Svar: Aftensmad med gurli gris
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Vandene er nok lidt delt i forhold til dit spørgsmål - for nogle vil mene, at det vigtigste må være, at jeres dreng spiser, får den mængde mad han har behov for, at han bliver mæt nok til at sove godt om natten osv. Og andre vil mene, at det er fuldstændig uacceptabelt, at han sidder og ser Gurli Gris, og I mader ham imens, og at han skal lære at spise selv og have visse bordmanerer...
Der er mange måder at opdrage på, og der er ikke kun en rigtig måde - man kan gøre tingene meget forskelligt, med forskelligt udgangspunkt osv. Du skriver, at jeres dreng er glad, han trives og udvikler sig godt, I har ingen skænderier om aftenen osv. Det er hyggeligt omkring middagsbordet. Han har kun ca. ½ times skærmtid samlet i løbet af en dag, og alle øvrige måltider spiser han uden problemer... Det fungerer altså for jer, og I er egentlig ret tilfredse med den løsning I har fundet, så når når du spørger til, hvorvidt det er i orden, så er det måske fordi du et eller andet sted fornemmer, at det måske er et skråplan på sigt. Og det kan det naturligvis godt være.
Det er vigtigt, at han ikke bliver afhængig af sin iPad for at kunne spise. I princippet skal det være jer, det at familien samles, at I taler om dagen osv. som gør det hyggeligt at sidde ved middagsbordet - og ikke at se Gurli Gris. Det er også vigtigt, at han oplever, hvad han spiser, og at han nyder maden, ligesom det er vigtigt, at han har en fornemmelse for mæthed og sult - og ikke lader dette styre af, hvorvidt I kommer maden i munden på ham, men selv begynder at få en indre fornemmelse for, hvorvidt han har brug for mere eller mindre mad.
I Danmark går vi meget op i at børn har visse bordmanerer - at de spiser den mad, som bliver serveret, at de selv kan spise med kniv, ske og gaffel, at de siger pænt tak for mad, når de ikke kan spise mere osv. Vi vil gerne have, at vores børn har disse manerer, når vi spiser ude, når de er inviteret til børnefødselsdag, når vi spiser julemiddag, når vi har gæster osv. Og det lærer børn af den måde, vi spiser på derhjemme til hverdag. De regler og rutiner, som I giver jeres dreng derhjemme følger naturligt med ham i tiden og årene frem.. og hvis I lærer ham, at han f.eks. gerne må se iPad imens han spiser, så ...
... vil han naturligt også gøre dette, når I har gæster eller skal spise ude - og det skal I så være okay med :)
Hvis I selv er på jeres telefon, når I spiser aftensmad - lige skal tjekke emails, se hvad det er for en sms, der tikker ind osv. så vil det være naturligt, at han også kikker på en skærm - for det er sådan I gør hos jer. Det betyder så også, at han naturligt vil vokse op med disse rutiner, og når han bliver 10, 12, 14 år gammel naturligt vil sidde med sin telefon, når han spiser. Det har han lært. Det er sådan, I gør hos jer :)
At han sidder og ser Gurli Gris lige nu, gør naturligt ikke, at han ikke senere kan lære nogle andre rutiner.. det jeg prøver at sige er, at I skal medtænke, hvad det er I lærer ham, hvilke valg I træffer og hvorfor. Det kan sagtens være, at det er et godt valg for jer og jeres familie lige nu, fordi det netop giver madro til alle og hyggelige aftener og god søvn, hvilket også er værd at prioritere, men hen af vejen vil I måske gerne, at han lærer noget andet, og det skal I så naturligvis også træffe valg omkring.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan f.eks. være en god idé, at I stille og roligt inddrager ham i madlavningen, borddækningen osv. Han kan med den alder han har godt være med til disse ting, og han kan have stor glæde af netop at kunne hjælpe. Det kan give ham en vigtig rolle "jeg hjælper min mor og far", ligesom han kan være den, som kalder og siger "vi skal spise", når det er spisetid. Det vil også være med til at give ham en interesse for maden, og hvad I spiser - så maden og det at I spiser sammen bliver mere interessant end Gurli Gris :) Og hvis han f.eks. har været med til at forberede maden, har smagt og spist lidt grøntsager undervejs imens der blev skåret og snittet, så behøver I ikke fokusere så meget på, hvor mange grøntsager han spiser, når han sidder ved bordet...
Der er mange ting som er "en balance" - så nogle gange er det fint med iPad og prioritere madro, hygge og mæthed nok til god nattesøvn - og andre gange er det godt at prioritere nogle andre ting, så han lærer noget af det, I naturligt også gerne vil, at han kan på sigt :)
Måske vil I have glæde af min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn"... :)
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder