Annonce

Annonce

Svar: Amning - fortsat


2. april 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det er gået godt med nedtrapning af amning, og det er super at lillepigen drikker mme af en kop til frokost. Det giver netop far mulighed for stadig at sikre hende en vis mængde mælk midt på dagen, når mor ikke er hjemme til at amme :)

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen begynde at trives fint med 3 amninger - og de ligger ofte netop før middagslur, aften og sen aften. Da jeres datter får mme i stedet for bryst før middagsluren, så får hun naturligt sit mælkebehov fint dækket, men hun kan stadig godt have behov for at mærke dig og være tæt på dig - og derfor behov for at vågne midt nat. I er jo adskilt i løbet af dagen, og det godt gøre hende lidt ekstra tryghedssøgende og brystsøgende.. samtidig med, at hun jo også er i separationsfasen, som naturligt vil forstærke dette.

I forhold til hendes indtag, så er der dog ikke umiddelbart et ernæringsmæssigt behov for, at du stadig ammer kl 03, og derfor må du gerne forsøge at trappe ud af denne amning. I første omgang kan du gøre det ved at amme hende mere og mere kortvarigt, altså lige nu tilbyde hende brystet, men så lirke brystet mere og mere ud, så hun ikke fylder sig med mælk på dette tidspunkt. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan indføre kærtegn, beroligende hænder, en putteklud eller lignende, som så kan tage mere og mere over. Erstatte brystet på sigt, så du fremadrettet netop kan berolige med hænder og kærtegn, uden at du behøver give hende brystet og på den måde stadig hjælpe hende videre i søvnen, hvis og når hun vågner om natten...

Det vil også være rigtig godt, hvis I nu kan indføre en godnatgrød, som en fast del af hendes ...


Annonce

... putteritual. Den vil være med til at sikre, at hun bedre kan undvære mælken midt nat og sikre, at hun ikke vågner, fordi hun reelt er sulten.

En dagsplan, som kan passe til hende i 8-9 måneders alderen kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og tilbydes nu også små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, må meget gerne få kød, fisk, kartofler, grøntsager osv. til frokost. Vand af kop.

Tilbydes MME af en kop, evt. sammen med lidt banan.. og puttes til middagslur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal stadig være moset mad og også mad i stykker - små hapsede og større stykker, som hun kan sidde med i hånden og gumle på selv. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage eller lignende efter behov.

Ca. 19 - tilbydes en godnatgrød - det kan være en lidt grovere grød som flerkornsgrød eller mysligrød. Vand eller MME af kop. Får derefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder...

Ammes og puttes til natten ca. 19.30...

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og skal herefter stille og roligt hjælpes til at sove uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Jeg håber, at ovenstående dagsplan og tanker giver lidt idé om, hvordan det kan se ud nu, og hvad I kan arbejde videre mod :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce