Svar: Sove på eget værelse - 8 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu, hun går igennem det der kaldes separationsfasen, som ofte dækker især 8-10 måneders alderen. Fra at have siddet på skødet, til at være på gulvet, sidde et par meter væk, så vil jeres datter nu begynde at øve sig i rent fysisk at bevæge sig væk fra jer. Hun begynder at kravle, vender sig, kikker efter jer, skal lige sikre sig, at I stadig er der. Nogle gange er det nok at se jer og høre at du f.eks. siger "jeg er lige her skat, hej med dig", andre gange skal hun lige hen og have et lille kram og er så klar til at kravle ud i verden igen.
Hun vil ofte reagere tydeligt på, hvis hun ikke kan se dig. Hvis du f.eks. går i køkkenet eller på toilettet og ikke tager hende med, så kan hun blive frygteligt ked af det. Hun har brug for at kunne se dig for at føle sig tryg. Hun vil, når hun skal sove, også have svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra og finde ro - og det er også svært at ligge stille. Hun vil have en stor motorisk uro, som gør at hun, både når hun skal sove og også når hun sover, får sig lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra. Det, at hun begynder at kravle og bevæge sig mere rundt, rejser sig osv. øver hun både om dagen og også om natten, når hun skal sove - og sengen er et dejligt sted at øve sig...
Hun har derfor brug for din hjælp - både når hun skal overgive sig til søvnen, og når hun vågner om natten og ikke kan komme videre i søvnen. Hun har brug for, at du med dine hænder, nærhed, kærtegn hjælper hende, ligesom hun skal hjælpes med stillingsskift, hjælpes med at blive lagt ned igen, komme om på den anden side, få dynen på sig, som hun har sparket af osv. Mange gange hjælper det at putte hende på maven og stryge hende med dine hænder ned over ryggen og blenumsen og tilbage igen - frem og ...
... tilbage igen og igen.
Du har ret i, at I naturligt kan forstyrre hinanden under søvn, og derfor hjælper det nogle gange at sove hver for sig. Det kan I også sagtens forsøge, men du skal naturligt være opmærksom på, at det kan betyde, at du eller far må ind på hendes værelse et par gange om natten for at hjælpe hende videre i søvnen. Ikke for at give mælk eller tage hende op, vugge hende eller lignende, men for at hjælpe med stillingskift og ro. Derfor vil mange foretrække, at man i denne alder sover sammen, fordi det gør, at du ikke render i pendulfart mellem børneværelset og soveværelset om natten.
Når det så er sagt, så nævner du jo, at hun skal starte i vuggestue om en måned, og det vil naturligt kunne ekstra ekstra urolige nætter. Det kan derfor også være en overvejelse værd, at I flytter hende på eget værelse med det samme, for at se om I kan vænne hende til dette, før den nye hverdag starter. Hvis det så viser sig, at det ikke fungerer, så må hun tilbage i soveværelset igen. Der sker ikke noget ved at forsøge, og det er ikke et nederlag, hvis det viser sig, at det ikke var lige nu...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der kommer et nye udviklingspring, når hun er 13-15 måneder gammel - ofte i forbindelse med, at hun i denne alder begynder at gå. Her kan man tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase... Det kan derfor være en god idé at flytte hende på eget værelse, før denne periode kommer. Det vil sige, at hvis det ikke lykkes for jer nu, så kan I forsøge, når hun er 11-12 måneder gammel. Og når det så er sagt, så er det generelt en god idé at forsøge at flytte hende til eget værelse i en periode, hvor hun ikke er syg, eller der i øvrigt sker andre skift i hverdagen, der skal helst være så meget ro på som muligt :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående til at få lidt fornemmelse for, hvornår det vil være bedst for jer at forsøge med eget værelse :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.