Svar: Sover om dagen, vågen om aftenen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
I befinder jer lidt i et dilemma og jeg kan godt forstå, du synes det er svært at vide, hvad der hos jer vil være det rigtige at gøre...
Jeres dreng er 8 måneder gammel, og det betyder, at hans søvnbehov vil være ca. 14-14.5 times søvn i døgnet. Dette ligger ofte godt fordelt sådan, at barnet sover to lure, som sammenlagt varer 2.5-4 timer, og nattesøvnen udgør så alt mellem 10-11.5 time...
Jeres dreng sover ofte en nattesøvn fra kl 22 til 08 - altså 10 timer og om dagen sover han så ofte to lure - som tilsammen varer 4-5 timer. Samlet set får han altså fint sit søvnbehov dækket, og han trives rigtig godt med dette. Men I forældre lyder ikke til at trives helt med det, og I har et ønske om at ændre på hans rytme, så han kan gå tidligere i seng, forlænge sin nattesøvn og sove lidt mindre om dagen. Det forstår jeg godt, og det vil sandsynligvis også passe rigtig godt ind i den rytme, som han vil forventes at skulle have, når han begynder i vuggestue.. problemet er, at man altid skal overveje, hvad man ændrer, hvorfor og hvordan.
Som udgangspunkt så skal børn ikke vækkes. De skal have lov til at sove, når de sover og vil naturligt vågne, friske og veludhvilede, når de ikke har behov for mere søvn. Og dagssøvnen er særlig vigtig. Det er rigtig godt, at han tager de lange lure om dagen. Dagssøvnen kan reparere på dårlige nætter og især dagssøvnen er god til at bearbejde dagens oplevelser, hjælpe kroppen med at restituere sig, ligesom han udskiller væksthormon, hans immunforsvar styrkes osv. når han sover godt om dagen. Derfor er det lidt problematisk at ændre på dette - når han faktisk trives rigtig godt og samlet set sover det han har behov for...
Jeg kan dog sagtens følge jer og behovet for at hjælpe ham til en rytme, hvor han måske er putteklar mellem kl 20-21 og ikke først kl 22. Og det kan I godt forsøge at ændre lidt på. I første omgang er det rigtig vigtigt, at I har et fast stå op tidspunkt om morgenen. Jo senere han står op, jo senere vil han naturligt sove hele dagen, og jo senere vil han gå i seng om aftenen. Det er derfor en god idé at vække ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv - og det man kan godt forsvare, fordi han netop har sovet en god lang nattesøvn. Han skal naturligvis vækkes omsorgsfuldt og kærligt, så han vågner stille og roligt op. Det er altså naturligt, at hvis han nogle dage først starter dagen kl 8.30-9, så vil han naturligt sove sent og derfor gå sent i seng. Samlet set får han sin søvn og hans søvnbehov dækkes og er fint fordelt over nat og dag med f.eks. 10.5 + 4 timer...
Derudover er det en god idé at putte ham gradvist tidligere - det vil sige, at hvor han lige nu puttes kl 22, så skal han fremover puttes kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00 indtil I rammer det tidspunkt, som I fornemmer han kan trives med, og som I som familie kan trives med. Og i takt med at han puttetidspunkt om aftenen rykkes frem, så kan I afkorte dagssøvnen. Det betyder altså, at I ikke fra den ene dag skal skære 1-1.5 time af hans dagssøvn men i stedet skære væk med ca. 15 minutter. Altså meget små skridt af gangen.
Det vil rent ...
... søvnteoretisk være sådan, at jo længere nattesøvnen gradvist gøres, jo mere vil dagssøvnen naturligt afkortes, og jo større sandsynlighed er der for, at han vågner af sig selv efter kortere tid om dagen. Det er dog min erfaring, at man nogle gange er nødt til at hjælpe barnet lidt på vej og derfor er nødt til at afkorte dagssøvnen gradvist imens man forsøger at forlænge nattesøvnen om aftenen.
Det der er vigtigt er, at man ikke tager søvn væk fra jeres dreng. Han sover jo som han skal og trives med sin søvn og sin rytme - men I trives ikke med det. Derfor er det målet at give ham samme mængde søvn men på tidspunkter, som kan fungere bedre for hele familien.
Da han sover rigtig godt om formiddagen, så tænker jeg, at I godt kan bibeholde den længste lur her. Det er okay, at han sover f.eks. 3 timer. Det er en god lang lur for ham, som sikrer hans behov. Og han trives normalt med netop at sove 3 timers lur her. Så den længde/varighed må I gerne holde fast i - det er ikke meningen, at han skal forlænge sin formiddagslur yderligere, så hvis han ikke vågner efter 3 timer, så må I gerne vække ham.
I takt med, at I rykker hans puttetidspunkt om aftenen frem, så afkorter I dagens 2. lur mere og mere, så han her på sigt måske begynder at sove blot en time.. og på den måde vil han gradvist være parat til at sove tidligere om aftenen. I giver samtidig hans indre ur mulighed for at kunne følge med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvordan det så vil se ud, når fars barselsperiode stopper, og han skal i vuggestue må tiden så vise. Nogle gange vil det at skulle forholde sig til en helt ny verden her ændre naturligt på søvnen og rytmen. Det kan sagtens tænkes, at han pludselig vil begynde at vende rundt på sine lure, så formiddagsluren bliver den korte og middagsluren den længste. Det kan også være, at han gradvist vil rykke sin formiddagslur, så den kommer til at ligge senere og senere, og at han på den måde går fra to lure til en lidt længere lur midt på dagen. Det er helt okay, det må I tage som det kommer og til den tid :) Rytmen vil til den tid også afhænge af, hvor tidligt I skal op, starte dagen, ud af døren og han skal afleveres i vuggestue...
At bibeholde den længste lur formiddag lige nu lyder til at være den bedste løsning. Det sikrer ham en rytme, som ligner det han normalt har og kan samtidig godt fungere fremadrettet alt efter, hvad han vil vise behov for senere hen :)
Lige nu skal du overveje, hvad der er vigtigst for jer - at han hjælpes til at starte dagen tidligere og gå tidligere i seng, så du og far har mulighed for at sove længere om morgenen, mod at I kan være mere sammen om aftenen. Når I om lidt skal være adskilt hele dagen, er det måske meget rart for dig, at I netop har familietid om aftenen og dermed mere tid sammen. Eller om det er vigtigere for jer at stå tidligere op og så kunne putte ham tidligere om aftenen, fordi du har brug for tid til dig selv, tid sammen med far og tid til arbejde... I kan godt styre ham ind i den rytme, som I ønsker, I skal bare vide, hvad I gør og som sagt overveje hvorfor og hvordan :)
Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe lidt videre på vej - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.