Svar: Fennikel te
Kære I.
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring Fennikel te.
Det anbefales ikke, at man giver sit barn te, som indeholder f.eks. fennikel, kamille eller andre urter, selvom du på nettet kan finde mange artikler om at bruge f.eks. netop fennikel og kamille te til børn med koliklignende symptomer... så jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret og oplever, at der er mange forskellige meninger :)
Fødevarestyrelsen har netop her i februar 2020 sendt en advarsel ud om at bruge f.eks. kamillete til børn. Te kan indeholde plantegiftstoffer, som kommer fra ukrudtet i de marker, hvor teen høstes. Stofferne hedder Pyrrolizzidin-alkaloider (PA) og de kan påvirke leveren.
Kogende vand trækker effektivt PA fra teblade ud i teer som f.eks. kamille, rooibos, mynte, fennikel, grøn te og specielle urteteer. Nogle plantearter som tilhører kurveblomstfamilien og rublad familien danner naturligt PA. Og PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg har vist sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg.
Te kan også indeholde koffein, som små børn ikke har godt af, og så kan te hæmme barnets optag af jern. Derudover kan te også indeholde tjærestoffer (PAH´er) som tebladene bliver forurenet med under ...
... tørring. De fleste PAH stoffer bliver i bladene, men de kan godt gå over i teen, når du brygger teen.
Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at vi giver børn under 3 år, kamillete og te generelt, og det gælder altså også Fennikel te...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du nævner, at du kommer lidt sukker i teen, og du kan faktisk godt give din dreng kogt vand med lidt sukker (1 tsk sukker til 100 ml kogt vand). Det kan virke smertestillende og være med til at give ro i maven. Det er dog vigtigt, at du giver meget små mængder, så det kogte vand ikke tager pladsen op for hans mælk og mad. Der er ingen næring i kogt vand :)
Du kan roligt give din dreng laktulose. Dette er godkendt af lægemiddelstyrelsen og virker på den måde, at det blødgør afføringen, så han lettere kan komme af med det. Det går altså ikke ind og påvirker tarmbevægelserne på samme måde, som andre afføringsmidler kan gøre. Og mange børn har brug for laktulose i en periode. Hvis du gerne vil give ham noget, som samtidig sikrer ham væske, så kan du tale med lægen om muligheden for at give ham Movicol junior. Det skal netop blandes op og virker også ved at gøre afføringen blød. Det kan ikke købes i håndkøb, men kræver recept fra lægen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.