

Udmattelsen har resulteret i, at intimiteten i mit parforhold pt. er stort set ikke-eksisterende, da jeg simpelthen ikke har overskuddet. Desuden kan jeg mærke at jeg ofte er temmelig bitter og sur på min dreng om morgenen, selvom jeg godt ved han ingenlunde kan gøre for sit ...


Annonce

... tidlige opvågningstidspunkt.

Jeg håber du vil se hans dagsrytme igennem og dele nogle tanker om, om der er noget vi kan gøre anderledes i håb om, at han sover lidt længere.

Han kan stadig kun holde sig vågen i ca 2 timer. Jeg kan nogle gange strække den til 2,5, men så er han også så træt at han er en værre pjevs.

5.30/6.00: Vågner i sin seng, pludrer. Forsøger at amme. Dagen starter.

7.00: Får lidt havregrød + vand af kop.

8.00/8.15: Ammes og puttes til formiddagslur. Her strækker jeg den med vilje.
Sover typisk 1,5 time.

Får lidt grød eller mos når han vågner af formiddagslur og vand af kop.

12.00/12.30: Ammes og puttes til middagslur. Sover typisk omkring 2 timer. Nogen gange 2,5.

Ammes når han er sulten efter han vågner.

16.30/17.00: Ammes og puttes til eftermiddagslur. Her vækker jeg ham ofte efter 30 min/45 min for at forhindre han ikke sover dagen væk, da jeg synes han oftere vågner 5.30 hvis han fx sover 5 timer i dagstid, og for at han ikke puttes for sent til natten, da min erfaring også er, at han vågner samme tidspunkt hvad enten han puttes kl 20 eller 21.30.

17.30/18.00 Lidt grøntsagsmos og vand af kop.

20.00/20.30 Ammes og puttes til natten. Der ligger ofte en amning mellem aftenmos og putning.

23.30/00.00 Ammes og sover videre.

03.00/04.00 Ammes og sover videre.

5.30/6.00 En ny dag starter.

Glæder mig til at høre fra dig. Han nægter i øvrigt fortsat at tage imod en sutteflaske, men det må jeg tage i en anden mail :)

Med venlig hilsen
Cecilie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce