Annonce

Annonce

Svar: Svøb om natten


14. marts 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Carina

Stort tillykke med jeres lille pige, tak for dit brev og meget fine beskrivelse - og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og også har haft glæde af min bog om børn og søvn, tak :)

Jeg er ked af at høre, at jeres datter har fået diagnosen Adrenogenitalt syndrom. Det er sandsynligvis kommet som noget af en overraskelse, og det har givet mange bekymringer fra start. Det er dog rigtig godt, at hun med det samme er sat i medicinsk behandling, men du har helt ret i, at det naturligvis har forstyrret hendes søvn, at hun har skulle have medicin og mælk fast hver 3. time i starten. Og den erfaring følger naturligt med og kan sagtens gøre det i ugerne efter... øv...

Når det så er sagt, så går det jo allerede langt bedre nu, og tiden arbejder også for jer:) Det er rigtig godt, at du forsøger at putte hende lidt forskelligt - så hun får lov til at sove i din favn og får ro og nærhed ved dette, men samtidig også vænnes til at sove i barnevognen. Som du skriver, og som du har læst, så skal du lige nu ikke være bange for at give hende dårlige vaner, det vigtigste er, at hun får sin søvn. Og det er derfor en rigtig god idé, hvis I kan putte hende i barnevognen mindst en gang dagligt, så hun vænnes til at sove en lur dagligt i den - også selvom det betyder, at du skal trille tur for at holde hende sovende :) Det vil være rigtig dejligt for jer alle tre, hvis hun i månederne der kommer har lært at sove i sin barnevogn, så I kan komme ud i takt med at vejret bliver bedre :) Og samtidig er det en måde at vænne hende til at sove, uden at skulle være i favn hele tiden, hvilket er en god erfaring at få med sig :)

Sover hun i lift i barnevognen? I gået fald vil det være fint, hvis du der kan nøjes med at putte hende i babydynen. Hvis hun ikke sover i lift, kan det være godt med en sovepose ala en voksipose - de fås i mange forskellige kvaliteter og til forskelllige priser, du kan sandsynligvis også finde dette i Frankrig.. En sovepose kan give hende følelsen af at være holdt, men uden at hun er fuldstændig svøbt.. og på den måde kan du gradvist komme væk fra brugen af Ergobaby, som du føler minder for meget om en spændetrøje.

Du nævner, at hun ofte har en skrigetur, når hun skal sove, og du fortæller, at hun generelt har rigtig svært ved at koble fra og overgive sig til søvnen - og altid har haft det. Nogle børn har brug for at græde lidt, før de er parate til at sove - og efter et par minutters gråd, så finder de ro og sover så rigtig godt. Man taler om, at de på den måde har brug for at lukke lidt overskudsenergi ud, og der er derfor tale om kortvarig og en næsten overtræt gråd... og det kan naturligvis godt være tilfældet hos jer.

Når jeg læser dit brev, så får jeg dog lidt på fornemmelsen, at jeres datter måske græder, fordi hun har brug for mælk for at finde ro - og det er her en kæmpe fordel, at du både ammer og giver flaske :) Jeg vil derfor anbefale dig, at du ammer hende og derefter skifter hende og gør hende klar til at sove - og her må du gerne svøbe hende eller putte hende i sovepose eller sidde med hende - og så give hende flasken. Og hun må gerne falde i søvn med sin flaske i munden. Det at være svøbt/puttet, imens hun får mælken, kan hjælpe hende til at finde bedre ro, når hun skal sove - og samtidig vil skiftet fra din favn, og ned hvor ...


Annonce

... hun skal sove, ikke føles så stort.

Du må faktisk også gerne give hende flasken direkte i barnevognen, hvis du fornemmer, at det kan hjælpe hende til at overgive sig bedre til søvnen her. Igen er hun gjort klar til lur, svøbt, puttet i sovepose eller med dyne, puttet i sin barnevogn, og så giver du hende flasken og lader hende falde i søvn der, hvor du ønsker, at hun skal sove. Det er her vigtigt, at du eleverer hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme et sammenrullet håndklæde eller en lille pude ind under madrassen i hovedenden.

Du må også meget gerne lægge dig med hende og amme hende i søvn i dobbeltsengen, så hun får lov til at falde i søvn liggende ved siden af dig, og hvor du netop bruger brystet og din nærhed til at gøre hende rolig og hjælpe hende med at overgive sig til søvnen. Ligesom du naturligt gerne må lægge dig med hende og give hende flasken i din seng, hvis det fungerer bedre for jer..

Uanset hvad, så vil det være rigtig godt, at hun får mælk som en fast del af sit putteritual og det er lige nu helt okay, at hun falder i søvn med brystet eller flasken i munden, hvis det giver hende roen og hjælper hende med at koble fra og falde i søvn på en god og tryg måde :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til svøbet, så skulle Ergobaby svøbet være sikkert at bruge. MEN jeg forstår godt dine overvejelser, og Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man som udgangspunkt ikke svøber børn, fordi de meget let kan få det for varmt, og der derfor er risiko for vuggedød, som du selv er inde på... Svøber man barnet for at hjælpe det til ro ved søvn, må det derfor anbefales, at man løsner på svøbet, når barnet sover, og sikrer at barnet kan komme af med varmen... og bruger I det om natten, hvor I selv sover, så skal I naturligvis være ekstra opmærksomme...

Med hensyn til motorisk udvikling, så vil rigtig mange børn, når de bliver omkring 4 måneder (nogle lidt før, andre lidt senere), begynde at protestere mod svøbet, som en helt naturlig udvikling. De har i den alder netop brug for at kunne bevæge sig - også under søvn. De sparker, begynder at dreje omkring, triller osv. og de skal have lov til at skifte stilling, når de sover. Derfor er det vigtigt, at man som forældre hele tiden forsøger at fornemme barnets behov og ændrer vaner og rutiner i takt med, at barnets behov ændrer sig. Det vil sige, at hvor jeres datter måske lige nu har glæde af svøb, fordi det hjælper hende til fysisk ro, så vil det på sigt sandsynligvis begynde at irritere hende, og det er her så vigtigt, at I ikke længere svøber hende.

Derudover er det naturligvis vigtigt, at I bruger dagens vågne perioder aktivt. Hun bliver gradvist ældre og har brug for motorisk og mental stimulation, og det er vigtigt, at I hjælper hende med at bruge sig selv, stimulerer hende rigtig godt - ligge på maven, løfte hovedet, strække sig op, kikke sig omkring, trille omkring, cykle med hendes ben lade hende få fat i og kikke på legetøj osv. osv. Så I hjælper hende motorisk og stimulerer hendes motoriske udvikling. Det er vigtigt, at hun ikke ligger svøbt, når hun er vågen, men at hun netop hjælpes til at bruge sig selv, bruge sin krop, sine arme, sine ben... :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

- Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce