Annonce

Annonce

Svar: Fladt baghoved hos 5årig


18. februar 2020

Kategori:
Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev og dine ærlige tanker :)

Skævhed af kraniet kan skyldes flere ting - det kan være lejringsbetinget, som du er inde på, men man kan også have en hovedformsdeformitet på grund af andre faktorer.

Da din datter er 5 år gammel nu, så tænker jeg, at hun har været til flere børneundersøgelser hos jeres læge - og er hendes hovedfacon noget du har talt med lægen om? I første omgang vil det være nødvendigt, at du netop drøfter det med jeres læge, og hvorvidt det er noget, som lægen skønner man kan og skal gøre noget ved. Det er jeres læge, som kan henvise jer videre.

Jeg tænker ikke umiddelbart, at en neurologisk undersøgelse vil være relevant. Jeres datter har ikke nogen sygdomstegn fra sit nervesystem, hverken fra centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) eller de perifere nerver. Men det kan du også tale med jeres læge om.

Man kan godt behandle skævt kranie, det der hedder Ortosebehandling. Det består i, at barnet skal bære en speciel hjelm, som forbedrer symmetrien og proportionerne i barnets hovedfacon. Hjelmen laves og behandlingen udføres i samarbejde med bandagist. Men, det anbefales, at denne behandling påbegyndes i 4-7 måneders alderen, det kan dog godt bruge op til ca. 14 måneder. Jo yngre barnet er, jo bedre resultater får man... og da din datter er 5 år, så vil denne metode sandsynligvis ikke have nogen effekt.

Det er, som du skriver, et kosmetisk problem, og måske ser du det mere end andre...? Hvis det er meget tydeligt, så håber jeg, at jeres læge og sundhedsplejerske har drøftet det med jer tidligere...:(

Jeg tænker, at du kan gøre meget ved at overveje, hvilken frisure hun har, og hvordan hun bliver klippet. Hvis hun er langhåret, kan hun evt. bære hestehale, som så vil "hæve" hendes baghoved lidt. Det kan også være at en rund page vil være rigtig fin til hende, fordi det også kan skabe lidt anden hovedfacon. Måske vil pandehår være godt.. Du kan finde en rigtig god frisør, som kan klippe en frisure, som vil være rigtig god til jeres datter.

Jeg har ikke hørt om, at fladt baghoved skulle give koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder. Hvis du oplever, at hun får fysiske gener som spændinger i nakken eller ...


Annonce

... hovedpine, så kan det være nødvendigt med fys-behandling og massage. Jeres læge vil kunne vurdere, om jeres datter virker til at have spændinger i nakken, som hun skal have hjælp til at få løsnet. Hovedpine kan dog også være tegn på, at hun måske har brug for briller, og det behøver intet at have med hovedfacon at gøre.

Du skriver, at du er bange for, at din datter risikerer at blive drillet, og at du gerne vil have råd til, hvordan du tackler dette....

Børn kan blive drillet med alt muligt, og alle børn er i princippet udsat og kan opleve drilleri eller mobning - og der er ingen som siger, at din datter vil blive drillet. Viser det sig at hun bliver drillet, så må I tage den derfra. Prøv ikke at tage bekymringerne på forskud :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Generelt er det en god idé, at du opdrager din datter til accept af forskellighed, at det er naturligt, at vi alle er forskellige og ser forskellige ud. At et bestemt udseende ikke gør os bedre end noget andet, at det vigtige ikke er måden, vi ser ud på, men måden vi er på. Tale med hende om, hvordan man er en god ven, et godt menneske, en person som andre gerne vil være sammen med... Børn skal lære tolerance, de skal lære at have respekt for alle, uanset hvordan man ser ud, hvilke evner man har, hvilken personlighed man har osv. Det skal hun og andre børn lære derhjemme, og også i børnehaven og i skolen. Hvis børn generelt har en høj tolerance overfor andre, så vil man opleve mindre drilleri og mobning...

Det er rigtig godt, at du viser din datter, at du elsker hende - ikke fordi hun ser ud på en bestemt måde eller gør noget bestemt, kan noget bestemt, men blot fordi hun er den hun er. Ingen kan tage hendes plads, hun vil altid være noget særligt. Du skal styrke hendes selvværdsfølelse, hendes følelse af at have værdi, fordi hun er den, hun er.

Du skal passe meget på, at du ikke lader din skyldfølelse og din følelse af, at "hun ser forkert ud" gå ud over hende. Hun må ikke gå rundt og have en følelse af, at du synes det ville være bedre, hvis hun så ud på en anden måde. Det er meget vigtigt, at din datter ikke føler sig forkert, for ingen kan lide at føle sig forkerte.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce