Svar: Aftenputning - 7 mdr.

---

Kære Marfau

Et fast putteritual er altid en god ting, så det er vigtigt at holde fast ved det:o)

Jeres datter har altid været vant til at være i arm, når hun skulle sove, et ritual som har været trygt og dejligt for hende. Man kan bestemt ikke fortænke hende i gerne at ville bibeholde dette og protestere, når I ikke længere vil følge hendes ønske.

Set udefra er det jo et spørgsmål om opdragelse og vi har jo alle forskellig måde at gøre det på. Nogle forældre har ikke noget problem med at barnet falder i søvn på sofaen og flyttes til egen seng efterfølgende, andre forældre synes at barnet skal lære at sove i egen seng så tidligt som muligt, atter andre har en anden holdning. Sådan er vi så forskellige.

Jeg tror det er meget vigtigt at I forældre sammen finder ud af, hvordan I ønsker jeres datter skal puttes og hvorfor I vælger denne måde. Altså hvordan vil I gerne have det, hvad føler I er rigtigt for jeres datter, for jeres familie.

Dernæst skal I vurdere, hvad det drejer sig om, når hun protesterer over at skulle sove. Hvis det handler om tryghed, så er det naturligvis en god idé at blive siddende hos ...

---

---

... hende. Ikke snakke med hende, bare være til stede, så hun oplever at hun ikke er alene og trygt kan lægge sig til at sove. Hvis det handler om at hun gerne vil underholdes, så er det langt bedre at putte hende, sige godnat og gå. I kan blive væk i 3 minutter og så vende tilbage igen, for på den måde at vise hende at I stadig er der, selv om I er ude af syne. Også for at vise hende at I virkelig mener at nu skal hun sove og at der ikke skal leges eller underholdes. 3 minutter er max tid. Hun skal ikke være bund ulykkelig og være alene i længere tid, efter min mening.

Om det er bedst at det er mor eller far kan være vidt forskelligt, men generelt bør det vel være den person, som får situationen til at foregå mest gnidningsløst, så alle får en hyggelig aften og så barnet falder til ro mest roligt.

---

---

---

Om jeres datter nogensinde kan passes. Tja... måske er det netop det som skal til, måske skulle I prøve at lade et par bedsteforældre passe hende en enkelt gang for at se om de kan 'udrette mirakler'. I behøver jo ikke være længere væk end at I kan tilkaldes, hvis det skulle gå helt galt:o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---