Svar: Min datter drikker for lidt
Kære Dorthe
Jeg vil give dig ret i, at det umiddelbart lyder som om at din datter drikker lidt i underkanten. Aldermæssigt kan man ikke længere helt gå ud fra at hun skal have 1/6 del af sin vægt i døgnet, men alligevel vil jeg sige at det ville være fint hvis hun kunne drikke bare et par hundrede ml. mere. Det er dog meget vigtigt ikke kun af fokusere på ml. men også fokusere på, hvordan hun i øvrigt trives og virker.
Virker hun glad, tager hun fortsat på, tisser hun som hun skal, er hendes afføring i orden osv. Det hele skal med i vurderingen af, hvorvidt hun får sit behov dækket. Samtidig skal det også siges at det jo må vurderes, hvorvidt hun hører til et af de børn der så småt skal begynde med lidt skemad fra 4 mdr´s alderen og/eller tilbydes lidt ekstra på kop.
Ud fra det du beskriver, så tror jeg umiddelbart at det hele hænger sammen med din datter døgnmønster og hendes alder. Hun er nu så gammel, at hun begynder at følge mere med i hvad der sker omkring hende og det lyder som om at hun derfor kan have svært ved at koncentrere sig om det at spise - andet er meget mere interessant. Derfor spiser hun også bedre om aftenen og om natten. Her er hun så træt at hun 'bare' spiser og her sker ikke så meget. Men om dagen er hun i hopla og bliver fanget af alt muligt omkring sig.
Det er meget fint at du er opmærksom og jeg tror i første omgang at du skal prøve at indføre noget af det samme om dagen, som fungerer om aftenen/natten. Ligger I f.eks. sammen i sengen, så kan det være dette du også skal prøve om dagen. Prøv at skærme hende, så hun så vidt muligt får ro ...
... omkring sig, når hun skal spise. Nogle børn har behov for at blive skærmet mere end andre, når de skal spise.
Vær opmærksom på at hun hurtigt kan vænne sig til at få forlidt i maven, således at hun ikke forventer mere, men at hendes krop ligesom indstiller sig på mindre mængder. Det er derfor vigtigt at hun ikke 'sjatspiser' men holdes til ilden og tager godt fra, når hun tilbydes mad.
Hendes alder og ovenstående taget i betragning gør at jeg vil foreslå dig at du forsøger at skabe en fast rytme for dagen. Altså at du begynder at sætte lidt faste tider på dagen, både tid for hvad tid hun spiser, men også tid for, hvad tid hun sover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Et barn på hendes alder har behov for 3 lure i løbet af en dag og de skal vare 1½-2 timer hver, eller tilsammen vare ca 5-6 timer. Prøv derfor at indføre faste tider, og gå evt. med hende, hvis det er nødvendigt for at få indkørt en fast rytme.
Søvn om dagen og om natten hænger sammen og derfor vil det hele ændre sig i takt med at I begynder at skabe faste rammer for mad og søvn. Jeg vil sige at Simone bør tilbydes flaske hver 4 time, altså 6 gange i døgnet ikke mindre, men så burde hun også kunne spise mere end 30 ml (det er det sjat spiseri du skal bort fra) og måske kan hun spise 150ml. Når hun spiser ca. hver 4 time, så skal det beregnes fra et måltid begynder til det næste starter.
Flaskerne kan ligge morgen, formiddag, eftermiddag, aften, sen aften, nat. Når hun bliver 4 mdr. kan du prøve at tilbyde hende lidt grød eller grøntsagsmos ved siden af. Det kan så ligge frokost og/eller aften.
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.