Annonce

Annonce

Svar: Sommerferie med baby


6. februar 2020

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære L.

Det lyder rigtig dejligt med sommerferie :)

Klapvogne findes i mange forskellige udgaver - nogle er helt spinkle, andre er større vogne, der kan bruges til længere ture. Også paraplyklapvogne findes i forskellig kvalitet.

Det er generelt bedst, hvis barnet sover i en form for kasse, hvor der ikke er træk ind fra siden, og hvor der er en blød madras at ligge på. Hvis klapvognen er alt for spinkel, så vil jeres datter naturligt ikke sove særlig godt i den. Det er du dog allerede opmærksom på, og på en 2 ugers ferie skal I naturligt gøre det, som kan fungere bedst for jer, og det vil være besværligt at tage en større vogn med.

Så ja, hvis du kan finde en paraplyklapvogn, som kan lægges helt ned, og hvor der er lidt polstring at ligge på, samt nogenlunde affjedring og måske også en skygge i forhold til solen, så vil det være at foretrække til rejsen. Man kan købe rejsevogne, som opfylder disse krav, uden at de behøver være alt for dyre, og det kan derfor godt lade sig gøre at finde en vogn der kan bruges - og som ikke koster ret meget mere, end det f.eks. ville koste at leje på stedet.

I en alder af 8 måneder, vil jeres datter fint kunne sidde i en sådan vogn, og hun vil nyde at kunne sidde og kikke på verden, som I bevæger jer forbi. Og falder hun så i søvn undervejs, så er det godt at ryglænet kan lægges ned, så hun kan sove og stadig ligger nogenlunde godt og også er beskyttet mod solens stråler.

Når I rejser, så vil det dog være meget på hendes præmisser, for det er naturligt svært for hende at blive transporteret særlig meget rundt, hun forstår ikke, hvorfor hun skal sidde stille og vil heller ikke kunne tåle at være for meget ude i solen. Hun skal helst opholde sig i skyggen og generelt gælder, at børn under 1 år skal være i skygge og ikke i sol. Selv når hun begynder at kunne gå rundt, så skal hun så vidt muligt stadig hjælpes med at finde skygge :)

Det anbefales, at I især holder jer væk fra solen mellem 12-15, hvor solen er stærkest - det passer dog ofte med, at I her skal spise frokost, og hun skal have en middagslur, så her vil I skulle være på hotelværelset, i lejligheden, eller hvordan I nu skal bo :)

Hun må gerne bade i pool sammen med jer. Når I har hende i jeres favn, så kan I ...


Annonce

... hele tiden vurdere, hvad hun synes er rart :) Hvis vandet er meget koldt, så kan det være en idé at med et lille oppusteligt babybassin, som I kan fylde med vand og lade stå i solen, så vandet på den måde bliver lunet lidt - og så kan hun sidde i skyggen i badet... alt efter hvor stabilt hun sidder til den tid. Igen kommer det også meget an på, hvordan I skal bo, måske er der soppebassin til de mindste, hvor I kan sidde sammen med hende og hvor vandet naturligt er varmere....

Hun skal smøres ind i solcreme, den skal være vandfast, og det vil være godt, at I medbringer solcreme hjemmefra, hvor I kan købe parfumefri produkter beregnet til babyer. De solcremer, som er udviklet til børn, indeholder færre skadelige stoffer og giver samme beskyttelse som solcreme til voksne.

Det vil være godt at købe tøj med indbygget solfaktor. I kan købe UV-badetøj som heldragter, så hun på den måde bliver beskyttet på skuldre, arme og lår, ben - alt efter model. Det er vigtigt også med en solhat, som skal benyttet både i ørene og nakken... Det vil også være rigtig godt til storesøster :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal naturligvis være opmærksom på, at hun får væske nok. Hun vil i den alder stadig skulle ammes og kan godt melde sig hyppigere ved brystet, fordi hun på den måde får ekstra væske. Giver I hende vand, bør det være vand fra flaske og ikke fra hanen.

Medbringer I grødprodukter og en rejse-kedel, så kan I lave grød på værelset, hvilket kan være rigtig praktisk. Også dette bør laves med vand fra flaske. Tag kun med til de første par dage, - I kan købe babymadsprodukter, bleer osv. lokalt, så I ikke behøver tage med til 2 uger.. det fylder alt for meget i kufferten, og på restauranter kan I natuligt finde noget, som hun også kan spise. Hun må gerne få frisk frugt i hånden at sidde og sutte på selv, men vælg frugt, som skal skrælles, så I sikrer jer, at hun ikke får frugt og grønt, der har været skyllet i urent vand.

Når I flyver, så vær opmærksom på at hun ikke vil kunne udligne trykket i ørene. Derfor er det godt, hvis hun kan blive ammet, når I letter og især når I lander... med mindre hun sover, så lad hende endelig sove :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og god ferie, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce