Annonce

Annonce

Brev:

Svøb om natten


14. marts 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Svøb om natten

Kære Helen,

Jeg er ny her og er virkelig glad for, at denne mulighed findes. Jeg er bosiddende i Frankrig og det er ikke altid, at de har samme opfattelse af, hvordan man håndterer børn bedst, som danskere.

Jeg har en datter på 2,5 måned, der ikke har det største sovehjerte. Hun har aldrig sovet ret meget, og lige nu sover hun mellem 10-12 timer dagligt. Hun havde en lidt hård start på livet, da hun lider af adrenogenital syndrom, og vi derfor de første tre uger af hendes liv, skulle vække hende hver tredje time, for at give hende medicin og mad. Jeg er overbevist om, at det har forstyrret hendes søvnrytme helt enormt. Ofte var hun faldet i søvn en halv time før vi skulle vække hende igen.

Jeg har købt din bog om søvn, og jeg synes det har hjulpet meget i forhold til at aflæse hendes adfærd og i hvilket søvnstadie hun befinder sig. Jeg tror hun har problemer med, at komme fra et søvnstadie til et andet. I løbet af dagen sover hun kun i mine arme eller i sin barnevogn (hvis den vel og mærke bevæger sig), og hun vågner ofte mange gange i løbet af sine lure. Om natten sover hun i sin bedside crib ved siden af mig, hvor jeg faktisk synes hun sover godt. Vi putter hende mellem 21.30-23.00 og så sover hun et stræk på ca. 3,5 time, får mad og falder nemt i søvn, sover mellem 2-3,5 timer igen, får mad, er lidt sværere at få til at falde i søvn, og så sover hun ca en time.

Til orientering får hun supplerende flaske efter hver amning, da hun aldrig har lært at sutte ordentligt og jeg derfor heller ikke producerer nok mælk. Hun får ca 40 % modermælk enten i flaske eller ...


Annonce

... hos mig og så 60 % erstatning. Hun har også haft nogle problemer med maven, som dog synes at være blevet bedre. Hun er generelt glad, men hun falder sjældent i søvn uden en skrigetur, udover i barnevognen. Det er som om, hun ikke kan lide at falde i søvn.

Meget lang forklaring, for at komme frem til mit første spørgsmål: Hvad kan vi gøre noget for, at hjælpe hende, så sovesituationerne bliver bedre for hende? Vi vugger, taler blidt og bruger white noise.

Mit andet spørgsmål handler om svøb;

Vi fandt ret hurtigt ud af, at hun sov bedst, når hun var svøbt. Det har aldrig virket for os, at svøbe hende i et svøb af stof, men i starten svøb vi hende i hendes dyne. Det vurderede vi dog ikke var helt sikkert i forhold til vuggedød, og købte derfor et svøb fra Ergobaby. Her kommes hendes arme ind i to lommer, hvor efter de svøbes om kroppen med velcro. Derefter er der et stykke der sættes op mellem benene, og sættes fast med velcro på maven under armene. Til sidst en lille pose der sættes om kroppen. Dette svøb minder dog mest om en spændetrøje, og jeg bryder mig faktisk ikke om at putte hende i det.

Mit spørgsmål lyder på, om det kan være hæmmende for hendes motorik, at hun hver nat sover sådan? Eller om det i hele taget er dårligt for hende? Vi har ikke prøvet at lade være med at bruge den, siden hun om dagen sover så dårligt og ofte bliver vækket af sine egne arme. Jeg er ikke bange for at give hende dårlige vaner, for som du selv har skrevet så mange gange, så handler det om, at hun får sovet.

Jeg glæder mig til, at høre fra dig.

De bedste hilsner,
Carina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce