Annonce

Annonce

Svar: Gået tilbage til tre lure


14. marts 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder som om, at jeres dreng trives med sin rytme. Han puttes ofte omkring kl 19 og vågner af sig selv omkring kl 05-06, det vil sige, at han sover mellem 10-11 timer om natten. Så sover han ofte 3 lure a hver 45 minutter, altså sammenlagt ca. 2 timer og 15 minutter i løbet af dagen. Hans gennemsnitlige søvnbehov ligger altså på ca 13 timer, nogle gange lidt mere og andre gange lidt mindre - og det er også lidt lavere end gennemsnittet generelt, men det er helt okay. Hans rytme passer dog ikke så godt til jeres rytme, og han vækker ofte sin storesøster, hvilket I naturligt ikke ønsker...:)

I øjeblikket er hverdagen betydeligt anderledes end normalt på grund af COVID-19... Det betyder, at begge I forældre sandsynligvis er hjemme, det samme er storesøster og hverdagens rytme er pludselig anderledes. I skal ikke op om morgenen og ud af døren som I plejer.. og det påvirker naturligt også jeres drengs rytme. Det kan derfor ikke udelukkes, at en del af de ændringer, som I oplever lige nu, hænger sammen med de ændringer der er i jeres hverdag - og at det således kan ændre sig igen, i takt med at hverdagen på et tidspunkt atter kommer til at ligne sig selv.

Derudover så kan jeg se, at I ofte giver flaske før hver lur og at jeres dreng ikke tilbydes drømmeflaske til natten. Jeg tænker, at det kan være en god idé at ændre lidt på denne rytme. Samtidig vil rigtig mange børn have glæde af i denne alder at få et bad om aftenen. Det hjælper dem til større fysisk og mental ro, især hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. og efterfølgende kan de så få en godnatgrød.

Jeg kan se, at I allerede tilbyder jeres dreng en godnatgrød, og det er super godt. Jeg vil dog anbefale, at I lægger et bad ind mellem aftensmaden og grøden - og at I giver grøden lidt senere, end det er tilfældet lige nu. Samtidig skal han stadig have flaske aften og sen aften, og det hele vil sammen kunne sikre ekstra mæthed til natten og kan derfor være med til at gøre, at han kan sove en mere sammenhængende og længere nattesøvn. I kan på den måde sikre, at han ikke vågner kl 05, fordi han reelt er sulten på dette tidspunkt. Som jeres dagsplan ser ud lige nu, får jeres dreng flaske kl 19 og først igen kl 05.. og det er et meget langt søvnstræk, når man kun er 9 måneder gammel, og det kan godt være en del af forklaringen på, hvorfor han vågner og ikke kan falde i søvn igen tidlig morgen :)

Mit forslag er ...


Annonce

... derfor, at I forsøger at indføre en ny rytme dagen igennem - dog stadig med tre lure, men hvor han får ekstra mad dagen igennem og om aftenen, så I sikrer, at han er mæt nok til natten - og derfor igen begynder at kunne sove måske bare en time længere om morgenen. Det kan gøre, at hans lure om dagen også rykker sig lidt.. men så længe han sover lure af 45 minutters varighed og nattesøvnen varer 10-11 timer, så er det dog naturligt, at han har brug for 3 lure dagligt :) Det vil sige, at en rytme, som I kan arbejde hen imod ser således ud:

Morgen 07: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke tilbydes flaske først - mellemmåltidet erstatter flasken.

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, og også stadig grøntsagsmos med kød eller fisk.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til dagens 3. lur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 17: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små hapsere og større stykker til hænderne og der skal også stadig være mos. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca 18.30-19 og får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca 19-19.30...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Hvis jeres dreng har en naturlig opvågning omkring midnat, hvor I ofte hjælper med stillingskift, sut eller lignende, så er det en god idé at I udnytter dette til at give ham drømmeflasken. I kan også gøre det, at I giver ham en flaske, før I selv går i seng. Den kan han sandsynligvis spise mere eller mindre i søvne og derefter kan han sove videre - og forhåbentlig sove bare lidt længere end tilfældet er lige nu.. og flaske tidlig morgen, skal han så ikke længere have, men i stedet sove over dette tidspunkt :)

I fortæller, at han i den periode, hvor han kun sov 2 lure, også sov korte lure og det var derfor en udfordring om eftermiddagen - og svært med puttetid. Det vil som sagt være rigtig godt at bibeholde de 3 lure dagligt, når han sover så korte lure - men det betyder ikke, at I ikke stadig kan være heldige at få en times søvn mere tidlig morgen, og jeg håber at ovenstående giver lidt ide til hvordan :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce